Bærbare d. 23. juni. 2009, skrevet af Pizzadude 0 Kommentarer. Vist: 14456 gange.
Afsnittet er venligst udlånt af @ngler. Intel Atom har oprindeligt gået under bl.a. navnet Silverthorne (til Mobile Internet Devices). Selve platformen er kommet til at hedde Centrino Atom (Z5xx CPU, chipsæt og WiFi) og Diamondville (Desktop / Notebook). Chipsættene til Atom er: Atom
Først lidt historie. Da det tager lang tid at lave en processor, så er de Intel processorer vi kender idag, baseret på Pentium. Der er dog sket meget siden, da Pentium har 3,1 mio. transistorer og 294 mm² kernestørrelse. Til sammenligning har Penryn (Core 2 Duo) 410 mio. transistorer og kernen er på 107 mm². På Atom (Silverthorne) er kernen under 25 mm² stor. Vi snakker lidt over 1,3x1,4 cm for hele CPU'en med 47,2 mio. transistorer. Den testede N270 (diamondville) fylder 22x22mm for hele kernen, mens die-size (kernen) er på 25mm²
Atom er lavet helt fra bunden, men med en noget anderledes tilgang til performance, nemlig at man behøver ikke den hurtigste processor, man skal bare bruge en der er hurtig nok. Atom giver da også Intel mulighed for at konkurrere med ARM som sidder i mange smartphones. Fordelen ved Atom her helt klart at det er en x86 processor. Det betyder, at da rigtig mange programmer er lavet til x86, så skal disse ikke skrives om for at kunne fungere med Atom. Det betyder at man kan i princippet bruge det samme som man bruger på sin almindelige desktop PC.
Selvom at Atom er en helt ny processorarkitektur, så bruger nogle af dem velkendte teknologier som kendes fra mange andre Intel processorer.
Intel Virtualization teknologi
Execute disable bit support
SSE3 og SSSE3 support
Hyperthreading, kendt fra Pentium 4 - hvor man kører to tråde samtidig. Ifølge Intel har det kun forøget strømforbruget med 10 %, men performance drastisk.
I bedste CO² stil, så er Atom en meget energirigtig platform. Det minder lidt om en historie om Porsche 911 GTR3, hvor man for at få den ekstreme ydelse bruger et klistermærke som emblem i stedet for et skilt. Intel har valgt at Atom har en asymmetrisk L1 cache med 32KB til instruktioner og 24KB data cache for at spare på strømmen. L2 cachen er en 512KB der kan slukkes helt hvis der er behov for dette.
Der findes en del Atom processorer:
N23x serien (Diamondville)
Er ment til desktop, og understøtter bl.a. HyperThreading og x86-64. Har ikke Enhanced SpeedStep (understøtter dog c0 og c1 states). TDP er på 4W og 533MHz FSB.
N27x (Diamondville)
Er ment til notebooks, understøtter HyperThreading og Enhanced Speedstep (til c4e). TDP er på 2,5W. Nogle modeller med understøttelse af x86-64 kan måske forventes (N270 skulle ikke gøre det ifølge specs fra Intel's hjemmeside). Bruger en 533MHz FSB. Lidt bedre termisk monitoring end N23x.
Z5xx (Silverthorne)
Understøtter c6, deepest sleep, hvor næsten alt er slukket. - For z500 betyder det et forbrug på 80 miliwatt, og 100 miliwatt for resten af Z serien. Det tager ca. 100 millisekunder at komme ud i denne mode. Denne mode er meget vigtig i f.eks. smartphones, da det forventes at den kører ca. 90% i denne mode (f.eks. når den ligger i lommen). De hurtige Zxx er desuden en betydelig del dyrere end N27x og N23x.
Der findes flere Z5xx:
Z500 og Z510 har ikke Hyperthreading, Intel VR og bruger 400MHz FSB, hvor resten af Z5xx serien har 533MHz FSB, Hyperthreading og Intel VR.
Z540 1,86 GH (2,4w TDP)
Z530 1,60GHz (2,2w TDP)
Z520 1,33GHz (2w TDP)
Z510 1,1 GHz (2w TDP)
Z500 800 MHz (0,65w TDP)
N versionerne
Bruger bl.a. I945GSE + ICH7-M som Wind. I945 er et ældre chipsæt, men findes i hav af versioner. i945GSE bruger 5,5 watt imod 22watt for det oprindelige i945. Der er integreret grafik i form af GMA950, der dog er droslet ned fra 400MHz til 133Mhz. Der findes også et SiS alternativ i SiS 671/968, som kun bruger 8 watt.
Z versionerne bruger et der hedder Poulsbo hvor man har genbrugt halvdelen af ICH7-M som kører 33MHz imod normalt 133. FSB er på 533 / 400. Produktionsteknologien er 130nm!! - Lidt komisk at chipsættet er betydelig større end CPUen. Ellers understøtter chipsættet hele 8 USB enheder, DDR2 RAM, 2 PCI express 1x og PATA 100. PATA fordi dette interface er mere velegnet til MID enheder.
Anmeld
Information