Korrekturlæser: Gripen90
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 0,00
Produkt udlånt af: ASUS
DK distributør: Tech Data

Chipset  P67


Når nu vi siger og skriver ny cpu platform, så er det naturligvis ikke bare fordi der er monteret en ny processor sokkel på bundkortet. Resten af elektronikken har også fået en overhaling, og er blevet opdateret med et par nye egenskaber. Sidste generations desktop chipset til sokkel 1156 hed H55 og P55, og var med hhv uden mulighed for at bruge grafikchippen i cpu'en. For generation 2 hedder chipsettene nu H67 og P67 til den nye sokkel 1155, og er ligeledes med og uden onboard grafik mulighed.



De to chipset er faktisk helt ens, bortset fra at H67 ikke har mulighed for Crossfire/SLI konfiguration af to grafikkort, men til gengæld kan den så bruge den indbyggede HD2000/3000 grafikchip i Sandy Bridge cpu'en.



En af de nye features er implementeringen af SATA-600, der er tredie generation af den serielle harddisk controller. De første harddiske med det nye interface er så småt kommet på markedet, og hastigheden er teoretisk set den dobbelte af SATA-300 ( aka SATA 2 ). For at udnytte den store båndbredde kræver det nok at du investerer i en SATA-600 SSD med god controller, men så kan du også nærme dig overførselhastigheder på 600MB/s. En traditionel mekanisk harddisk er sjældent i nærheden af at udnytte båndbredden på SATA 1 (157MB/s), så SSD er vejen frem. Der er to SATA-600 porte indbygget i H67/P67 chipsettene, sammen med 4 SATA-300.

Læg især mærke til at H67, modsat H55, nu understøtter raid. Det giver rigtig fine muligheder for at lave en super hardcore kontormaskine, med lynhurtig harddiskadgang, hvis man kan nøjes med onboard grafik.



 

En anden interessant detalje er at de to nye chipsets, ligesom forgængerne, er bygget med 65nm teknik. Intel plejer ellers at holde deres chipset fabrikationsproces et skridt bag cpu'erne, så måske ser vi inden længe 45nm versioner. Det skal dog bemærkes at selv om en 45nm version vil give et lavere strømforbrug, så er P67's TDP opgivet til sølle 6,1W. Det er pebernødder sammenlignet med eksempelvis det klassiske 945G chipset, der stadig huserer rundt omkring, som forbruger omkring 22W.


Skrevet af Polarfar

 

På næste side åbner vi op for kassen...

tom81
 
Elitebruger
Tilføjet:
28-04-2011 12:53:58
Svar/Indlæg:
20170/383
Fin og grundig test 🙂

Men strøm angiver Ampere.
Og så bør I nok lige rette forøjelse til forøgelse i afsnittet om OC 🙂


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af tom81 d. 28-04-2011 12:54:12.


rosty
 
Elitebruger
Tilføjet:
28-04-2011 16:25:15
Svar/Indlæg:
910/91
fed test.. lyder som om du har hygget dig, fedt med din volt forøgelse, og din beskrivelse af det, det en fed følelse hehe
rigtig fedt bundkort, toppen af poppen


freak_master
 
Redaktør
Tilføjet:
28-04-2011 20:29:27
Svar/Indlæg:
6368/477
Ja, jeg kan da afsløre at jeg har hygget mig en del med dette bundkort. Det var svært at skulle sende det tilbage da jeg var færdig. Og ja, på OC delen kom der godt nok fart over feltet 😀


Speedy
 
Elitebruger
Tilføjet:
29-04-2011 00:27:44
Svar/Indlæg:
33/2
Ville nok give det lidt andre karakterer. Har både dette kort samt et Asrock Extreme 4. Og Asrock har lidt federe ting i kassen og flottere USB3 til 3.5" Front udgang.
Samtidig har samtlige Asus bundkort, både dette og et andet P8P67 Pro jeg havde også, nogle ELENDIGE Ram sokler. De kan kun lukkes i 1 side, og skal mases i den anden.
Ville jeg bare lige hentyde :P


freak_master
 
Redaktør
Tilføjet:
29-04-2011 08:05:50
Svar/Indlæg:
6368/477
Har du prøvet ROG connect så? Det er altså helt utrolig fedt at der er mulighed for OC via telefonen. Selv ældre symbian baseret telefoner har de lavet et program til. Det betyder at jeg kan, med min 5 år gamle nokia N73 telefon, OC computeren via Bluetooth.

Men ja, holder gerne med dig i at RAM pladserne er lidt træls. Og når fabrikanten gør det på den måde det er gjort her, er det også umuligt at få en aktiv RAM køler på da sådan nogen jo skal klippes på ved låsene.

Men jeg synes alt i alt at de få træls ting der nu er, lige iPhone applikationen, de bliver opvejet i hvad der nu ellers er af gode ting.


mikam
 
Superbruger
Tilføjet:
29-04-2011 08:46:38
Svar/Indlæg:
873/25
Det lyder på mig som om det er en dårlig batch cpu, du testede med. 1.68 vcore til 5,2ghz?? Normalen er da vist 1,55-1,57 i de luftlag 🙂


freak_master
 
Redaktør
Tilføjet:
29-04-2011 09:43:13
Svar/Indlæg:
6368/477
Ja, der skulle skrues godt op for volt før den ville være med til den høje hastighed. Det er jo også det der gør at den blev så varm for mig. Dog var det umuligt at få den stabil ved mindre volt. Det blev nemlig prøvet. Med en smule mindre volt kunne den ikke komme helt igennem 3Dmark benchmarks, og den lukkede ned halvvejs i SuperPI. Det er også derfor at jeg har skrevet at man skal passe på med så høje spændinger. Det er jo i realiteten alt for meget strøm til sådan en 32nm CPU.
Men lige den her CPU synes at være rigtig glad for volt, og som skrevet så tror jeg sagtens jeg kunne have blivet ved, hvis ikke at CPU var oppe og flyve på 85+ grader.
Jeg tror at man kan få et temmelig vildt OC med vandkøling på den.


nighthunter
 
Overclocker
Tilføjet:
29-04-2011 16:45:17
Svar/Indlæg:
130/38
fejl:
Marvell® 9182 PCIe SATA6Gb/s controller


er en:
Marvell® 9128 PCIe SATA6Gb/s controller

http://www.marvell.com/product...

eller fin test🙂