Test: Logitech Notebook Riser N110

Diverse d.  13. november. 2009, skrevet af arsenio3d 1 Kommentarer.  Vist: 9564 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Logitech
DK distributør: Logitech

Design & Test

 

Lad mig sige det med det samme, det bliver ikke en tyk bog, med masser af kapitler, sagen er at der ikke er meget at teste, eller mange avancerede/højteknologiske egenskaber ved dette produkt.

Vi har her med et utrolig simpelt produkt at gøre, ganske enkelt så rejser den computeren op, så skærmen kommer op i hvad der ligner en alm. desktop skærms normale højde.

Meningen med dette produkt, er at man har den på sit kontor eller på et skrivebord, og har keyboard og mus stående ved Riseren, Man skal nemlig ikke bruge den bærbares mus og tastatur, det vil være for belastende for ens håndled.
På den måde kan man tage den fjerne tastatur og musens USB stik og tage den bærbare med sig, og arbejde videre i toget eller derhjemme.

 

 

 

På første billede ser man dens bagside, på andet billede ser man dens fod foldet ud, og den runde fod i midten er faktisk rimelig smart, for den kan dreje rundt, og er skridsikker.
På tredie billede ser man det grønne håndtag, som man skal hive i for at justere vinklen som man vil have den til at stå i, mere om det på næste billedserie.

 

 

 

Der er tre indstillings muligheder, 20, 30 og 40 grader kan den indstilles til, ved 40 grader kommer den bærbare computer til at stå meget oprejst, og da man kan indstille sin skærms vinkel også, kan man sætte det op så det er særdeles behageligt for øjnene, og for at få et bedre arbejdsmiljø.
På næste billede ses én af dens fødder, som overraskende er lavet af hård plast, normalt er fødder jo lavet i gummi eller blødt materiale for ikke at ridse borde osv. men det er måske bevidst, da den føromtalte runde fod kan dreje rundt, og dermed kan man dreje hele Riseren og den bærbare computer, hvis man nu skifter siddestilling, og skal sidde på den anden side af bordet fx.

 

 

 

På de her par billeder kan man se dens "kløer" som sørger for at den bærbare ikke glider ned, eller falder ud af Riseren, og nydelige er de, med fint finish hvor man næsten ikke kan se overgangen fra hård plastik til blødt gummi, som helt sikkert vil holde computeren trygt på sin plads. 

 

  

 

 Som den ses fra siden her, er der jo ikke tale om nogen buttet fætter, som næsten ikke gør sig bemærket når der sættes en matchende computer på den, så kontorfolk kan sagtens anskaffe sig et eksemplar uden at sidemanden får ondt i øjnene, på billede 2 kan man se at foden har et hul i midten, og at der stikker en "gaffel" ud, det er til at organisere sine kabler, man kan fx have sin lader inde under foden, og stikke kablet ud af hullet, igennem kabelorganiseringen og ind i computeren så der også ryddes lidt op i rodet.

Alt i alt så er det jo et fornuftigt produkt, som sagtens kan have sin daglige gang på arbejdspladser og hjemmekontorer, det skal siges at den også kan fås i sort, med produkt navnet Logitech B180 Adjustable Notebook Riser som koster næsten det samme, og med samme funktioner som denne variant.


Videre til en karakter...

Jesper
 
Elitebruger
Tilføjet:
13-11-2009 12:11:21
Svar/Indlæg:
2072/117
Jeg skal ihvertfald have en.

Lidt dårligt at de oplyser "optil" i CM istedet for tommer, men det skyldes vel computere er meget forskellige med hvor meget plastik/metal der er rundt om computerne.