Test: OCZ Gladiator Max

Design

Før køleren kan komme rigtigt til sin ret, skal blæseren monteres, hvilket gøres ved hjælp af de medfølgende "gummiskruer". Altså en slags små gummibeslag, der skubbes igennem hullerne til skruerne. Dette skulle gerne dæmpe vibrationerne fra blæseren og dermed støjen fra denne. Støjniveauet kommer jeg tilbage til under testafsnittet. Når vi nu er ved blæseren, så vil jeg da lige bemærke, at den ikke er udstyret med lysdioder eller andet bling-bling. Men det viser måske bare, at dette produkts hovedformål er at køle - og ikke at se fancy ud igennem et vindue i kabinettet.

Det grundlæggende design er efterhånden ved at blive en klassiker. En køleblok af aluminiumsfinner påmontret en 120mm blæser, og forbundet til bunden med heatpipes - enkelt og effektivt. Selve køleblokken består som sagt ef massevis af "finner" der altså giver et relativt stort overfladeareal, hvor varmen kan afgives til omverdenen. Køleblokken er dog ikke helt kedelig og firkantet, men lidt takket bagtil. Desuden er den udstyret med et diskret OCZ-logo i toppen.

Til at lede varmen fra bunden og op til selve køleblokken og blæseren, er der monteret fire heatpipes af kobber. Kobber er altid godt, da dets varmeledningsevne er bedre end de fleste andre metaller. Kobber har dog også den egenskab, at det ikke forbliver blankt, men bliver lidt kedeligt at se på efter noget tid. De fire heatpipes strækker sig igennem hele køleren, og man kan se enderne stikke ud i toppen.

OCZ har valgt, at de fire heatpipes skal være i direkte kontakt til processoren den køler. Dette burde teoretisk set være den bedste løsning, men ofte er det set at kølere der blot løber igennem en køleblok, klarer sig lige så godt som denne type køler.