Test: AMD Athlon II X4 635

CPU, AMD d.  23. marts. 2010, skrevet af Polarfar 2 Kommentarer.  Vist: 10508 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: AMD
DK distributør: Techdata

Test


 

 

Testmaskinen består af :

ASUS M4A89GTD Pro/USB3
Athlon II X4 635
Zotac GTS250
2x2GB Corsair DDR3-1600
OCZ Powerstream 600W
Seagate 2TB/64MB SATA-600
 

Køling:
Vand

Programmer:

3Dmark Vantage
Call of Juarez
SuperPI 1M
Wprime32
Cinebench64
Sisoft Sandra

 

Overclocking

Der er jo næppe noget så tilfredsstillende i hele verden ( hvis man nørder med PC'er forstås ) som at købe en latterligt lille cpu til små penge, og få den til at yde som en meget dyrere model.Vi har alle de gode kort på hånden her. Et spritnyt ASUS 890GX bundkort i den dyre ende, masser af lækker OC software og vandkøling på cpu'en. Jeg er ikke vant til at se AMD cpu'er rende ret meget mere end 4-500MHz over deres rating, men X4 635 viser sig at være en ganske habil overclocker.



Her er et valideret skud på 4147MHz, et overclock på 1247MHz eller 43%. Det er da meget godt gået hvis du spørger mig. Det er ikke et 24/7 stabilt clock, men nok til både super PI og Wprime32.



For at få et helt stabilt overclock at teste og sammenligne med har jeg sat bussen til 250MHz, hvilket giver 3.625GHz på cpu. Det giver følgende resultater.


Sisoft Sandra

Første test er lavet med Sisoft Sandra ved standard hastigheden 2.9GHz, for at få et lille overblik over hvad vi kan forvente os. Som det ses af graferne er der lidt afvigelser fra Sisofts egne resultater. eksempelvis skulle vores 635 chip være lidt langsommere end en 630'er i arithmetic benchmark, hvilket jo ikke er tilfældet. Så tag målingerne som et fingerpeg.



Det lader til at Athlon II X4 635 skal kunne følge med de fleste af Intels quadcores i mellemsegmentet, dvs Q8200/Q8300 og Q9450. Båndbreden på hukomelsen har også en stor effekt på ydelsen, og her har AMD traditionelt stået meget stærkt med en indbygget ramkontroller i cpu'en. Først med Core i3/i5/i7 serien er Intel kommet med på den vogn.


 
Også her lader det til at vi sagtens kan være med. Det er kun Intels Core i7 serie med triple kanal ram der for alvor lægger afstand til AMD, men så er vi også i en helt anden prisklasse.


3Dmark Vantage

Mellemklasse grafikkort til en mellemklasse cpu. Jeg har testet X4 635 sammen med et Zotac GTS 250 grafikkort.


 


Lidt flabet at sammenligne med en Core i7 860, men som det ses er resultaterne faktisk ikke så voldsomt langt bagefter, og med et overclock begynder det at se rigtig fornuftigt ud.


Call of Juarez demo

Denne test gør brug af DirectX 10 driverne i windows, og kræver både et godt grafikkort og en kraftig cpu for at køre tilfredstillende.
 


Her er det tydeligvis mit grafikkort der sætter begrænsningerne, så det vi kan konkludere er at Athlon II X4 635 er rigeligt stor til at kunne fodre et GTS 250 grafikkort maksimalt.


SuperPI 1M

Så er det regneopgavernes tur. Med SuperPI 1M skal der beregnes 1 mio. decimaler på tallet PI. Jo hurtigere jo bedre. Programmet kører kun på en kerne i cpu.



Her får vi udstillet de svagheder der er i AMD's cpu teknologi. De Intel cpu'er 635'eren skal kæmpe mod ligger alle omkring og lige under 20sek. Selv med et overclock er der et stykke vej endnu, og vi skal faktisk over 4GHz for at matche konkurrenterne.


Wprime32

Endnu en regneopgave. Primtal i rå mængder, og her bruger vi alle fire kerner.



Det ser straks lidt bedre ud og vi kan tydeligt se forskellen fra X3 435 med trekerner til 635'erens fire ditto.


Cinebench 10 64bit

Sidste test omfatter rendering af et billede, både med en enkelt og alle fire kerner, samt en OpenGL baseret grafisk test.



Igen er vi tydeligt efter Intels 860 chip, men jeg synes faktisk vi får et rigtig fint resultat med 635 chippen på 3.625GHz. Som motor i en multimedie maskine er AMD Athlon II X4 635 helt bestemt godkendt.

Sammenfatning og konklusion på næste side.


 

Gripen90
 
Senior Skribent
Tilføjet:
23-03-2010 17:09:20
Svar/Indlæg:
15982/637
God test ! den OC'er godt den 635'er. 😀
Jeg synes dog, at det er lidt trist, at der ikke er nogen Athlon II X2 el. X3 med i testen bare for at se hvad den ekstra kerne giver/eller ikke !. Jeg kunne f.eks godt have tænkt mig at se en Athlon II X4 635 2.9GHz vs en Athlon II X3 435 2.9GHz show-off 🙂


Polarfar
 
Senior Skribent
Tilføjet:
23-03-2010 17:18:47
Svar/Indlæg:
2309/846
der er en sammenligning i wprime og superPI med en 435'er, men 3D tests på 435'eren er lavet med et 4870X2 grafikkort, og det var ikke til rådighed i denne omgang.

Til alle enkelttrådede applikationer er der ingen forskel på 435 vs. 635. Det er først når der skal multitaskes at det giver noget med 4 kerner.