Introduktion

Sandy Bridge er for alvor ved at komme frem. Denne gang skal vi kigge på et bundkort fra Gigabyte af typen mini-ITX og er ikke større end en stor hånd. Bundkortet er udstyret med et H67 chipset som kan gøre brug af onboard grafikken i CPU'en. At dømme ud fra kassen ser dette bundkort ud til, trods sin lille størrelse, at have rigtig mange funktioner.

Gigabyte har eksisteret siden 1986, og stammer oprindeligt fra Taiwan, hvor det også er en del af det nationale aktiemarked. Vi kender dem nok mest for deres udmærkede bund- og grafikkort, men hvad de færreste nok ved er, at de faktisk også leverer komponenter til bla. Alienware og det nord-amerikanske computerfirma Falcon Northwest. Derudover producerer Gigabyte også udstyr som bærbare computere, optiske drev, LCD-skærme, keyboards, mus, køling komponenter, mobiltelefoner, netværks udstyr, kabinetter og PDA'er.
På næste side får vi kigget lidt på hvad H67 chipsettet egentlig er.