Test
Testmaskinen består af :
Lydkort: Auzentech Xplosion 7.1 samt windows 7 ultimate X64.
At sætte et 2.1 højtalersæt til en PC er noget vi alle kan klare, det grønne stik til/ fra lydkortet til højttalerne, strøm på.. og det virker. Den lille "fjernbetjening" er egentlig ganske behagelig, ikke noget med at rode bagpå noget for at tænde / slukke mm, læg fjernbetjeningen frem, tryk på tænd-knappen, skru op og lyden er på.
Umiddelbart virker lydene fra Windows normale, jeg kan ikke dy mig så den første test af lyde bliver spillet Battlefield Bad Company 2. Introen lyder som det plejer.. næsten. Der mangler lidt bas fra subwooferen men rimeligt alligevel. Jeg skruer højere op end jeg plejer for effekterne og skal over et skib i ørkenen.. sprænge en smule og køre over.
Lydbilledet er meget fint endda, grænsende til at bruge ordet "fedt" hvis ikke der havde manglet "det sidste" fra sub'en. Dén dybde i bassen mangler altså - men de skarpe lydeffekter fra skud, flyvende fragmenter og lyden fra firehjuls-crosseren er fede og klare. Godt nok, virkelig rimeligt for et anlæg til dén pris og så 2.1, jow da.
Samme positive lydbillede får jeg i Silent Hunter 5, vand, motoren og lydene i U-båden, stemmer mm. er nærmest perfekte i diskanten, satellitterne gør det godt, jeg savner bare liige "det sidste" i Subwooferen men jeg er så nok også forvænt.
Musik skal der til, jeg starter op med de sædvanlige og godt kendte (for mig) testnumre som kommer rundt i de forskellige lydbilleder - Simon og garfunkels "Sound of Silence" og lignende numre.. nej, det lyder ikke super. Jeg forsøger mig med Sinead O'Connor med den specielle "rumlyd" i "Nothing compares to you" samt Enya sammen med Enigma i nummeret "Sadness": hold da op, dét kan højttalerne lide at spille - det er en sand fornøjelse at lytte til for "god høj volumen". Jeg snupper så også lige "Sail away", stadig med Enya - og samme dejlige oplevelse. Stadig dog.. jeg savner det "brede spektrum" fra bassen, dybden - den ér der bare ikke, jeg vil nærmere sige at den klarer mellemtonerne fint suppleret af satellitterne.
Film var ikke interessant at se på med disse højttalere, den "rumlen" og dybe klang ved eksplosioner o.l. mangler atter helt klart, desværre - jeg tror at et lidt større kabinet (og dermed højttaler måske) til subwooferen ville have gjort det bedre.
Glæden ved højttalerne er helt klart til stede ved spil, skud fra håndvåben, maritime lyde (vand) er klare og gode.. men musikken, dér er mangler.
Lydbilledet er dejligt fyldigt (- dybeste bas), de fine detaljer i diskant og mellemtoner er "fornuftigt" udfyldt - dette er jo ikke Hi-Fi klubbens udstyr vi tester.
Beyonce for fuld skrue i "If I were a boy" og "Put a ring on it", jo - det spiller, MEN den subwoofer er altså et nummer for sløv. Det virker lidt som om den skulle have et eller to numre større højttaler (Sub og kabinet), den savner noget fylde i bas-billedet, selvom prisen selvfølgelig er i mine tanker alligevel.
Jeg savner den lidt trykkende fornemmelse som en rigtig subwoofer giver, trods alt lyder det godt.
Jeg har testet dem gennem dagligt brug gennem næsten 14 dage.. jeg ved at nogle af jer, som plejer at grine af min entusiasme med mine test, vil savne noget i denne test. "Begejstring", der er intet som begejstrer mig i denne test, sammenlignet med andre højtalersæt i denne prisklasse skiller de sig ikke ud, hverken positivt eller negativt, desværre. Læs mere på næste side.
Lad os give en score på dem på næste side: