Bærbare d. 27. januar. 2009, skrevet af @ngler 0 Kommentarer. Vist: 11838 gange.
Dagligdagen
Portabilitet
Fujitsu-Siemens Pa3515 er alene pga. den store 15,4" skærm rimelig stor at have med. Den er også rimelig stor på alle kanter, når man arbejder i toget, især regionaltoge med sæder der vender samme vej. Det gør at skærmen hurtigt rammer sædet foran og derfor er skærmens hældning omkring de 90 grader. Men så er der også fare for at skærmen rammer sædet foran og laver ridser på den bærbar. Det har selvfølgelig betydning, hvor lang tilbage man kan få den bærbar, da mindre personer måske ikke vil have helt samme problem. Heldigvis er skærmen rimelig god ved de 90 grader, men den må ikke blive meget mindre end 80, før at man ikke kan læse tekst uden alt for mange skygger. Betragtningsvinklen fra siderne og når skærmen har mere end 90 grader er omvendt rigtig god.
Batterilevetiden er lidt spøjs, da man tydeligt kan mærke at der er gjort en del for at få optimeret grafikkortets forbrug af strøm. Normalt tester vi i BatteryEater Pro, men resultaten på knap 1,5 time er ikke imponerende, især ikke når Fujitsu-Siemens skriver op til 4 timer, hvilket må siges at være noget af en forskel. Når man bare sad og skrev i Word eller surfede, så virkede det omvendt ikke til at Pa3515 kun holdt 1,5 time, men noget længere. Da BatteryEater Pro bruger en openGL animation af et batteri for at presse systemet til at lave noget, så er teorien den at chipsættet simpelthen lader HD3200 kortet arbejde med fuld skrue og derfor ikke sparer på strømmen. Det giver i hvertfald mening i forhold til den noget kortere batterilevetid.
I dagligdagen så har Pa3515 en speciel skavank, den lyser. Hvis man som mig altid lader den op om natten, så den er klar til en tur i toget næste dag, så må man sige at lysstyrken på dioderne er en tand overdimensioneret.
En anden lille spøjs ting er at Wireless lan virker til at blive slået automatisk fra når man starter. Om det skyldes at strømprofilerne er hurtige til at slå den fra vides ikke.
Blæseren i Pa3515 larmer ikke speciel meget, men den er hørbar når maskinen kører. Egentlig er det underligt, for Pa3515 virker ikke til at være speciel varm når man f.eks. bare surfer rundt på nettet, men alligevel kører blæseren efter et stykke tid. Silent mode gør dog at blæserstøjen formindskes hørbart. Pa3515 bliver varm, men kombineret med det større kabinet i forhold til testerens daglige Lenovo T61, så føles den ikke så varm at sidde med.
Ergonomi
I toget er Pa3515 ikke helt i sit rette element som så mange andre bærbare med store skærme. Det er svært at få den helt rigtige vinkel og sidde-position med den. Tastaturet er dog rigtigt godt at arbejde med, da det har et godt antast og laoyoutmæssig er der ikke nogle bommerter at komme efter. Skærmen har en rigtig god lysstyrke og en god kontrast, der gør det en fornøjelse at arbejde med. Betragtningsvinklen er som før nævnt ikke overdrevet god under 90 grader, men det er sjældent at man skal arbejde med den i denne vinkel. Selve skærmen er rimelig blank, hvilket gør at der er en del refleksioner i skærmen, hvilket er lidt ærgeligt. Touchpadden er rimelig god at arbejde med. Specielfunktioner som scroll mm. skal dog indstilles i software, som også giver en del andre muligheder som f.eks. genvejstaster via den medfølgende software fra synaptics. Noget som findes på rigtige mange bærbare.
Bekendtskabet med Pa3515 har været godt, da det er en fleksibel og fornuftig bærbar som kan det meste. Designet er en smagssag, men det kombineret sorte og hvide look er faktisk meget flot og der er et stort udvalg af dette, da mange andre Fujitsu-Siemens computere kommer med dette design.
Ydelse
Vi har testet FSC Pa3515 imod lidt forskelligt:
Lenovo T61
- Windows XP Pro SP3
- 3GB RAM
- Intel C2D T7500 @ 2,2 GHz
- nVidia Quadro NVS140 grafikkort
Zepto Nox A15
- Windows Vista home premium 64bit
- 4GB RAM
- Intel C2D P9500 @ 2,53GHz
- nVidia 9600 GT 512MB grafikkort
Zepto 3415w
- Windows Vista home premium 64bit
- 2GB RAM
- Intel C2D T7700 @ 2,4GHz
- nVidia 8600 GT 512MB grafikkort
Zepto 6525wd
- Windows Vista home premium 64bit
- 2GB RAM
- Intel C2D T7700 @ 2,4GHz
- nVidia 8600 GT 512MB grafikkort
X-one P860TU3
- Windows Vista home premium
- 2GB RAM
- Intel C2D P8400 @ 2,26 GHz
- nVidia 8800m GTX grafikkort
Veg
- Windows Vista home premium
- 2GB RAM
- Intel C2D T5450 @ 1,66 GHz
- Intel X3100 Integreret grafik
Sisandra
Pa3515 har lidt svært at følge med de to noget hurtigere C2D processorer, især drystone volder ZM-80’eren problemer.
Multimedia benchmarksne ser ikke gode ud for vores Turion X2 Ultra processer. Det skyldes dog især SSE(4) optimeringen i Sisandra der giver C2D en fordel. Det ændrer dog ikke ved, at Sisandra ikke er det eneste program i verdenen, der har SSE omtimering.
HDD ydelsen er med lidt over 45 MB/s ikke imponerende, men godkendt.
3Dmark
Ikke overraskende så kan Pa3515 ikke følge med NOx og X-one, som har dedikeret grafikkort. Det interessante er at se Vega maskinens score. AMD / ATI gør meget ud af at fortælle hvor hurtig HD3200 er i forhold til C2D med det integreret X3100 og der må siges at være noget om snakken.
PCMark
ZM-80 er på 2,1 GHz så PA3515 er allerede bagud på point før start, da de to andre CPUer er GHz mæssig er hurtigere. Billedet er da også klart, AMDen kan ikke følge helt med, dog klarer den sig rimeligt i PCmark Vantage, men de to andre benchmarks så er det ikke nok. Det skal huskes at PCMark er en relativt kompleks benchmark, hvor der også måles chipsæt og (heldigvis for Puma) grafikkort performance.
SuperPi
Så er det afgjort, SuperPi er på ingen måde en god disciplin for ZM-80, faktisk er resultatet kun lige på linje med vores tidligere testet Dell Vostro 1500, med en Intel Celeron M processer, endda på 1,86 GHz.
Crysis
AMD / ATI gør meget ud af at fortælle hvor god HD3200 egentlig er og man må jo give dem ret. HD3200 kan ikke slå maskinerne med 8600 GT kortene, men det er tæt på. Sammenholdt med vores 3Dmark, så kan man godt sige at HD3200 er en af de kraftigste integreret grafikkort på markedet.
Anmeld
Information