Test: Coolermaster Spawn

Styre-enheder d.  29. januar. 2011, skrevet af Pizzadude 0 Kommentarer.  Vist: 9743 gange.

Korrekturlæser: Verdenshersker
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Coolermaster
DK distributør: HornetTek

Layout / Design

Spawn er bestemt blandt de mindre gaming mus på markedet, med sine kun ca 10 cm i længden er den betydeligt mindre end de to forgængere fra Cooler Master. På den front minder den mest af alt om Logitechs G9, der er omtrent samme længde. For mig personligt er dette ikke noget plus, da jeg klart foretrækker en større mus som hele hånden kan hvile på. Omvendt har Logitech G9 nydt stor succes, hvilket bare beviser at det er individuelt hvordan en mus holdes.

Der er dog også lagt nogle tanker bag designet, og hvordan man holder på musen. Under specifikationerne fremgår det således, at det er meningen at man skal have et såkaldt "claw grip". Det betyder ganske enkelt at du styrer primært med fingerende, og ikke mede hele hånden og håndfladen som jeg gør.

Farverne matcher CM Storm logoet i rød og sort, men er faktisk den første af Cooler Masters tre mus, hvor farven rød er så fremtrædende. Jeg synes ikke helt, billederne gør farverne retfærdighed, for det er faktisk en ret flot mørkerød nuance. Så er det selvfølgelig en smagssag, om man kan lide rød eller ej, men jeg synes, den er flot.

På oversiden er der to knapper samt et scroll hjul med endnu en indbygget knap. De to knapper under hjulet kan programmeres frit, men standardfunktionen er at skrue op eller ned for følsomheden. Det er lidt svært at komme til dem i en ophedet ildkamp, men placeringen er som sådan fin. 

Venstresiden er belagt med sort gummi for at forbedre grebet. Her er der også to knapper, der er lidt nemmere at benytte under spil, end de to på toppen. Knapper på siden er set før, og jeg ville også betragte det som en mangel, hvis de ikke var der.

  

På høre side er der ligeledes sort gummi for at give et bedre greb, og siden er desuden formet, så man kan hvile ringfingeren på en bue. Samlet set giver designet en ret godt greb om musen og man kan tydeligt mærke, at der er tænk over ergonomien.