Korrekturlæser: rehan09
Billed behandling: Polarfar
Oversættelse: freak_master

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 0,00
Produkt udlånt af: Gigabyte
DK distributør: InterData

Chipsæt Z68



Intel lancerede deres nye S1155 plat form i januar, og indtil videre har der kun været to chipsæt på markedet til at understøtte de nye CPU'er. En til kontorfolket kaldet H67, der understøtter den integrerede grafikchip i Sandy Bridge CPU arkitekturen, men kun lader dig overclocke GPU'en. Og P67, der lader dig overclocke RAM og CPU, men ikke kan udnytte førnævnte grafikdel. Det efterlader jo en del frustrerede brugere, der måske gerne vil have fordelene af en overclocket CPU, men måske ikke har brug for mere GPU kraft end det indbyggede Intel HD Graphics 2000 eller 3000 kort.


 

Nu kommer redningen i form af Intel Z68 chipsættet. Det er helt kort fortalt en sammensmeltning af H67 og P67, eller måske nærmere et H67 chipset med mulighed for at overclocke. Det giver dig også mulighed for at udnytte de muligheder der er i SandyBridge arkitekturen på en bedre måde.


Quick Sync
Eksempelvis så indeholder den integrerede Intel HD Graphics 2000 og 3000 chip en såkaldt Quick Sync funktion, der kan accelerere videoafspilning, og især videoredigering, ganske voldsomt. Det er simpelthen en dedikeret hardware funktion i chippen der kun tager sig af video coding/decoding. Den kan du bare ikke udnytte på din P67 spillemaskine med PCI-E grafikkort, og på H67 er din CPU hastighed låst. Quick Sync efterlader alle andre i videoacceleratorer en støvsky, og en test på anandtech.com  viste en 4-5 ganges hastighedsforøgelse ift nVidia's CUDA og ATI Stream, der begge er general purpose funktioner, der løber igennem dit grafikkort.
 


For at gøre det ekstra spændende i denne omgang så har flere bundkort producenter meddelt at de vil integrere Lucidlogix Virtu chip på deres bundkort. Chippen vil gøre det muligt at bruge den integrerede Intel HD grafik sammen med et stort 3D grafikkort, så du kun aktiverer det store grafikkort i det øjeblik du tænder op for Crysis 2 eller andet der kræver mere kraft end CPU'en kan levere. En sammensmeltning af det bedste fra de to verdener. Det kan gå hen og blive rigtig interessant hvis man skal bruge en kraftig arbejdsstation.


SSD Caching
En ny feature på Z68 der kan gå hen og blive interessant er SSD Caching, der giver dig mulighed for at bruge et SSD drev som bufferlager sammen med en mekanisk disk. Det fungerer på den måde at de filer du bruger oftest vil blive lagt på SSD'en, og dermed få fordel af SSD'ens hastighed. Dvs. boot filer, officepakke systemfiler, dit yndlingsspil og den slags. Entusiasterne vil nok stadig foretrække at have en dedikeret SSD til systemet, men det kræver en disk på minimum 80GB hvis det skal blive bare nogenlunde godt, og SSD'er er stadig piv-dyre. Z68 giver dig nu mulighed for at købe en stor brutal 2TB mekanisk harddisk, og kombinere den med eksempelvis en lille 32GB SSD, der kan fås for omkring DKR 500,-. Det vil i de fleste tilfælde være rigeligt til at opnå en betydelig højere ydelse ved daglig brug. Systemet sørger selv for at optimere hvilke filer der skal være til rådighed, og du kan sagtens installere et fuldt system på den mekaniske disk først, og så ønske dig en SSD i julegave til brug som buffer. Du kan faktisk få selvstændige enheder der fungerer på samme måde, eksempelvis Silverstone HDD Boost, som vi har testet her på HWT.


Med andre ord så lader det til at Z68 kan gå hen og blive det som P67 burde have været fra dag 1.

 

Skrevet af Polarfar

 

På næste side åbner vi op for kassen...

berchrker
 
Overclocker
Tilføjet:
10-05-2011 11:53:54
Svar/Indlæg:
117/16
har jeg forstået det ret... med dette bundkort kan man selv vælge mellem nvidia eller amd og skifte frem og tilbage som man lyster???


tom81
 
Elitebruger
Tilføjet:
10-05-2011 12:00:33
Svar/Indlæg:
20170/383
#1

huh, det kan man da på alle bundkort.

Med mindre du snakker om SLI og CF ??


Og ja, der er mulighed for både CF og SLI.


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af tom81 d. 10-05-2011 12:02:01.


Invzr
 
Elitebruger
Tilføjet:
10-05-2011 12:06:04
Svar/Indlæg:
1229/130
Man kan da også vælge frit mellem CF og SLI på mange bundkort 🙂


berchrker
 
Overclocker
Tilføjet:
10-05-2011 12:46:47
Svar/Indlæg:
117/16
... really???
troede at amd chipsets var låst til at man kun kunne køre crossfire, mens mange af intels kun kunne køre sli :)

kan jeg så køre sli på min asrock 870 extreme 3???


tom81
 
Elitebruger
Tilføjet:
10-05-2011 12:50:06
Svar/Indlæg:
20170/383
#4

Nej.

Lav nu også selv lidt research.
Visse intel chipset kan køre både SLI og CF.


freak_master
 
Redaktør
Tilføjet:
10-05-2011 12:54:18
Svar/Indlæg:
6368/477
#4

Selvfølgelig har AMD låst det således at der kun kan køres CF på deres chipsets. Dog var der en nyhed oppe for ikke ret lang tid siden, hvor der stod at det ville være muligt at køre op til 3-way SLi på de nye AMD 990 chipsets 😉


DH-
 
Superbruger
Tilføjet:
13-05-2011 21:08:10
Svar/Indlæg:
30/4
#1 Med dette bundkort kan du både overclocke din cpu og bruge den integrerede gpu i den samtidigt. Man kan derfor undvære grafikkortet fuldstændigt og derved spare en masse strøm, hvis behovet ikke er større :)


teemuss
 
Overclocker
Tilføjet:
24-05-2011 16:39:11
Svar/Indlæg:
314/36
det kunne godt blive mit næste bundkort. 🙂


OpaqueCypress
 
Overclocker
Tilføjet:
05-06-2011 17:35:29
Svar/Indlæg:
139/8
Z68 serien kan varmt anbefales herfra.. har selv invisteret i UD7 versionen...


koenigimus
 
Elitebruger
Tilføjet:
18-10-2011 21:15:09
Svar/Indlæg:
202/9
Jesus christ! I sektionen om BIOS bringer skærmen minder om min konfirmationscomputer i 1994 - Der var nu noget over de billedrør!