Test: DFI Lanparty 790GX M3H5

Bundkort, AMD d.  23. september. 2009, skrevet af morra19 0 Kommentarer.  Vist: 8613 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: DFI
DK distributør: MMD

Introduktion

 

 

 

Det nye bundkort fra DFI kommer fra deres JR (Junior) serie, hvilket vil sige at det følger micro-ATX form faktoren. Der er dog intet micro over dette bundkort, da det i vanlig DFI stil, ikke ligger meget tilbage at ønske sig. Det leverer både 2x PCIe slots til CF og deres velkendte Gene Bios. Det karakteristiske sorte PCB, med dets gule stik, oser af kvalitet, og det kribler i fingrene for at få smidt dette kort i testmaskinen.

 

 

 

DFI åbnede forretning helt tilbage i 1981, og i starten var grafikkort eneste bud på programmet. Man solgte henved 100 stk. grafikkort om året på daværende tidspunkt, hvilket i dag nærmest ville være en joke, men dengang altså nok til at holde en omsætning kørende. I 1992 gik DFI væk fra at producere grafikkort, da der ikke lægere var penge i det, og man valgte at gi' sig i kast med at producere bundkort i stedet for. Der skulle gå 5 år før de havde opbygget sig et ry i hele det asiatiske stillehavsområde, hvor de sneg sig op mellem top 15. Det var nok til at fange Intels opmærksomhed, der gav DFI eneret til at designe ud fra Intels 810-chipsæt, hvormed DFI tiltrak sig endnu mere opmærksomhed, nu fra hele verden. 2003 blev så året hvor butikken blev så stor at den måtte opdeles, og der blev dannet 3 grupper, med fokus på 3 forskellige kundegrupper nemlig OEM, Infinity (budget), og LANparty (high-end). Den dag idag har DFI partnerskab med bla. AMD, Intel, NVIDIA, ATI, VIA og SiS.

  

 

Kig med når vi dykker ned i 790GX chipsættet på næste side.