Test: Mionix Propus380

Styre-enheder d.  21. marts. 2011, skrevet af Pizzadude 1 Kommentarer.  Vist: 8495 gange.

Korrekturlæser: Mino
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Mionix
DK distributør: Mionix

Test

Selve testen er foretaget over et par uger, hvor min ellers trofaste Steelseries Pro SP måtte, har måttet vige pladsen for denne Mionix Måtte. Primært har jeg benyttet min normale Logitech G500, men jeg har også afprøvet et par andre mus på måtten. Heriblandt var der en enkelt optisk (Logitech MX518), mens resten var laser mus. Alle de afprøvede mus, kan ses her nedenfor. Jeg har igennem tiden haft en hel del musemåtter med både glas, metal, stof og plastik overflader, så jeg skulle mene at jeg har et rimeligt sammenligningsgrundlag.

 

 

Da mit skrivebord ikke er det største i verden, og bordpladsen i øvrigt bliver optaget af en masse andet, blev jeg nødt til at lægge måtten "på højkant". På grund af måttens mål, var den simpelthen for bred til at jeg kunne have den liggende. Som nævnt under design, er måtten nemlig en del bredere end den er høj, og derfor lidt mere aflang i det end mange andre musemåtter. Egentlig passer det meget godt til mit behov, da størrelsen passer ret godt med den plads jeg har til rådighed til en musemåtte.

Sammenlignet med en stofmusemåtte som en Steelseries QCK, eller en musemåtte af metal eller glas, har Mionix Propus lidt mere struktur i overfladen, så den ikke føles helt så glat. Jeg synes ikke nogen af mine mus flyver helt så let hen over Propus end de før nævnte musemåtter, men for mit vedkommende er det faktisk ikke et minus. Personligt synes jeg nemlig det giver lidt mere kontrol over hvad musen rent faktisk gør, hvilket også er rationalet bag valget af min normale Steelseries PRO SP musemåtte - der er lidt mere ru i det.

Til hverdagsbrug, surf, kontorarbejde og lignende er Minonix Propus rigtig fin. Hvis man ikke stiller de store krav til sin musemåtte, og f.eks. ikke spiller spil, kan måtten godt virke lidt stor at have liggende. På den anden side er den heller ikke kæmpe stor så den fylder hele bordet, og jeg har det i hvert fald sådan at det er bedre at have en musemåtte der er lidt for stor, end en der er lidt for lille. 

Jeg forsøgte mig med lidt grafisk arbejde i Adobe Illustrator, hvor der blev leget lidt rundt med opsætning af et layout til en rapport. Det klarede Propus med bravour, og jeg savnede på intet tidspunkt min gamle musemåtte. Til denne type arbejde synes jeg klart det er en fordel, hvis musemåtten som denne har en smule struktur i stedet for at være helt glat. Det er lige hvad Propus har, hvilket i mit hovede gør den rigtig god til netop dette formål. 

Til sidst skulle måtten selvfølgelig testes i spil, som jo netop er det primære formål med måtten. Måtten blev afprøvet i Fallout: New Vegas, Counter Strike Source of Starcraft II. Også her var måtte rigtig god og præcis, jeg kunne dog godt have ønsket at der var lidt mindre friktion, så man kunne reagere bare en lille smule hurtigere. Til grafisk arbejde er det godt med lidt modstand, men her kunne jeg godt ønske en lille smule mindre. Det er dog en lille bitte ting, der ikke kan ændre på at måtten også er rigtig fin til gaming.

myrizzle
 
Elitebruger
Tilføjet:
21-03-2011 20:04:48
Svar/Indlæg:
1895/41
Jeg er simpelthen snart nød til at eje den der måtte, har kigget på den det sidste halve år nu.. 🙂