BIOS
EFI BIOS'en til Asus boardet er noget anderledes en den vi så hos MSI. Det som jeg godt kunne lide var muligheden for at bruge mus (ikke trådløs!) i BIOS miljøet. EFI BIOS'en er en velkommen afveksling fra de traditionelle BIOS'er vi så ofte ser. Der er et intuitivt layout der er nemt at navigere rundt i og der er mange at de traditionelle BIOS settings man hurtig finder igen. Som ved MSI Brazos boardet tilbydes mulighed for justering af rammene fra 1066MHz til 1333MHz ved 1.55v Dram voltage.
Overvågning af temperaturer og volt forefindes samtidig med en flash option for hurtig og enkel BIOS opdatering fra et USB drev/stik. Ellers er det alle de sædvanlige BIOS indstillinger man finder mht drev og BOOT opsætning mv. Der er også sjovt nok en lille mulighed for Overclocking, men det punkt kan jeg meget hurtigt konkludere på. Det var krop umuligt at komme over 106MHz på APU'en, så det var freeze på freeze. Denne lave overclock forøgelse svarer til at sætte stafferinger på sin Opel Kadett, og så forvente at den kører hurtigere. Derfor vil jeg heller ikke dvæle ved OC i BIOS’en.