Harddiske d. 08. september. 2010, skrevet af Pizzadude 0 Kommentarer. Vist: 12023 gange.
Så er det tid til at se, om A-Data kan udnytte USB 3.0 tilslutningens potentielt meget høje hastigheder. I tidligere test har det vist sig, at det har været selve disken og ikke interfacet, der har sat begrænsningen for, hvor højt op hastigheden kunne komme. Det samme er formentlig tilfældet her, så det kommer fuldstændig an på, hvad controlleren i boksen og harddisken der snurrer med 5400 RPM, kan udrette. A-Data siger selv at hastigheder på op 88 og 81 MB/s for henholdsvis læse og skrivehastighed kan forventes.
I det følgende testes disken med to testprogrammer og en "manuel" test, hvilket gøres for tilslutning til henholdsvis en USB 2.0 og en USB 3.0 port.
Testmaskinen består af :
Programmer:
Sisoft Sandra
Det første program jeg bruger til testen, er harddisk testen fra den kendte Sisoft sandra testpakke.
Med USB 3.0 tilslutningen når scorer disken 66 MB/s i læsehastighed, over dobbelt så meget som når den sluttes til en USB 2.0 port. Faktisk er det sågar mere end hvad jeg med en standard 3.5" harddisk i kombination med en Startech dockingstation kunne opnå. Det er rigtig pæne resultater disken kan præstere.
HD Tach
Programmet HD Tach giver os et mere detaljeret billede af hvordan disken yder. Til venstre er resultatet for USB 2.0 tilslutning, mens resultatet med USB 3.0 ses til højre.
Med USB 2.0 ligger vi stabilt omkring 30 MB/s, hvilket ikke er overraskende hvis man tænker tilbage fra målingen før. At opnå 30 MB/s med en USB 2.0 forbindelse er slet ikke dårligt, og den lineære ydelse tyder da også på, at det er forbindelsen der sætter den største begrænsning. Noget stærkere går det med USB 3.0 forbindelsen, hvor vi også ser at kurven hælder. Ydelsen ligger mellem 40 og 90 MB/s, så det passer jo meget godt med gennemsnittet på 65 MB/s som vi fik før.
Kopieringstest
Her til sidst får I resultaterne fra en test, hvor der er blevet kopieret data til og fra disken, og tiden for overførslen er målt. Da der er forskel på hvor hurtigt filer overføres når der er en stor i forhold til mange små, har vi både kopieret en mappe med mange små MP3 filer samt en samlet fil på 4,35 GB.
Skrivehastigheden kommer ikke rigtig op i nærheden af de 81 MB/s, men med en enkelt stor fil når vi op omkring 85 MB/s i læsehastighed, og når det drejer sig om en ekstern harddisk som denne, er det faktisk rigtig godt. Noget langsommere går det med den store bunke mindre filer, men der er stadigvæk en meget mærkbar forskel med USB 3.0.
Anmeld
Information