Test: AMD Athlon II X4 635

CPU, AMD d.  23. marts. 2010, skrevet af Polarfar 2 Kommentarer.  Vist: 10506 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: AMD
DK distributør: Techdata

Teknikken bag Athlon II


Som nævnt er X4 635 bygget på 45nm teknologi, ligesom resten af AMD's Phenom II cpu portefølge. Hele Athlon II serien kører som en pendant til Phenom II cpu'erne, men Athlon II mangler L3 cache, den fælles arbejdshukommelse, der gør Phenom cpu'erne til et stærkt kort i spillecomputere og mere hardcore applikationer.



I stedet er hver af de fire kerner udstyret med 512kB L2 cache. På plussisden giver det en forholdsvis lille chip med kun 169mm2 areal, og små 300 mio. transistorer. Det gør den billigere at producere, da der fysisk kan være flere cpu'er på de wafers man bruger til fremstillingen. En fuldblods Phenom II har 758 mio. transistorer på 258mm2 plads. Det er naturligvis manglen på L3 cache der er udslagsgivende. Et andet plus er et mindre strømforbrug. TDP er opgivet til 95W, hvor en Phenom II typisk er 125-140W.



 

L3 cachen fungere som et fælles lager i Phenom II chippen, og sørger for hurtig kommunikation og dataudveksling mellem kernerne når der skal multitaskes. Ingen L3 cache betyder at Athlon II chippen vil have sværere ved at udveksle data mellem de enkelte kerner, da den er tvunget til at hente al information fra systemhukommelsen (ram) eller den virtuelle hukommelse (harddisken). Både ram, og i særdeleshed harddiske, er mange gange langsommere end onboard cache, men det er så prisen man betaler.


 

Athlon II X4 635 er en sokkel AM3 cpu, men de fleste AM2+ bundkort kan også bruges, blot ved at opdatere BIOS'en. AMD har allerede lagt an til en opgradering af den samlede platform. Den nuværende DRAGON platform bygger på 780/790 chipsettene til bundkort, 4800 serie grafikkort og Phenom II X2/X3/X4 cpu'erne. Næste generation byder på en opdatering af chipsettene til 890 serien, 5800 grafikkortene der allerede er på markedet, og en Phenom II X6 processor med seks kerner. Den nye konstellation får navnet LEO. 890 chipsettet betyder et endeligt farvel til DDR2 ram på AMD platformen, og samtidig inkluderer man SATA-600 som standard harddiskkontroller. USB 3.0 er foreløbing ikke indbygget direkte i 890 chippen, men klares ved tilføjelse af ekstra kontrollerchips på bundkortene. Vi har til vores test lånt et ASUS M4A89GTD/Pro med 890GX chipset.

 

Gripen90
 
Senior Skribent
Tilføjet:
23-03-2010 17:09:20
Svar/Indlæg:
15982/637
God test ! den OC'er godt den 635'er. 😀
Jeg synes dog, at det er lidt trist, at der ikke er nogen Athlon II X2 el. X3 med i testen bare for at se hvad den ekstra kerne giver/eller ikke !. Jeg kunne f.eks godt have tænkt mig at se en Athlon II X4 635 2.9GHz vs en Athlon II X3 435 2.9GHz show-off 🙂


Polarfar
 
Senior Skribent
Tilføjet:
23-03-2010 17:18:47
Svar/Indlæg:
2309/846
der er en sammenligning i wprime og superPI med en 435'er, men 3D tests på 435'eren er lavet med et 4870X2 grafikkort, og det var ikke til rådighed i denne omgang.

Til alle enkelttrådede applikationer er der ingen forskel på 435 vs. 635. Det er først når der skal multitaskes at det giver noget med 4 kerner.