Test
Jeg har haft maskinen til låns i et stykke tid, og har i den periode brugt maskinen som min primære arbejdsstation. Det har betydet helt normale arbejdsopgaver som word og surf. Men som altid har jeg også testet maskinen med en række benchmarks, og kigget lidt på hvordan maskinen ellers gebærder sig i dagligdagen. Jeg har testet i følgende benchmarks programmer:
- SiSoft Sandra
- 3DMark03
- 3DMark05
- 3DMark06
- SuperPi 1.5MOD
- Battery-eater Pro 2.70 (Batteritest)
- Crysis Dx10 Demo
- Call of Juraez Dx 10 Benchmark
Nu er det jo ikke ligefrem sjovt, at sidde og kigge på grafer uden at have noget at sammeligne med. Så derfor har jeg valgt Zepto NOX A15 og X-OneP570RU-U3 som sammenligningsgrundlag. De havde følgende specifikationer:
Zepto NOX A15
CPU: Intel Core 2 Duo P9500 2.53 Ghz
Grafikkort: Geforce 9600M GT 512 MB Ram
Ram: 4096 MB DDR-II PC6400 Ram
Harddisk: 250 GB 7200 RPM SATA
X-One P570RU-U3:
CPU: Intel Core 2 Duo T9500 2.53 Ghz
Grafikkort: Geforce 9600M GT 512 MB ram
Ram: 3072 MB DDR-II PC5300 Ram
Harddisk: 160 GB 7200 RPM SATA
Og som det ses på papiret er specifikationerne rimelige ens. De væsentligste forskelle ligger i at X-One maskinen er udstyret med et T9500 CPU, som har en bus hastighed på 800Mhz imod P9500´s 1066Mhz, og at X-One maskinen samtidig har lidt lavere mængde ram ved en lavere hastighed. Men grafikkortet er ens på alle tre maskiner, så vi kan virkelig se hvad de kan yde i forskellige konfigurationer.
Ydelse
Vi starter med de bench der tester maskinen for rå ydelse. Alle test er gennemført med strømstyringen på høj ydeevne og maskinen kørende på strøm. Undtaget herfra er selvfølgelig målingerne på batteri. Benchmarks er kørt i standard indstillinger og en USB mus tilsluttet. Alle test er ligeledes kørt igennem 3 gange for at eliminere fejl-målinger.
Vi starter med Sisoft Sandra, og ser hvad der kommer ud af det.
Og som det ses ligger maskinerne meget ens i Sisoft Sandra tests. Der er små forskelle at se - men i det store hele ikke meget at komme efter, udover at læsehastigheden på MyBook´s model ligger noget over de andre.
3DMark
Da maskinerne i denne test alle er udstyret med et grafikkort af samme kaliber burde vi virkelig få smæk for skillingen. Mine forventninger til testen var lidt sådan, at det ville blive umuligt at finde en klar vinder. Men lad os se.
Men hov hvad skete der lige her? NOX og MyBook ligger side om side med stort set de samme resultater. Men X-One er et kapitel for sig selv. Den ligger sig på en klar 1. plads - hvilken er meget overraskende i mine øjne, da den jo ligesom burde være den "langsomme" på grund af den lidt lavere bushastighed. Men OK. Det er da rart at blive positivt overrasket.
SuperPi
Så er det blevet tid til disciplinen at knuse en million decimaler på tallet Pi. Det er som vi alle ved, en disciplin som Intel historisk set altid har domineret. Så lad os se hvad resultatet her bliver
Og som det ses leverer MyBook et godt resultat. Den ligger midt i feltet, med en tid som faktisk hører til i den hurtige ende.
Spil
Vi går videre i testen og kigger på hvordan Mybook klarer sig i Call of Juarez og Crysis. Begge er spil som stadig kræver noget af maskinen.
Og som det ses ligger MyBook rimelig side om side med Zepto NOX15. Vi har desværre ikke nogen målinger på X-one maskinen i disse benchmarks - men jeg tror da at de også ville ligge rimeligt pænt ved siden af.
Dagligdagen
I dagligdagen er maskinen en fryd at sidde og arbejde med. Her er ingen blæser som suser op og ned i tempo, alt efter hvad maskinen laver. Den snurrer ligeså stille og gør hvad den bliver bedt om, uden på nogen måde at brokke sig. Maskinen bliver heller ikke synderlig varm. Jo, altså selfølgelig kan man mærke at den er tændt - men den bliver ikke sådan nu-smelter-udluftningsporten-varm. Og det er virkelig noget der tiltaler mig.
Arbejdshastigheden på maskinen ligger over middel. Og det skal forstås på den måde, at den klarer alle dine dagligdags gøremål i en ruf. For det er en virkelig kvik lille sag at sidde ved. Zipning af filer, filmvisning og alm. brug overståes med god hastighed, og spildemoerne blev også indlæst pænt hurtigt.
Men Mybook har meget mere at byde på. For udover at være en bærbar med spil egenskaber, kan den lille såmænd også bruges som multimedie center, idet at der medfølger et lille frontend program. Programmet der hedder Total Media virker ligesom de fleste andre programmer i den kategori, ved at tilbyde en nem og overskuelig tilgang til din musik eller TV visning.
Og TV-delen, som jeg her har taget en skud af, virker også fint. Eksemplet her er taget med den antenne som er at finde i bundlen. Og selvom jeg tit får at vide at jeg bor på Lars Tyndskids marker, er jeg alligevel ikke længere ude, end at antennen fint kan trække det børneprogram, som ungerne elsker at se. Jeg synes dog at programmet er en smule tungt at lege med. Indlæsningen tager lidt tid - men det kører flydende og uden problemer herefter.
Det sidste jeg kigger på i denne test inden vi opsummerer og giver karakterer, er batteriet. Vi bruger programmer Batteryeater Pro 2.7 og en DVD skive til at måle batteriet med. Og jeg får følgende målinger
Batteriet følger godt med de to andre maskiner. Og jeg synes faktisk, at set i lyset af det kraftige grafikkort der sidder i disse maskiner, har de alle tre rigtig gode tider. Her er rigelig med strøm til at klare sig i skolen eller en film i toget.