Bærbare d. 27. januar. 2009, skrevet af @ngler 0 Kommentarer. Vist: 11836 gange.
Med Centrino startede Intel med forvirringen, nemlig en platformbetegnelse og ikke kun en CPU betegnelse. I de forskellige Centrino platforme er der en del kodenavne som Napa og Santa Rosa. AMD bruger navnet Puma om platformen, men er ikke speciel aggressiv i branding af platformen. Som med Centrino, så er Puma en betegnelse for CPU, chipsæt og Wifi, men modsat Intel er kravene noget mindre restriktive.
Modsat Intel, så er chipsættet enten AMDs eget M780G eller nVidia chipsæt. Grafikken er enten AMDs 3000 eller den kommende 4000 HDserien, eller endda grafik fra nVidia. Den trådløse kan klares fra enten Atheros, Broadcom eller Ralink. Faktisk er Puma platformen defineret ved CPUen , nemlig Griffin.
CPUen er Turion X2 (RM-70 serien) og Turion X2 Ultra (ZM-80 serien) og Athlon X2 (QL-60 serien) med kodenavnet Griffin. Alle er basalt baseret på Turion 64 X2, dog med nogle forbedringer fra Phenom. Nemlig memory controller, crossbar-switch og HyperTransport 3.0. Samtidig så kan strømmen nu styres for memorycontrolleren og hver core hver for sig, i AMD sprog hedder det split-voltage plane Det giver mulighed for en meget mere præcis strømstyring. Samtidig er PowerNow! Opdateret så frekvensen og strømmen kan reduceres yderligere end med Turion 64 X2 og det er endda i 3 niveauet, et for hver kerne og en for HYperTransport.
Socketmæssig, så bruger Turion X2 Ultra S1g2 da den ændret strømstyring gør at pin-layouttet er anderledes end den gamle S1 socket. Ultra versionen har også fået en fordobling af L2 cachen til 2MB.
AMD M780G er chipsættet vi testede i puma platformen. Da ATI nu er en del af AMD familien, er der grobund for en del esser i ærmet. Det er også det som M780G er, nemlig med ATI HD 3200 integreret. Det er da også grafikdelen som fylder absolut mest, når man læser om M780G. Så lad os se på det. Kernen kører med 500MHz, har DirectX 10, pixel og vertex shader 4.0. OpenGL understøttes i version 2.0
PowerXpress er en ganske smart måde hvor man udnytter et dedikeret grafikkort som f.eks. ATI HD 3450 og integreret grafikkort i form af ATI HD 3200. Det smarte er at der kan skiftes mellem de to dynamisk, så når du sidder og surfer på nettet, så bruges det integreret grafikkort og når der skal spilles, så startes det dedikeret grafikkort for flere kræfter. Fordelen er at man sparer en masse strøm. Ganske smart, men kombineret med det ATI kalder Hybrid CrossFireX, så kan begge dele bruges samtidig.
De små grafikperler stopper ikke her. Da M780G understøtter to grafikchips, så er der også mulighed for at sætte hele 4 skærme til. På marketingssprog hedder det SourroundView. En anden mulighed for at spare på strømmen kalder ATI powerPlay, som dybest set er at slukke for dele af grafikkortet, når der ikke er behov for det. Vari-Bright er endnu et buzzword som "optimerer lysstyrken" samtidig med reduktion af strømforbruget. Display cache er også med i pakken, der kort er en cache som bruges når computeren er idle, så der ikke er behov for at CPUen skal refreshe billedet, det kan give op til 20 min ekstra batterilevetid. Udover dette er der plads til op til 128MB dedikeret RAM til det integreret grafikkort, dette betyder mere performance når man spiller og mere batterilevetid.
ATI Avivo HD er også integreret. Avivo HD er som navnet antyder understøttelsen af fuld afspilning af film i HD-dvd og Blu-Ray og det er endda med skarpere billede og klarere farver. MPEG-2 (bruges bl.a. til DVD) , VC-1 og h.264 kan Avivo HD render i hardwaren. ATI bruger Unified Video Decoder 2.0 (UVD) der gør at dele af hardwaren bliver dedikeret til playback af video også WMV. Det gør også at CPUen ikke skal bruge så mange ressourcer til at afspille filmen. Derfor er det en naturlighed at HDMI og DVI muligheder med M780G. Der er også onchip HDCP der gør det muligt at afspille kopi-beskyttet film der kræver dette.
Selve chipsættet understøtter PCI express 2.0. Hele 12 USB 2.0 porte er understøttet i chipsættet. På harddisksiden understøttes 6 SATA enheder og eSATA er endda også understøttet, hvilket er en rar feature på en bærbar. HyperTransport 3.0 giver hele 5,2GT/s. HyperTransport 3.0 kan bruge op til 16x baner og ned til helt at være slukket
Lidt "ærgeligt", så er der egentlig ikke rigtig noget Puma logo, der nærmeste man kommer er det lange klistermærke der sidder på ens bærbar.
Anmeld
Information