Test: LG Electronics - Pressekonference

Messer d.  24. januar. 2010, skrevet af The_Dare_Devil 0 Kommentarer.  Vist: 12455 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: LG
DK distributør: LG

Panelteknologi og planer for fremtiden

 

 

Selvom LG forsat benytter LCD teknologien i flere af deres TV-skærme er de allerede nu ved at bevæge den primære produktionen over på LED-TV. Dette tiltag skyldes dels hensyntagen til miljøet, idet LED teknologien formindsker strømforbruget med godt 40% og dels at LG med deres patenterede Full LED teknologi hævder at kunne homogenisere skærmens baggrundsbelysning.

 

 

 

På messen oplevede jeg skærme, hvor belysningen ganske rigtigt var overbevisende homogen, men omvendt var belysningen i lokalerne relativt god – og skal man virkelig kunne se sådanne homogenitetsfejl, kræver det mørklæggelse af lokalet.

 

 

 

LG kunne også oplyse, at de arbejder meget med forskning inden for OLED. Denne skærmtype byder på et endnu bedre billede, hvor specielt kontrasten skulle være imponerende. De har dog ikke større skærme til salg, men fremviste i stedet denne lille lækkerbisken på 15” (EL950N), der desuden demonstrer OLEDs potentiale for at lave tynde fladskærme.

 

 

 

LG’s repræsentant understregede imidlertid, at der ville gå længe inden OLED ville komme ned i samme prisklasse som LED. Så udbredelsen ville i høj grad afhænge af, hvorvidt forbrugerne var ville til at betale lidt ekstra – for at få ”lidt ekstra”. Denne model kommer i handlen til marts, men prisen er endnu ukendt.

 

 

Sidst, men ikke mindst, understregede LG også, at de ikke mente at plasma var en død teknologi. De fremviste således nye plasma TVer, hvor fordelene var lav responstid og god belysning. I denne forbindelse har de introduceret Ultra black panel teknologien, der skulle give den bedst mulige sorte farve på plasma TV. Strømforbruget var dog fortsat et problem, da det er væsentligt højere end for et LED-TV.

 

 

Yderligere nævnte LG også, at de var på vej til at udbrede såvel 200 Hz som 400 Hz (vha. scanning backlight*) TVer, og at Ultra Definition panelerne var lige om hjørnet. Og Ultra Definition byder altså på en endnu højere opløsning end Full HD’s 1920 x 1080 pixels – formentlig er der tale om 3840 x 2160 pixels panler.

* en teknologi, hvor TV’et indsætter et sort billede for hvert 2. frame. Dette minimerer responstiden og bevirker et mere flydende billede.