Test: Kingston SSDnow E-series 32GB

Solid state disk d.  06. juni. 2009, skrevet af Mads321 17 Kommentarer.  Vist: 13144 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Kingston
DK distributør: Techdata

Det du ikke ved om SSD

 

 

Vi skal starte med at hitte hoved og hale i hvad det egentlig er for en størrelse sådan en SSD, for der er nemlig en verden til forskel på en HDD og en SSD.

Faktisk er de eneste lighedpunkter på en HDD og en SSD at de begge lagrer data, kan bruge de samme interfaces og at de har samme standardiserede størrelser.

Hvor en HDD bruger roterende magnetiske plader og et mekanisk læse/skrive-hoved, så har en SSD slet ingen bevægelige dele og er derfor meget mere modstandsdygtig og i det heletaget mindre latent for fejl. En HDD er faktisk bygget op efter de samme grundprincipper som et floppydrev med en diskette i - dette design er så blevet optimeret og genopfundet en helt masse gange, førend vi er nået dertil hvor HDD teknologien er idag. Men vi kan altså hurtigt blive enige om at idéen ikke ligefrem er helt ny.

Her er det så at man kunne foranlediges til at tro SSD så bygger på noget helt nyt - det gør den bare ikke.

En SSD er bygget op af hukommelseschip, der er forbundet parallelt, og disse chips er i bund og grund ikke meget anderledes end de RAM der har været en fast komponent i computere i endnu længere tid end HDD har været det.

SSD er dog stadig i sin spæde barndom, og derfor er det også rigtigt spændende at følge udviklingen netop nu, da det mere er menneskelig opfindsomhed og nye idéer, end det er fabrikationsstørrelse på selve chipsene der er en afgørende faktor. Så selv om teknologien faktisk har været ved hånden i mange år, så har de kloge hoveder ikke fået lov at udvikle ret mange nye idéer, simpelthen fordi der ikke har været penge i det pga. produktionsomkostningerne, hvilket ultimativt betyder for høje priser. Hvis priserne er så høje at ingen køber, er der ikke noget marked, er der ikke noget marked er der ingen penge der skifter hænder. Derfor har ingen for alvor brugt tid og energi på teknologien før idag.

 

 

 

Men nu er det heller ikke fordi de chips der sider i en SSD er helt "almindelige" som dem er sidder i en computer. Der findes to forskellige typer hukommelseschips: Volatil og non-volatil. Almindelige RAM er volatil, hvilket betyder at data kun kan lagres så længe der er strøm på. Fjernes strømtilførslen (slukker computeren), så forsvinder al data med det samme og kan aldrig genskabes. Man kan næsten sige de formaterer sig selv hver gang strømmen bliver afbrudt.

 

Den anden type - som er den der findes i SSD - er non-volatil, hvilket vil sige at data lagres i chippen, selvom der ikke er tilført strøm. Der findes rigtig mange forskellige typer af både volatil og non-volatil RAM, og dem der findes i en SSD hedder helt præcist NAND flash RAM.

NAND refererer til måden data lagres i chippen på, og i denne verden gælder det om at klemme så meget data som overhovedet muligt, ned på mindst mulig fysisk plads. Der hvor revolutionerne sker, er enten når selve fabrikations-størrelsen for chippen kan gøres mindre, eller når der findes en nyere og bedre måde at gemme data i chippen på. Vi kan sammenligne det med de forskellige måder at komprimere billede- og musik-filer på. Hvor .wav og .bmp kan komprimeres til .mp3 og .jpeg, kan en datachip også være "komprimeret" på forskellige måder - her kan der bare ikke indgåes nogen former for kompromis, ligesom med f.eks .mp3 og .jpeg.

 

Helt ned på celle-niveau..

En celle i en NAND flash SSD er enten bygget som 1-bit (SLC) eller som 2-bit (MLC). Rent fysisk er de lige store, men MLC kan indeholde dobbelt så meget data. SLC har dog den fordel, at det tager kortere tid at "læse" indholdet af cellen, da hver celle kun indeholder 1-bit data, hvor en MLC indeholder 2-bit data. Dette er fordi fremgangsmåden for at "læse" indholdet, foregår ved at man tilfører en spænding og venter på svar, er cellen tom, forøges spændingen hvilket gør den næste celle bliver spurgt og så fremdeles.

 

 

Altså skal en MLC-celle chekkes med 4 forskellige spændingsniveauer, hvor en SLC kan nøjes med to.

 

Inde i en SSD sidder der ikke kun MLC el. SLC chips. Der er en anden meget vigtig komponentet, og det er controlleren, Controlleren er den der "styrer" al data der skal frem og tilbage, og en controller der skal håndtere MLC har op til 3x mere at lave end en controller der skal håndtere SLC. Derfor er netop denne komponent meget vigtig, specielt i MLC-baserede diske, hvor den kan ha' en afgørende indflydelse på ydelsen.

 

 

Den mindste håndterlige mængde af data på en SSD er 4 kilobytes, det er intet mindre end 32.768 bits. Det vil sige at computeren arbejder med mindst 32.768 bits ad gangen på en SSD. Det lyder måske som rigtig, rigtig meget, men det synes du måske ikke når du får det store perspektiv.

 

4 kilobytes hedder også en "page", og disse er igen grupperet i blokke. En blok indeholder 128 pages hvilket er 512 kilobytes eller 4.194.304 bits.

Når man har 1024 blokke kaldes det et "plane", der indeholder 512 megabyte eller 4.294.967.296 bits

512 megabyte er som regel størrelsen på hver enkelt chip der sidder i en SSD, men synet kan bedrage, for en enkelt chip kan faktisk indeholde helt op til 4 lag i ét (dvs. 2048 megabye (2 GB) pr. enkelt-chip).



Ydelsen

NAND flash RAM findes allerede mange steder, bla. i USB-nøgler. Der hvor den afgørende faktor kommer ind i billedet er ikke så meget hvor hurtig den enkelte chip er, men snarere hvor mange man har (selvf. med en vis ydelse) at sætte sammen. Magien opstår nemlig når man parallelforbinder chipsene, hvor både ydelse og kapacitet skalerer med antallet af chips man sætter sammen. Ydelse/kapacitet-forholdet kan faktisk justeres "næsten som man vil ha' det", og tommelfingerreglen er at man uden at ændre på antallet af chips, kan halvere kapaciteten, for teoretisk at fordoble ydelsen. Når man skalerer på denne måde hedder det data striping, og kan bedst sammenlignes med RAID 0.

 

Med denne viden går vi til næste side hvor vi skal se på specifikationerne.

 

TheGreenFoX
 
Superbruger
Tilføjet:
06-06-2009 13:31:05
Svar/Indlæg:
1897/51
Dejlig test... og alt for vildt SSD 😲
Lidt ærgerligt at M modellen ikke indgik i sammenlignings grundlaget, men det er små ting 🙂


animal-mik
 
Elitebruger
Tilføjet:
07-06-2009 08:24:07
Svar/Indlæg:
908/160
dejlig disk - men priserne er stadig alt alt for høje.


Cyrezz
 
Overclocker
Tilføjet:
07-06-2009 15:48:56
Svar/Indlæg:
581/24
God test og sindssyg disk 😲


palle
 
Elitebruger
Tilføjet:
07-06-2009 16:42:44
Svar/Indlæg:
2307/37
Endelig noget, der kan få mig til at overveje fremtiden for min aldrende Maxtor 15k II scsi disk. 🙂

Sådan en fætter som systemdisk og så en eller anden billig traditionel "oldtimer" lagerdisk, så er der noget ved det igen.

Til Mads321 - jeg kunne godt tænke mig en lille uformel test af "feel" med denne disk. Hvis man nu sætter denne disk i et to-tre år gammelt system, hvordan føles responsen så i forhold til f.eks. dit nuværende system med en traditionel sata disk?


anru2007
 
Elitebruger
Tilføjet:
07-06-2009 17:07:41
Svar/Indlæg:
5891/423
God test, dog synes jeg vi på HWT giver for mange platinium awards lige pt på det sidste, eller er det bare mig? 😳


MadsAG
 
Elitebruger
Tilføjet:
07-06-2009 17:14:57
Svar/Indlæg:
5421/53
Holy Fork den smadre jo alle de andre konkurrenter 😛


Cyrezz
 
Overclocker
Tilføjet:
07-06-2009 18:11:58
Svar/Indlæg:
581/24
Lige et spørgsmål: Hvis den kørte ad PCIe-porten, ville den så ryge over de 240mbs, eller har de optimeret den, så den rammer, hvor SATA-interfacet ropper?


TheGreenFoX
 
Superbruger
Tilføjet:
07-06-2009 19:08:58
Svar/Indlæg:
1897/51
#4 Ikke en dårlig ide med det "feel" 🙂
#5 Den fortjener da intet mindre?
#7 tror den er optimeret...


palle
 
Elitebruger
Tilføjet:
07-06-2009 20:47:14
Svar/Indlæg:
2307/37
#8, ja det er jo interessant, om en opgradering af harddisken til en hurtig SSD reelt giver en bedre daglig brugeroplevelse i Windows end en måske endnu dyrer opgradering af bundkort, cpu og ram.

Harddiskens indflydelse på "feel" i Windows kan jeg selv snakke med om, idet min hjemme-pc med en aldrene AMD Opteron 170 og en 15.000 rpm scsi disk føles hurtigere i Windows end min arbejdsmaskine med en på papiret langt hurtigere Core2Duo men med en mere almindelig 7200 RPM sata harddisk.


TheGreenFoX
 
Superbruger
Tilføjet:
07-06-2009 22:54:22
Svar/Indlæg:
1897/51
#9
Jeg er sikker på den giver et boost, spørgsmålet fra min side er bare om der er forskel på fx en vertex/x25-m og en x25-E


palle
 
Elitebruger
Tilføjet:
07-06-2009 23:25:28
Svar/Indlæg:
2307/37
#10, sikkert ikke den store forskel på "feel" mellem de hurtigste SSD'er. Og det er jo især interessant, hvis en 1000 kroners disk som Vertex'en kan booste ens aldrene maskine i daglig brug, for i det prisleje får man jo ikke ligefrem nogen større opgradering af bundkort, cpu og ram.


tewic
 
Overclocker
Tilføjet:
08-06-2009 12:02:15
Svar/Indlæg:
113/10
Puh, var lige ved at blive bange for at det var en fejl at jeg købte en Intel X25-M 80GB her i lørdags... men denne disk har jo en helt tåbelig pris per gb... og hvis man skal sammenligne random read/write 4K med denne og imod intels M serie, så er forskellen ikke specielt stor.

Anyway, lækker disk, dog skal prisen per gb halveres før det i mine øjne bliver interessant.


#13
BUG
 
Superbruger
Tilføjet:
10-06-2009 19:21:20
Svar/Indlæg:
734/69
hvorfor tester i den mod OCZ`s mainstreem ssd (apex) og ikke deres Performance ssd (vertex) eller vertex EX og ja hvad med X25-m

ubrugelig test for mit vedkomne


cheers


SoundWave
 
Elitebruger
Tilføjet:
10-06-2009 19:53:32
Svar/Indlæg:
3011/103
#13
Du kan læse forskellen mellem X25-E og X25-M hos Anandtech, hvis du har interesse.


mikam
 
Superbruger
Tilføjet:
11-06-2009 08:01:31
Svar/Indlæg:
873/25
Ja, jeg spørger mig også om det er så interessant med toppen af poppen inden for SSD. Nu har jeg feks en billig noname SSD i min bærbar. Den loader windows på 20-30 sekunder og kan kopiere en fil på 700 mb mellem to partitioner på kun 5 sekunder. Er der overhovedet nogen grund til at ofre tusinder af kroner for at få skåret nogle sekunder væk af de tal? Men der er måske andre områder hvor jeg ville kunne mærke forskellen mellem den dyre og den billige SSD?


#16
BUG
 
Superbruger
Tilføjet:
13-06-2009 19:52:36
Svar/Indlæg:
734/69
#15

ja -> lasting performence

http://www.anandtech.com/stora...



Erik
 
Elitebruger
Tilføjet:
23-06-2009 01:26:40
Svar/Indlæg:
250/2
Synes det ville være dejligt hvis det fremgik af testen hvor meget hurtigere Snow er i fht. Hurtige S-ATA Diske og ikke kun paddelangsomme <320GB str.

Nu har jeg selv lige kørt en CrystalDisk Bench på mine dejlige Seagate 1,5TB Striped Diske og jarh, havde ikke troet at det stod så slæmt til, ARGH!


:no:

små filer, yaikes :no: små filer på 4KB er den Snow +20x hurtigere til i READ og +30x hurtigere i write, godtnok synes jeg at mit System Booter hurtigt og tilgreb til ting sker ganske flot og mindre end 60 øre pr MB lyder også ganske fint, 85kr pr MB lyder afskrækkende.

Men igen, mit C: Drev er nu 30GB og det passer mig fint, jeg er fremme i skoene når det drejer sig om optimering, normalt ikke til hvilken som helst pris, men her gør jeg snart noget som jeg ellers kun har gjort for år tilbage. F... prisen, den er nedad gående, men har jeg et svagt moment, så skal der Snow i Puteren.


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Erik Winther d. 23-06-2009 01:35:12.