Test: Zowie Hammer

Lyd d.  27. november. 2009, skrevet af The_Dare_Devil 2 Kommentarer.  Vist: 10217 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Webdanes.dk
DK distributør: Webdanes.dk

Test

 

Jeg har valgt at dele testafsnittet op i 3 underafsnit, der hver især beskæftiger sig med et af de 3 mest almindelige scenarier, hvori et headset oftest vil blive brugt: Musik, film og gaming. Den største vægt lægges naturligvis på sidstnævnte, da det er til gaming segmentet, Hammer er udviklet. Som altid med en lyttetest skal det dog understreges, at et lytteindtryk er subjektivt, hvorfor min vurdering sagtens kan være forskellig fra din.

Musik

Generelt er musikgengivelsen OK. Lyden virker stor - næsten for stor - og ikke indelukket, som det kan opleves. Desværre kan rumfornemmelsen til tider virke kunstig. Mellemtonen og diskanten er rimelig klar, men mangler lidt kant såvel som perspektiv. Den største svaghed er efter min meningen bunden. Bunden kommer ikke helt til sin ret. Det skal ikke misforstås - jeg ønsker ikke et basdomineret lydbillede - men bunden mangler bare lidt dybde og slagkraft, når det skal være.

Film

Selvom headsettet er minded på gaming, klarer det filmdisciplinen godt. Manglen på bund og slagkraft opleves kun lejlighedsvis ved eksplosioner og lignende. Rumfornemmelsen, der ved musik kunne virke kunstig, kommer her virkelig til sin ret. Man føler, man er mere med i filmen; lidt ligesom ved surround. Lydenes retningsbestemmelse er god, og de enkelte effekter fremstår skarpt og præcist.

Gaming

Ved gaming kommer høretelefonerne virkelig til sin ret. Den førnævnte store rumfornæmmelse giver et fantastisk overblik og en stor præcision, når man i FPS spil skal retningsbestemme modspillerne. Lyden er ren og klar, og man lægger ikke mærke til manglen på dybde med mindre man virkelig lytter efter. Mikrofonen er ligeledes virkelig god. Der er ikke meget susen, selvom mikrofonen ikke er retningsbestemt. Og selvom mikrofonen er lidt fra munden, opfanger den stadig talen. Alt i alt må man sige, at det helt klart er i denne disciplin headsettet brillierer - men det er jo også gaming, det er designet til :)

Setups: (1) Realtek Onboard Audio - (2) Asus Xonar HDAV 1.3 DLX + Onkyo TX-SR875

Jeg har testet headsettet med 2 lydsetups, hvor indtrykket generelt var som angivet ovenfor. De nævnte problemer - manglen på dybde og rumfornemmelse, der får "dåselydspræg" - er størst, når (1) benyttes. Problemerne mindskes - men forsvinder ikke helt - når (2) benyttes. Til gengæld kan diskanten ved (2) godt blive lidt skarp ved høj volumen. Det skal dog understreges at headsettet - som forventet - lyder klart bedst på (2).

FriisRosiak
 
Overclocker
Tilføjet:
27-11-2009 10:38:13
Svar/Indlæg:
145/26
Headsettet kan erhverves ved WebDanes.


k0ch
 
Superbruger
Tilføjet:
03-12-2009 15:58:03
Svar/Indlæg:
160/10
Jeg kunne godt finde på at købe det :)