Layout / Design
Så er vi nået til gennemgangen af de forskellige komponenter og features på boardet, og som sædvanling starter vi med at få et overblik.
Og lad os så dykke ned i det og se på de enkelte komponenter.
Det første der er værd at bide mærke i er de tre PCIe tilslutninger der maximalt kører x16/x16/x4, tilmed i generation 2.0. Afstanden mellem tilslutningerne er også gjort størst mulig, så der er plads til de helt store grafikkort-kølere. Kigger vi længere mod højre kan vi se området omkring CPU-soklen, der noget usædvanligt har en northbridge heatsink meget nært. Placeringen af denne netop her, er nemlig med til at frigøre pladsen ved PCIe tilslutningerne. Vores bekymring går på om den lille heatsink nu er nok til at køle chipsættet tilstrækkeligt, der jo tilmed deler varme med voltregulatorernes heatsink umiddelbart til højre via. en heatpipe.
Den sidste heatsink på boardet sidder på SB750-chippen der tager sig af den resterende trafik, der går ud til bla. SATA-portene, som er placeret nederst på boardet i en vinkel på 90 grader. Det er meget praktisk, og gør det nemmere at skabe godt airflow i større kabinetter, men i mindre kabinetter kan det være en særdeles pine at arbejde med - simpelthen fordi man alt for ofte oplever at portene er så blokerede at man er nødt til at afmontere bundkortet for at få kablerne i. IDE- og floppy-tilslutninger er endnu ikke helt aflivet - det kan vi godt li' - og 24-pins strømtilslutningen er placeret helt ude ved kanten umiddelbart under de 4 RAM-sokler, der kan huse op til 16 GB DDR3.
8-pins strømtilslutningen er placeret mellem bagpanelet og heatsinken på voltregulatorerne. Resten af billederne er close-ups af små detaljer.
Power- og reset-knapper direkte på bundkortet, fejlsøgnings-display og en reset-CMOS pin på bagpanelet, så man ikke behøver flå kabinettet fra hinanden når man er lidt for hovmodig i sine overclockings-eskapader.
Næste punkt er bagpanelet.
Her finder vi:
- 1 x PS/2 keyboard port
- 1 x PS/2 mouse port
- 1 x optical S/PDIF Out connector
- 1 x coaxial S/PDIF Out connector
- 1 x clear-CMOS switch
- 8 x USB 2.0/1.1 ports
- 2 x RJ-45 ports
- 6 x audio jacks via. lydkortet (er ikke på bagpanelet, men optager 1 PCI-slot)
Vi kigger en tur ind i BIOS på næste side.