Test: TDK EB-200 Headset

Design

Efterhånden er In-Ear designet, hvor det meste af hovedtelefonen sidder helt inde i øret, blevet der foretrukne design til denne slags headsets. Det lader TDK sig dog ikke mærke med, og de har bibeholdt det mere gammeldags og traditionelle design. Dette er ikke en beslutning jeg er særlig begejstret for, da jeg faktisk rigtig godt kan lide In-Ear typen. Grunden til dette er, at jeg generelt synes det sidder bedre i øret, hvilket jo er det vigtigste ved designet.

Måske for at gøre højtaleren mere behagelig at have i øret, er den beklædt med en gummiring rundt i kanten. Dette gør at den er marginalt bedre at have i øret end headsets af ren plastik. På trods af dette synes jeg ikke at det er specielt behageligt at have dette headset i ørerne, et blødt overtræk, som man ellers tit ser, ville have gjort underværker. Det er desuden vanskeligt at få headsettet til at sidde ordentlig, hvilket har stor indflydelse på hvordan musikken lyder.

Rent æstetisk kan jeg desværre heller ikke sige så meget positivt om headsettet her. Det virker noget klodset og stort i forhold til andre, og langt mindre diskret. På den positive side kan man dog sige at det virker rimelig solidt, og TDK logoet ser da heller ikke værst ud. Ledningens længde på 1.5 m er rimelig passende, men desværre er den ikke assymetrisk som der ellers loves på pakken. Med assymetrisk menes, at ledningen op til den ene hovedtelefon er længere end den anden, så man kan føre den om bag nakken.

Bag på pakken står der at dette headset er ideelt for sport på grund af det robuste design. Det er helt korrekt at headsettet er ganske robust, men perfekt til sport er måske lige at strække den. Som før nævnt, er det lidt vanskeligt at få headsettet til at sidde helt rigtigt, så man skal ikke bevæge sig alt for meget før de kommer til at sidde lidt forkert. Når man dyrker sport, er det selvsagt vanskeligt at sidde stille, så enten kommer man til at rette på headsettet konstant, eller også bliver lyden forstyrret og svag når headsetttet rykker sig. Jeg var ude og løbe en tur med headsettet på, og fandt headsettet ganske ubrugeligt til formålet. Hvis man skal dyrke sport med headsettet, skal det være en sport hvor man sidder helt stille - og den slags sportsgrene er ret svære at finde.

Test

Designmæssigt skuffer headsettet ganske meget, og nu er det så spændende at se, om det i det mindste kan levere en nogenlunde lydkvalitet.

Til testen vil jeg dels bruge en Ipod nano 2. Gen og min stationære computer der er udstyret med et Creative Soundblaste extreme Music lydkort. Dette skulle give de bedste betingelser for at kunne vurdere lydkvaliteten. Til sammenligning har jeg brugt to par af Creatives standard hovedtelefoner og Sennheisers anmelderroste In-Ear headset CX400.

Til den mere koncentrerede del af testen, har jeg valgt disse numre til gennemlytning:

• Seether - Broken feat. Amy Lee
• Three Doors down - Ticket to heaven
• Carpark North - Within my reach
• Rihanna - Take a bow
• Amin Van Buuren - Sahara

Efter at have gennemlyttet de første par numre, kan jeg konstatere en rimelig ren lyd med en acceptabel dynamik. I mellemtonen er EB-200 en smule bedre end de billigste standardheadsets jeg tester den imod. Specielt synes jeg faktisk at headsettet fint fanger nuancerne i de lidt mere komplekse passager i numrene fra Seether og three doors down.  Vi er dog stadig langt under Sennheisers CX400, som fejer de billigere headsets af banen.  

Når vi fyrer helt op for volumen, eller sætter numre med en masse bas på, kommer TDK's headset dog hurtigt i vanskeligheder. Stemmer og lyd generelt bliver hurtigt forvrænget når vi skruer op, og de ellers rimelige takter i mellemtonen kan ikke videreføres. Det samme gælder for bassen, der mangler noget kraft og lyder lidt tom og hul. Basstunge numre bliver altså ikke den store oplevelse, og generelt gælder dette for alle numre, hvis man skruer højt op for lyden.