Test: Coolermaster Spawn

Styre-enheder d.  29. januar. 2011, skrevet af Pizzadude 0 Kommentarer.  Vist: 9739 gange.

Korrekturlæser: Verdenshersker
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Coolermaster
DK distributør: HornetTek

Test

Funktioner

Jeg lægger ud med at se på et par af de funktioner, som musen tilbyder. En af dem er Sentinel-x, som Cooler Master har valgt at kalde den indbyggede hukommelse. Jeg ved ikke lige hvad, det navn har med funktionen at gøre, men som det er tilfældet på en del andre mus gør det, at indstillingerne lagres direkte på musen. Ret smart, hvis man ofte sætter musen i andre computere end sin egen, men ikke nogen ny funktion.

At man kan skifte DPI direkte på musen, nævnes også som en funktion. Der er bare det lille minus, at dette gøres via de to knapper under scroll hjulet, og man derfor mister denne funktion hvis man gerne vil bruge de to knapper til noget andet. Man kan dog også vælge at bruge en enkelt knap til at skifte, så skal man bare klikke en ekstra gang hvis man vil ned på et lavere niveau. Dette er dog også noget, som gælder fo de fleste andre gaming mus på markedet. Det andet lille minus ved funktionen er, at der kun er tre niveauer at vælge imellem.

Præcision, DPI og underlag

Musen er blevet testet under forskellige spil som Fall Out: New Vegas, Counter Strike Source og Starcraft II, samt til grafisk arbejde i InDesign. Præcisionen er rigtig fin, og jeg oplevede på intet tidspunkt, hvor den ikke opfyldte mine krav på den front. Også når det gælder underlaget er der intet negativt at bemærke, Spawn kører på det meste uden problemer - selv min Steelseries SP Pro måtte, som en del mus ellers har problemer med.

Det tog lige lidt tid før, jeg fik indstillet og vænnet mig rigtig til musen. Til daglig benytter jeg en Steelseries Ikari Laser eller en Logitech G500, og på begge har man mulighed for at finjustere DPI indstillingen. På Spawn musen er der kun tre niveauer 800, 1800 og 3500 hvilket gør at man skal justere på pointer speed og følsomheden inde i selve spillet for at finjustere hvor meget, musemarkøren bevæger sig på skærmen. Når man får det indstillet fungerer det fint, men det er desværre besværligt i forhold til bare at kunne justere DPI, som man nu har lyst til. Til gengæld er DPI grænsen på 3500 ikke begrænsende for mit vedkommende, og jeg tror også, at det er de færreste, som har behov for mere.

 

 

 

Dagligt brug

Når man har vænnet sig lidt til den, og fået indstillet den rigtigt, er Spawn en rigtig fin mus. Den er også ganske brugbar som tilbehør til en laptop, da den som sagt er mindre end mange andre gaming mus på markedet. De ekstra to knapper på siden er gode at have som frem/tilbage i en browser, men desværre kan de ikke sættes til så meget andet end det. På den anden side er det umiddelbart også den mest oplagte funktion, og lige præcis det, jeg bruger dem til på mine normale mus.

Personligt kan jeg godt blive lidt anstrengt i håndleddet, hvis jeg sidder med denne mus i længere tid - på grund af den måde, man holder om den. Til spil i en begrænset periode er det fint, men til dagligdags brug ville jeg foretrække noget andet. I karaktergivningen vil jeg dog ikke trække ned for dette, da måden at holde en mus på og hvad man synes er behageligt, er en meget individuel sag.