Test
Så starter testen med: Man tager.. med højre hånds tommel og pegefinger, 1 stk. switch og placerer den på bordet. Yes, er jeg færdig nu? nej, der er en del stik som skal placeres, og det er ikke så elegant når man er færdig.
På switchen er der 4 tilslutninger og et kabel til PC'ens lydkort. Dette skal tilsluttes PC'ens højttalerudgang samt mikrofonstikket. Stikkene har et lille mærke med en højttaler og en mikrofon på, så det er enkelt. På switchen tilsluttes headsettets jackstik til mikrofonen og højttalere, samt eksterne højttalere og evt. en mikrofon til brug ved konference. Det ser sådan ud:
Arghh, ikke pænt - nej men effektivt hvis du er på Skype, Messenger o.l. meget og kommunikerer på den måde. Når vippekontakten er som illustreret nedenfor, er lyden på højttalere. Trykker man den til venstre, er den på headset, og midterknappen er til at "mute" (slukke mikrofonen) hvis du midt i en samtale vil sikre dig at det ikke høres hvis du kommenterer et eller andet. Dette kan unægteligt være en fordel til tider! (Se ill. nedenunder)
Der er volumenkontrol til både headset og højttalere hver for sig, hvilket er en lækker detalje, og jeg må indrømme at jeg faktisk blev glad for den switch hurtigt når man er meget på Messenger - og mine unger endnu mere. Man vænner sig hurtigt til den, og der er mange muligheder for kollektivt at kommentere højlydt i kor med en almindelig mikrofon tilsluttet og brug af almindelige højttalere. Sjov og ballade, ja, men seriøs brug af den er også mulig, og til prisen er det ikke engang til diskussion om der er råd til den. Lydstyrken er lækker at benytte, da den har en fornuftig skalering i forhold til mine billige højttalere på nr. 2 PC. Der er ingen "knas" eller lignende i lyden selvom den går gennem kontakten - heller ej volumentab eller forvrængning. Mine små piger på 4½ og 6 år lærte hurtigt at skrue op og ned for lyden når de spillede - lettere kan det ikke være.
Lad os så give karakter: