Test: A-Data NH01 - USB 3.0

Harddiske d.  08. september. 2010, skrevet af Pizzadude 0 Kommentarer.  Vist: 12052 gange.

Korrekturlæser: Mino
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: AData
DK distributør: Interdata.dk

Layout / Design

 

Som skrevet følger der to ting med i kassen, den ene er et USB 3.0 kabel. Det adskiller sig fra det velkendte 2.0 kabel, ved at være lidt tykkere. Desuden er der tilføjet ekstra connectere/pins til enden hvor stikket er micro-USB typen. Det er der for øvrigt også til standard stikket, men formen er den samme som de gamle kabler. Derfor er det også kompatibelt med USB 2.0 tilslutninger, og du behøver derfor ikke have en USB 3.0 port for at kunne bruge disken - hastigheden er dog typisk noget lavere.

 

 

Eksterne harddiske fås efterhånden i et utal af designs og farver, hvilket naturligvis skyldes at dette er en af måderne at skille sig ud på. Lige med denne disk er der dog ikke så meget der skiller sig ud, da designet er ret enkelt. Selve kabinettet er udført i sort plastik, med en rille hele vejen rundt på siden. På forsiden er desuden påsat en helt blank plade, som man uden problemer kan bruge som et spejl - noget der måske særligt kunne tiltrække kvindelige forbrugere, eller særligt forfængelige mænd.

 

På forsiden er desuden et A-Data logo, der har en vis glimmer-effekt indlagt, så farven skifter efter belysningen. En fin lille detalje, og samlet set synes jeg bestemt godt om designet. Personligt kunne jeg måske godt ønske at den skilte sig ud med andet end blot "indbygget spejl", men den slags er jo en smagssag.