Test: OCZ Gladiator Max

Køling d.  07. oktober. 2009, skrevet af Pizzadude 9 Kommentarer.  Vist: 14676 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: OCZ
DK distributør: OCZ

Test

 

Køleren er monteret og det er nu den virkelig skal stå sin prøve. Til testen anvender jeg programmet OCCT til at belaste CPU'en, og samme program til at aflæse temperaturerne.

Testen er udført på et AMD-system med følgende specifikationer:

 

Bundkort: Gigabyte GA-MA790FX-DQ6
CPU: AMD Phenom II 810+
Grafikkort: Gigabyte ATI HD4870
RAM: 4x1 GB Corsair XMS2 PC6400

Køling til reference:
Noctura NH-C12P
Noctura NH-U9B
Coolink Silentator
Cooler Master V10

 

Alle test er foretaget ved to blæserhastigheder. Den høje af de to er den maksimale hastighed blæseren kan køre med, og den vil derfor også være mest kølende men også mest støjende. Efter denne test justeres blæseren til en omdrejningshastighed, hvor blæserstøjen er på et i mine ører lavt niveau. For en 120mm blæser vil dette være omkring 1200RPM, men der er visse undtagelser for dette. For eksempel hvis det maksimale omdrejningstal er lavt i forhold til standarden. På denne køler er den maksimale omdrejningshastighed helt nede på 1500RPM, og lav og høj blæserhastighed sættes derfor til henholdsvis 900 og 1500RPM.

Vi starter i den lette ende, og registrerer temperaturerne i ubelastet (idle) tilstand.

 

 

 

Temperaturen ligger både for høj og lav blæserhastighed kun et par grader over rumtemperaturen på 23 grader. Af de benyttede kølere, er det kun Cooler Masters monsterkøler V10, der klarer sig bedre -  men det er kun marginalt. Desuden larmer OCZ-køleren væsentlig mindre. Specielt ved højeste blæserhastighed er der en kæmpe forskel, da OCZ her faktisk ikke siger så meget.

OCCT startes op og processoren belastes, så der kan blive genereret noget varme.

 

 

Temperaturerne stiger drastisk - men minsanten om ikke køleren fra OCZ formår at holde processoren køligst af alle. Ja selv Cooler Masters V10 må se sig slået, af OCZ der både er mindre i fysisk størrelse og i forhold til støjudbredelsen. De andre kølere fra henholdsvis Coolink og Noctua må også se sig slået med mellem 7 og 13,5 grader.

Lad os se hvad der sker når temperaturen stiger yderligere, clockhastigheden skrues op på 3000 Mhz, og processorens volt forøges fra standard 1.35V til 1.425V.

 

 

Igen stiger temperaturerne for samtlige kølere, men OCZ formår bedst af alle at tøjle den ekstra varme. Springet op til V10 er ikke så stort, mens det for Coolink og Noctura begynder at blive sværere og sværere at holde processoren tilstrækkeligt kold.

Ekstra 0,075 volt var åbenbart ikke nok til at presse OCZ køleren, då vi skruer op med uderligere 0,05 volt.


 

Mens Noctura kølerne begynder at få alvorlige problemer, triller OCZ Gladiator lystigt derudaf, og holder pænt temperaturen i skak så den på intet tidspunkt kommer over 55 grader. Cooler Masters V10 kan som den eneste af konkurrenterne holde temperaturen under 65 grader, mens de resterende begynder at kommer i alvorlige problemer.

Det er ganske imponerende temperaturer OCZ køleren her leverer, da man samtidig skal tage med i vurderingen, at den er den klart mest lydsvage af dem alle. Selv ved højeste blæserhastighed er larmen ikke overvældende (men dog klart hørbar), og ved laveste er den meget stille.

 

*Ved 80 grader afbrydes testen automatisk af OCCT, for at forhindre udstyret i at tage skade.

da9els
 
Chefredaktør
Tilføjet:
07-10-2009 09:11:01
Svar/Indlæg:
4438/91
Lækker test 😀 .. Er godtnok imponeret over at den spiser V10'eren til morgenmad! Men jeg studsede lidt over om blæseren skal være pull-monteret - står der i manualen at den skal monteres sådan? Og jeg kunne godt tænke mig at se en test med push til sammenligning.


Johnny
 
Superbruger
Tilføjet:
07-10-2009 10:21:44
Svar/Indlæg:
2127/11
Det er sguda bang for the buck! Skal lige se om jeg kan finde en sammenligning med min AC Freezer Extreme, da noget kunne tyde på, at den har fundet sin overmand i prisklassen.


5
 
Overclocker
Tilføjet:
07-10-2009 11:03:13
Svar/Indlæg:
15/2
Spændende læsning, selvom testresultaterne ikke var den store overraskelse, i og med at de vist bare er sakset fra V10-testen. :)
Det er nu også helt ok. Det er også en god test anden gang.


NightBreaker
 
Elitebruger
Tilføjet:
07-10-2009 11:46:32
Svar/Indlæg:
857/27
husk testen er lavet med amd opsætning, intel cpu`er vil nok give et andet men også godt indtryk.

har selv en ocz vendetta 2, de mener meget om hinanden.



Pizzadude
 
Redaktør
Tilføjet:
07-10-2009 22:58:40
Svar/Indlæg:
5363/442
#1 Det er godt spottet - køleren var nemlig monteret omvendt da jeg tog billederne. Jeg opdagede det dog inden jeg testede ydelsen, så du har helt ret i at den skal være push-monteret 🙂

#3 Nå ja - men nu var det jo også mig selv der skrev den anden ikke.. Kan lige så godt bruge det samme sammenligningsgrundlag når man nu har testet alle de kølere 🙂


Lazare
 
Overclocker
Tilføjet:
07-10-2009 23:34:45
Svar/Indlæg:
63/0
Hvorfor er der på intet tidspunkt nævnt noget om de lidt usædvanlige aluminiums-søjler der stikker op midt i køleren fra selve "kølehovedet"?
Det er da noget jeg ikke umiddelbart har set før.. er det en form for heatpipes eller er det blot metal blokke?


da9els
 
Chefredaktør
Tilføjet:
08-10-2009 10:10:12
Svar/Indlæg:
4438/91
#6 .. det er set før. Bl.a. på deres Gladiator. og et par stykker mere. Scythe bruger det også. men gir dig ret det er en speciel feature.

Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af da9els d. 08-10-2009 10:13:04.


Ezistef
 
Elitebruger
Tilføjet:
08-10-2009 17:26:05
Svar/Indlæg:
385/67
Fin test.

Fik min køler hjem igår onsdag og har installeret og misbrugt den idag. Købte faktisk køleren udfra den test af V10, som tidligere blev bragt her på sitet. Da slog den jo alle de andre kølere.

Det gode indtryk, testeren har fået, kan jeg fuldt ud bekræfte.

Jeg har dog monteret en blæser under køleren, der skyder luft op i ribberne, hvor så OCZ blæseren trækker luften væk.

Min Phenom 940@3000 MHz 1.2250v ligger på mellem 40-41 i OCCT ved en blæserhastighed på små 1100 omdrejninger. Det er jeg ret imponeret over.

Designet er ikke noget specielt, men ydelsen er skarp og støjniveauet er lavt.


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Ezistef d. 08-10-2009 17:34:14.


Inquisitor
 
Superbruger
Tilføjet:
08-10-2009 20:06:32
Svar/Indlæg:
5/0
Tak for en god test. Den viser jo desværre tydeligt at min dyre Noctua lader meget tilbage at ønske...

Til info: Man kan få et LG 1366 (i7) bracket til den, men jeg har endnu ikke fundet en dansk forhandler. Jeg prøvede at spørge hos www.danskdatasalg.dk (som har beslaget til OCZ Vendetta), men de var ikke særligt behjælpsomme.