Test: TDK EB-200 Headset

Lyd d.  16. marts. 2009, skrevet af Pizzadude 0 Kommentarer.  Vist: 7527 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: TDK
DK distributør: Highpoint

Introduktion

 

Det er faktisk første gang, vi her på siden har et produkt fra TDK til test. Og dette til trods for, at TDK faktisk er et af de mere kendte, og et af de ældste elektronikproducenter overhoved. Tokyo Denki Kagaku Kogyo Co. Ltd som det hed før 1983, blev faktisk stiftet helt tilbage i 1935, med det formål at producere såkaldt alfajern som grundlæggerne havde opdaget. Senere i 1953 begyndte de at producere magnetbånd, og hvis du har et bånd fra firserne liggende i skuffen, er der en stor sandsynlighed for at der står TDK på det.

TDK er selvfølgelig fulgt med den teknologiske udvikling, og producerer nu flere forskellige ting. De er nok mest kendt for at producere forskellige former for lagermedier som DVD og Blue-ray medier, men de er også begyndt at producere blandt andet flashdiske og forskellige former for lydprodukter.

 

 

Navnlig lydprodukterne har TDK en pæn succes med, og dagens testobjekt er netop et lydprodukt. Vi skal i dag se nærmere på det lille headset EB-200, som specielt udmærker sig for en lav pris. Det har ikke den ellers så populære In-Ear udformning, og om dette er smart eller ej vil testen vise.