Messer d. 24. januar. 2010, skrevet af The_Dare_Devil 0 Kommentarer. Vist: 12881 gange.
Ud over TV, fremviste LG også en lille NAS. Informationerne var dog sparsomme, og det virkede ikke som om, der var tale om et revolutionerende produkt.
Et specielt tiltag med kortlæser og USB i toppen var det dog blevet til.
Lidt i samme boldgade var laptopudvalget – eller dvs. der var kun en: Netbooken LG X120. En updatering af den ældre X110, men den skal i da heller ikke snydes for et par billeder af.
Det mest revolutionerende på den, var tilføjelsen af S-link.
Sidst, men ikke mindst, fremviste LG et nyt lydanlæg: HB965TZ. Det nye for dette anlæg er tykkelsen af højttalerne, der er minimeret til blot 29 mm samt mulighederne for trådløs overførsel af lyd vha. WiFi og DNLA.
Yderligere har LG tilføjet mulighed for integration af såvel iPod som iPhone og de understøttede formater er udvidet med bl.a. de nye HD lydformater Dolby True HD og DTS-Master Audio samt playback af DivX HD og mkv. Med andre ord er sættet ”teknologisk” i top. Desværre lader lyden efter min mening noget tilbage at ønske – men alt i alt kommer det hele jo an på prisen, der endnu ikke er offentliggjort.
LG fremviste også en enkelt projektor. Sammen med denne blev en blurayafspiller benyttet. Skal jeg være helt ærlig var resultatet lidt skuffende. Min egen InFocus X10 projektor, der efterhånden har nogle år på bagen, leverer umiddelbart et bedre billede. Nu så jeg heller ikke noget prismærke på AF115, som projektoren hed, men den skal dælme være billig, hvis den skal blive populær.
Anmeld
Information