Layout / Design
Dette bundkort er rigtig smukt i sin opbygning og udstråler kvalitet ved første øjekast. Der har været en meget nøje planlægning bag, som giver køberen et stykke hardware der er klar at indtage verdenen.
Med sine 16 faser til CPU'en, 3 faser til RAM og 3 faser til VTT er der stort set ikke det som bundkortet ikke kan klare. Når så der tilmed bliver tilføjet en intelligent styring af disse 22 faser via ASUS's EPU-6, står man med et bundkort der sparer på strømmen, når maskinen ikke er belastet. For at bundkortet er stabilt hele tiden sidder der en køler der hvor Nordbroen var før i tiden og køler faserne.
Med dette bundkort får man et system der automatisk clocker processoren op, når der skal bruges kræfter. Dette styrer den medfølgende software til EPU-6 via nogle niveauer, man selv manuelt kan bestemme. Man kan også bruge den indbyggede GO Button, der sørger for at indstille maskinen på nogle forudprogrammerede standardniveauer.
Der er 3 PCIe x16 slots, de røde kører enten som 1x16 eller 2x8 til CF/SLI, og den hvide kører x4. Dertil kan tilføjes 1x1 og 2 standard PCI som alle er sorte. Nu er der nogen der nok vil sige at det er forkert i forhold til bundkortet, men den sidste port der sidder øverst lige over den første PCIe x16, er til det medfølgende lydkort.
IO Panelet består af (fra venstre):
- PS/2 Keyboard og 2 USB til mus/keyboard.
- Reset CMOS (kan slås fra med Jumper på selve bundkortet)
- 2 USB
- 2 USB, Firewire og eSATA
- 1 Gb LAN og 2 USB
- ROG Connect knap
- ROG Connect USB port
Som altid er alle SATA portene sat nederst på bundkortet, hvilket kan give problemer, alt efter hvor mange enheder man har i sit system og hvilket kabinet man har. Her er de 2 der tilhører HW Raid, lige ved siden af Front panel tilslutningen.
Så er der Go Button. Denne knap er simpelthen bare fantastisk for den der lige har samlet sit system, for det man gør er at man holder knappen nede i ca. 3-4 sekunder, hvorefter systemet starter op med at teste sig selv, finde ud af hvilke RAM man har i, indstiller dem optimalt og så er systemet oppe og køre. Det tager noget tid inden der sker noget synligt, ud over en masse SMD lysdioder der laver forskellige kombinationer.
Det er muligt senere i forløbet at lave forskellige profiler inde i bios som man kan vælge med Go Button, som vælges ved hurtige tryk på knappen. Det er nok ikke noget den nye overclocker rigtig får brug for, men for de mere erfarne er der mange muligheder.
Sidst men ikke mindst, ROG Connect. Muligheden for at overclocke on the fly via en ekstra computer er en ting jeg aldrig har set før, men smart er det. Der findes også en iPhone app. til det.