Test: Cooler Master V10

Køling d.  21. september. 2009, skrevet af Pizzadude 16 Kommentarer.  Vist: 21684 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Coolermaster
DK distributør: Coolermaster

Test

 

Så er tiden kommet til at få fyret op for noget varme, og se hvor godt dette monster faktisk køler. For en ting er at specifikationerne ser godt ud på papiret, noget andet er hvordan det ser ud i den virkelige verden. Til testen anvender jeg programmet OCCT til at belaste CPU'en, og samme program til at aflæse temperaturerne.

Testen er udført på et AMD-system med følgende specifikationer:

Bundkort: Gigabyte GA-MA790FX-DQ6
CPU: AMD Phenom II 810+
Grafikkort: Gigabyte ATI HD4870
RAM: 4x1 GB Corsair XMS2 PC6400

Køling til reference:
Noctura NH-C12P
Noctura NH-U9B
Coolink Silentator
OCZ Gladiator Max

Alle test er foretaget ved to blæserhastigheder. Den høje af de to er den maksimale hastighed blæseren kan køre med, og den vil derfor også være mest kølende men også mest støjende. Efter denne test justeres blæseren til en omdrejningshastighed, hvor blæserstøjen er på et i mine ører lavt niveau. For en 120mm blæser vil dette være omkring 1200RPM, men der er visse undtagelser for dette. For eksempel hvis det maksimale omdrejningstal er lavt i forhold til standarden. 

At V10 har peltierkøling (TEC-elementer) indbygget er bestemt noget af et særsyn, og ikke en kølingsform der er særlig udbredt. Et TEC-element udnytter den såkaldte peltiereffekt til at flytte varmen fra en flade til en anden. Rent praktisk består et TEC-element af to flader, hvor varmen flyttes fra den ene til den anden, ved hjælp af elektrisk energi. Varmen flyttes altså fra den ene side af elementet til den anden, så flader i kontakt med den kolde flade bliver afkølet. Det bliver interessant at se, om TEC-elementet gør en forskel.

Jeg lægger blødt ud, med at måle hastigheden i ubelastet tilstand.

 

 

 

Med temperaturer der kun ligger en anelse over rumtemperaturen på ca. 23 grader, er det meget lave temperaturer vi ser V10 få processoren ned på. Denne test er i sig selv dog ikke så interessant, da temperaturen i ubelastet tilstand aldrig bør være specielt høj. Den store temperaturforskel op til de to Noctua kølere er dog værd at bemærke. Blæserstøjen som V10 udsender ved højeste omdrejninger, er ganske uudholdelig over længere tid. Jeg ville bestemt ikke kunne holde ud at høre på det i længere tid af gangen.

Med programmet OCCT belastes alle fire processorkerner 100%, og temperaturen registreres når denne har stabiliseret sig:

 

 

 

Nu stiger temperaturen et ganske godt stykke, men vi holder os stadig under 45 grader. V10 udviser en ganske god køleevne, men den bliver alligevel overhalet indenom med et par grader af OCZ's Gladiator Max, der ellers er betragteligt mindre, og ikke gør brug af at TEC-element. 

Under normale clockhastigheder, er en Phenom II 810+ ikke i stand til at udvikle varme nok til at kunne presse V10, så vi skruer clockhastigheden op på 3000 Mhz, og forøger processoren volt fra standard 1.35V til 1.425.

 

 

For Noctua kølerne går det nu ganske hedt for sig, og vi nærmer os ganske kritiske temperaturer. V10 derimod holder sig ganske acceptabelt på henholdsvis 52,5 og 55,5 grader. Køleren fra OCZ klarer sig dog endnu bedre, hvilket gør at jeg efterhånden kommer til at tvivle lidt på om det TEC-element er berettiget. Ved at mærke på elementet, kan jeg dog konstatere at det virker helt som det skal. Siden der er forbundet til de fire heatpipes er ganske kølig, mens den modsatte side er betragteligt varmere. 

For at sætte yderligere belastning på, øges spændingen nu yderligere til 1,475V, og temperaturerne måles.

 

 

OCZ løber igen af med sejren, men det ændrer ikke på det faktum, at V10 er en ganske habil køler der på intet tidspunkt tillader processoren at nå kritiske temperaturer, som kunne beskadige den. Anderledes ser det dog ud for Noctua og til dels Coolink kølerne, der kommer mistænkeligt højt op. 

 

*Ved 80 grader afbrydes testen automatisk af OCCT, for at forhindre udstyret i at tage skade.

IgIbUu
 
Elitebruger
Tilføjet:
21-09-2009 08:59:30
Svar/Indlæg:
639/66
Rødt lys er da fuldstændigt uhørt... hvad er det dog der sker i IT verdenen?


#2
CF
 
Elitebruger
Tilføjet:
21-09-2009 11:35:09
Svar/Indlæg:
4689/105
Ikke en køler jeg nogensinde vil overveje. Så hellere give et par hundrede mere og så få et lille færdigt sæt fra XSPC.


Johnny
 
Superbruger
Tilføjet:
21-09-2009 12:12:55
Svar/Indlæg:
2127/11
Hvor meget strøm bruger køleren egentlig? Ikke at jeg har set/læst særlig mange tests af den, men jeg har ikke set en måling af strømforbruget endnu. TEC elementet må da hive strømregningen i vejret ift almindelige kølere, og så er der en ekstra blæser oveni.

Jeg er fuldstændig enig med testens konklusion. Måske med undtagelse af 4-tallet for ydelse. Men det skal ses i lyset af hvad en sådan kolos burde yde, ikke hvad den yder ift andre kølere, og er derfor ikke videre relevant i sammenhængen. Når man ser den "nøgen", ser den mildt sagt imponerende ud. Den er bare ikke kronerne værd.


test123
 
Overclocker
Tilføjet:
21-09-2009 13:16:10
Svar/Indlæg:
1017/8
køleren er henvendt sig til folk, som ønsker "lign" performance som begynder vandkit, men ikke ønsker at rode med vand.

performancen inden for dens "tuned" range er super


Miccim
 
Elitebruger
Tilføjet:
21-09-2009 14:44:23
Svar/Indlæg:
3233/128
Spændende at se nyt design. ærgeligt det bliver slået af et billigere og mindre kompliceret system.

Ville gerne have hørt hvad den brugte af watt.


Pizzadude
 
Redaktør
Tilføjet:
21-09-2009 15:19:47
Svar/Indlæg:
5363/442
Strømforbruget er lige smuttet under specifikationerne kan jeg se. TEC elementer er ratet til at bruge maximalt 70w ved 9.8 Amp.


DTU_XaVier
 
Elitebruger
Tilføjet:
21-09-2009 15:54:57
Svar/Indlæg:
2786/120
Fik den selv ind af døren for et par dage siden, og fik endelig taget mig sammen til at få den installeret igår... Og bagefter finder man ud af, at man har fået lagt kølepastaen forkert, idet 2 af ens 4 kerner kører ca. 10 grader højere end de to andre, og man har BARE ikke lyst til at skille det hele af igen, men det skal jo til, for den køler faktisk rigtig godt, og at den tager RAM'mene med er jo bare et plus... Men den er så stor, at jeg ikke kan skrue 2 af de tre øverste skruer i mit bundkort, og 24-pin stikket til bundkortet, kan jeg knapt få i, når den er monteret... Så tror det bliver et fejlkøb i den lange ende 😕

MVH.
Toke 🙂


test123
 
Overclocker
Tilføjet:
21-09-2009 16:00:26
Svar/Indlæg:
1017/8
her er evt. et billed der viser str.





epi^zepto
 
Elitebruger
Tilføjet:
21-09-2009 17:40:11
Svar/Indlæg:
3329/182
Det ligner jo Darth Vader's hage - hold kæft hvor ær'en grim :no:


DjeavleN
 
Elitebruger
Tilføjet:
21-09-2009 19:12:36
Svar/Indlæg:
2959/206
Den ser vold blær ud.. Hvis det ikke var for de 800 så ville den stå øverste til at overtage min GeminII's plads xD


Inquisitor
 
Superbruger
Tilføjet:
21-09-2009 21:09:39
Svar/Indlæg:
5/0
Tak for en god anmeldelse. Jeg blev dog mere interesseret i den OCZ køler efter at have læst den! Den ser ud til at være bedre end min Noctua, som jeg i øvrigt ikke er synderligt imponeret over (den klarer dog lige min 920@4GHz). Men hvor har i de OCZ målinger fra? Jeg kan ikke finde nogen test på hwt. 😩

På forhånd tak! 🙂


Pizzadude
 
Redaktør
Tilføjet:
21-09-2009 21:15:18
Svar/Indlæg:
5363/442
Tak for rosen. OCZ målingerne er nogen jeg selv har fundet på - da jeg ikke lige gad teste andre kølere for at få et sammenligningsgrundlag. 🤡

Ej spøg til side. OCZ-køleren er naturligvis testet på præcis samme måde som V10, og faktisk står den lige her ved siden af mig i skrivende stund. Det er korrekt at der på nuværende tidspunkt ikke findes en anmeldelse af den på HwT-men det kan jo være det dukker en op lige pludselig 😀

Hvilken Noctura model har du da?


jAMBAZZ
 
Elitebruger
Tilføjet:
21-09-2009 23:43:07
Svar/Indlæg:
156/18
Kunne man forestille sig at testresultaterne på V10 er dårligere end optimalt fordi den voldsomme montering af køleren ikke fordeler kølepasta jævnt? Det stod mig lidt uklart da jeg læste testen, men jeg fik kuldegysninger da jeg læste hvor besværligt det var at montere dette bæst 🤡


#14
Emze
 
Superbruger
Tilføjet:
21-09-2009 23:52:27
Svar/Indlæg:
666/100
Endelig blev den testet her inde :) God test ;)
Men tænkte på om dette monstrum vil kunne sidde på nogle OCZ Reaper ram?
De har jo den der køler ovenpå så er ikk sikker på at selve køleren kan sidde der men hvad synes i?
Og tror i at v10eren vil dække for nogle af ram socketne? Fordi har ram i alle mine så den skal helst ikk fylde sååå meget :P

Håber der er nogle som kan svare 🙂

Hilsen Emre


Inquisitor
 
Superbruger
Tilføjet:
21-09-2009 23:57:24
Svar/Indlæg:
5/0
#12: Jeg har en Noctua NH-U12P SE1366. Jeg kører den på medium hastighed da høj ikke giver bedre køling, men meget mere støj. Det ville være fedt hvis du gad anmelde den OCZ køler! Den ser meget spændende ud + den er billig! (næsten halv pris af min Noctua da jeg købte den)


Barkaway
 
Superbruger
Tilføjet:
05-11-2009 17:21:13
Svar/Indlæg:
2180/15
tests er både gode og dårlige, har læst tests hvor den klarer sig rigtigt godt, har læst tests hvor den klarer sig helt ok og så den her 🙂 mit hovede snurre og gør ondt :'-(