Diverse d. 26. oktober. 2010, skrevet af Pizzadude 0 Kommentarer. Vist: 9743 gange.
GPS navigationen kommer i en mellemstørrelse æske, og er prydet af et billede af produktet. Den testede model er en specialudgave i sort, mens den almindelige udgave er sølv/grå.
Sammen med æsken har vi fået en TMC-antenne med ved siden af. Den er normalt ekstra udstyr, og altså noget man betaler ekstra for. Den testede pakke indeholdt følgende.
Ud over selve enheden medfølger der monteringsbeslag til bilruden og de nødvendige kabler for at lade op og overføre data. Ud over det førnævnte får man en gratis opdatering af kort over Vesteuropa med i købet. Der udgives kort hver tredje måned, og efterfølgende opdateringer skal man så betale lidt for at få.
I forhold til de helt billige modeller på markedet, får vi her en widescreen skærm med i købet. Vi får også TomToms mapshare-funktion, som jeg vil komme ind på senere. Som standard indeholder GPS'en kort over 22 lande i Vesteuropa. Der er dog ikke avancerede funktioner som vognbaneassistent, bluetooth og slot til hukommelseskort.
Anmeld
Information