Test
Ligesom QNAP-419PRO II kommer denne nas også med 2 netkort. Det betyder at der i hvert fald ikke kommer til at mangle båndbredde. Men lad os se hvordan denne NAS klarer sig. Mon den kan udnytte de mange ekstra kræfter den har fået i form af kraftigere CPU og flere og hurtigere RAM.
Der sidder til testen 4 diske i NAS'en. Der sidder 2x1TB og 2x512GB diske i, som er konfigureret først i RAID 5 og dernæst i RAID 0. Under testen er NAS'en tilsluttet en gigabit router med et netkabel da switchen i min router ikke understøtter nogen af de funktioner der gør det muligt at udnytte dual-LAN.
ATTO Diskbenchmark - RAID 5
Den første test jeg vil udsætte NAS'en for er en tur gennem Atto's diskbenchmark. Jeg har mappet et drev fra NAS'en på PC'en og så kan jeg foretage en hastighedsmåling.
Ved RAID 5 ser hastigheden sådan ud:
Disse tal er virkelig imponerende taget i betragtning af at det er RAID 5 som er meget tungere at håndtere for maskinen, da der i denne konfiguration skal skrives mere data end ved RAID 0. Der skal bl.a. genereres en checksum på den disk som ikke indholder data, læs evt mere på wikipidia: http://simple.wikipedia.org/wiki/RAID.
Fil overførsel - RAID 5
For at teste hvilken hastighed jeg kunne opnå i et Windows miljø har jeg aflæst en ca. gennemsnits hastighed ved overførsel fra et internt drev til et drev på NAS'en. Det er blevet gjort på to måder. Første måde er en gammeldags copy/paste. Den anden metode er igennem FTP progammet Filezilla. Graferne er bygget på så man på første graf kan se hastigheden ved store filer og på den anden graf kan man se hastigheden ved små filer. Den store fil er en ISO på 6.8 GB og de små filer er 2 GB MP3 filer.
De første grafer viser hastighederne ved FTP overførsel. Som man kan se er hastigheden ved de små filer ca 5MB/s hurtigere end den mindre model den er testet op imod. Dette skyldes sikkert den kraftigere hardware. Men hvis man ser på grafen for store filer er der noget galt. Det virker som om at der er vendt om på read og write grafen men det er rigtig nok. Det er de tal jeg har fået. Jeg har efter prøvet testen flere gange og med forskellige FTP klienter. Men samme resultat alle gange.
Hvis man ikke gider det der FTP så kan man mappe drevet og bruge copy/past metoden. Ved denne metode er resultaterne af overførslen som vist nedenfor. Her vinder man virkelig meget hastighed ved at have en hurtigere CPU og flere RAM. Op mod 33MB/s.
ATTO Diskbenchmark - RAID 0
For at se hvor meget jeg kan hive ud af NAS'en har jeg i denne omgang konfigureret diskene i RAID 0.
Som man kan se på tallene så er der stort set ingen forskel mellem de 2 test. Meget imponerende.
Ved omkring 117 MB/s er Gigabit linjen makset ud. Der er altså mere at komme efter hvis man har mulighed for at sætte maskinen op med dual-LAN.
File overførsel - RAID 0
I skal da heller ikke snydes for en test af hastighederne ved RAID 0. Hastighederne er målt som ovenfor, diskene sidder nu bare i en RAID 0 konfiguration.
På graferne kan man se at man ved store filer vinder ca. 20MB/s i forhold til den anden test deltager og ved små filer vinder man kun 2MB/s.
Hvis man derimod bruger Windows til at overføre med, ser tingene lidt anderledes ud:
Som man kan se er der virkelig meget at hente ved at mappe drevet og bruge den gode gamle copy/past metode. Her vinder man ca. 20MB/s ved store filer og beskedne 1-2MB/s ved små filer.
FTP er også ved at have mange år på bagen og bliver på mange områder betragtet som forældet. Men den bliver stadig brugt i vist omfang i mange forbindelser.
Hvis man kigger på tallene ser man at der er virkelig meget kraft i denne NAS. Den yder lige så godt i RAID 5 som i RAID 0, hvilket er imponerende. Hvis man skal have endnu mere ud af denne NAS skal den sættes op med dual-LAN.
Kig med på næste side hvor jeg samler alle trådene i en konklusion.