Korrekturlæser: rehan09
Billed behandling: da9els
Oversættelse: rehan09

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 1779,00
Produkt udlånt af: Synology
DK distributør: EET Danmark A/S

Test


Testmaskiner
NAS: 2 stk. Samsung SpinPoint F3 Desktop Class HD103SJ 1 TB (Ext4 ved RAID0 / RAID1, NTFS 4K Block size ved iSCSI)
Stationær: i7 920, Kingston HyperX SSD 120GB @ ICH10R med Windows 7 Pro x64 (NTFS 4K Block size)

Programmer
ATTO Disk Benchmark v.2.46
HD Tune Pro 5.00
CrystalDiskMark 3.0.1 x64
NAS Performance Tester 1.3
PerformanceTest 7.0 64bit
 
Testmetode
Alle benchmarks er kørt indtil det - i forlængelse af hinanden - har genereret tre resultater, uden nævneværdig forskel.
Udover de ovennævnte værktøjer er NAS'en hastighedstestet ved at kopiere filer internt på NAS'en og frem og tilbage mellem NAS'en og den stationære, for at give et ikke-syntetisk benchmark indtryk af ydelsen. Disse test er foretaget tre gange og timet med stopur og der er testet med:

4096 filer a 4 KB = 16 MB
1024 filer a 64 K = 64 MB
200 filer a 10 MB = 2 GB
1 fil a 2 GB.

Der er testet med RAID0 og med RAID1 både som iSCSI og som netværksdrev.

Du kan læse om iSCSI her: http://da.wikipedia.org/wiki/ISCSI
Du kan læse om RAID her: http://da.wikipedia.org/wiki/RAID
På den engelske Wikipedia er der nogle gode billeder der illustrerer hvordan de forskellige RAID-setups virker: http://en.wikipedia.org/wiki/RAID#Standard_levels

Maskinerne er forbundet til hinanden via en Gigabit switch med Cat6 kabler.


Lad os starte med et screenshot af en ATTO-benchmark af de Samsung F3-diske jeg har brugt i testen for at give et billede af hvad det er vi har med at gøre.

Det er en ganske habil harddisk vi har med at gøre. Så det er i hvert fald ikke her vi vil støde ind i problemer.

 

 

Hverdagsbrug

Til testen af hverdagsbrug har jeg brugt et program til at generere tilfældige fil i de ovennævnte størrelser og fundet stopuret frem. Tiden er startet i det øjeblik jeg har trykket "CTRL-V" og stoppet når kopieringsoversigten er forsvundet. Hver test er kørt tre gange og gennemsnittet er smidt ind i et regnark, som har resulteret i nedenstående diagram.
Jeg har kun kørt disse tests med NAS'en monteret som netværksdisk, fordi det er den mest almindelige måde at montere en share på.

Som forventet var boksen ikke ret glad for de små filer, men jeg er ret imponeret over hastighederne når vi kommer op i de større filer.
Det går altså ikke at bruge den som scratch disk til Photoshop eller programdisk til Windows.

 

RAID0

· Som iSCSI

I RAID0 ved iSCSI fik jeg understående resultater. Jeg har holdt mig til screenshots for at gøre det hele lettere genkendeligt. Så det vil ikke være et gennemsnit du ser på følgende billeder, men tæt på. Jeg har udvalgt det screenshot der lignede et middelresultat mest.

      

ATTO Disk Benchmark til venstre viser NAS'ens evne til at læse og skrive filer i forskellige størrelser. Der er ofte meget stor forskel på læse- og skrivehastigheder på store og små filer. ATTO becnher med 256 MB filer a 0,5 til 8192 KB og laver en graf så man kan se hvordan pågældende testobjekt klarer sig i de forskellige områder. Set i forhold til ydelsen på selve disken - det øverste billede på siden, går der en stor del tabt ved at flytte disken ud af computeren. Specielt ved de små filer. Det skyldes blandt andet at en 1 Gb forbindelse er begrænset af en lang række faktorer i forhold til en SATA-tilslutning. Her i blandt søgetid, som har stor indflydelse når der skal behandles små filer.

CrystalDiskMark benchmarken gør stort set det samme som ATTO. Den tester med filer i forskellige størrelse. Forskellen er at CrystalDiskMark tester af fem omgange og udregner et gennemsnit og ved 4K QD32 testes der med en Queue Depth på 32 i forhold til ATTO der, som standard tester med en Queue Depth på 4. Men jo flere benchmarks der bliver brugt, jo bredere billede skulle der gerne tegne sig. Så vi fortsætter.
 

PerformanceTest er ikke særligt udbredt, men har den fordel at der på PassMarks hjemmeside er en lang række resultater, som er lige til at sammeligne med.
 

HD Tune Pro vil ikke benche på en disk, som er monteret som netværksdrev. Så vi nupper den kun i forbindelse med iSCSI-test. HD Tune tester hele disken, fra start til slut og giver en graf som viser hvor hurtigt der kan læses fra pågældende sted på en disk. Trial udgaven er begrænset til læse-benchmark, men har den fordel at den spytter en masse anden brugbar information ud, som minimum og maksimum læse-hastigheder, søgetid, brust rate og CPU-forbrug.

Det er ikke overraskende hastigheder men den ligger ganske godt i svinget. Jeg har ikke noget at sætte fingeren på andet end de lave hastigheder ved behandling af mindre filstørrelser. Men det var forventet og eftersom sådan en maskine primært skal bruges til backup og fildeling, er det nok sjælden at den får lov til at kæmpe med den slags. Et billede fra et digitalt kamera fylder gerne 3-4 MB, og det vil i de flestes tilfælde være de mindste filer den skal have med at gøre.

 

· Som netværksdrev

Jeg slettede iSCSI-konfigurationen for at gøre plads til et RAID0-setup, hvorpå jeg kunne oprette en share og montere den som et netværksdrev i Windows. Forskellene er marginale, dog er der kommet lidt mere fart over de små filer men hastigheden er faldet på de store filer. Det er to forskellige protokoller der bliver brugt til at kommunikere mellem enhederne med, så hvordan den ene gør det ene og den anden gør det andet, tør jeg slet ikke kaste mig ud i.
 

      

Jeg vil lade tallene tale lidt for sig selv uden at konkludere for meget. Men dog ser det ud som om ATTO har ramt et loft i Write på 1024 KB filerne og op. Det er i hvert fald højst usandsynligt at den rammer samme hastigheder fire gange i streg. Der burde stadig være massere af luft i båndbredden, så min konklusion er at maskinen ikke har mere juice ved netop denne konfiguration.

NAS performance tester er et dansk stykke freeware, gør lige præcis det titlen siger; tester ydelsen på NAS'er. Den kan i modsætning til HD Tune Pro kun teste netværksdrev. Meget handy og den siger mere eller mindre sig selv. Den tester fem gange med en fil på 400 MB, hver vej, og udregner et gennemsnit. 


Jeg syntes maskinen yder rigtig godt i RAID0. Så jeg vil gå videre til RAID1-setuppet.

 

 

RAID1

· Som iSCSI

      

Der bliver tabt en del i læse-hastigheden ved RAID1 i CrystalDiskMark. Men ATTO giver overhovedet ikke samme billede. Go figure. Jeg har i hvert fald ingen bud.

Igen viser iSCSI at den ikke er så glad når der skal arbejdes med noget der ikke skrives eller læses sekvensielt - altså som en rille i en plade. Random Read / Write er helt i bund i forhold til når sharen ikke er mountet som iSCSI. Vi nupper lige den sidste test og hopper videre til RAID1 monteret som netværksdisk og ser om samme billede tegner sig.
 

Lidt lavere søgetid. I RAID0 skal disk A vente på at disk B står i samme position, før der kan skrives til RAID-setuppet. Det kan være det der gør det. Men det er ikke noget at skrive hjem om.

 

· Som netværksdrev

Så er det sidste run på denne maskine og konfigurationen blev sat om til RAID1 med en share som blev monteret som netværksdrev. Graferne taler for sig selv det meste af vejen. 

      

Der er et lille fald i performance i forhold til RAID0-setuppet, hvilket også var forventet. Hver disk i en RAID0-konfiguration skal kun skrive den halve mængde data i forhold til et RAID1-setup hvor begge diske skal skrive den fulde mængde. Men det er ikke meget og hvis man foretrækker sikkerheden frem for hastigheden, er det et billigt kompromis.
 

Igen viser PerformanceTest at der er noget at hente ved tilfældige læse- og skriveoperationer, ved netværks shares i forhold til iSCSI. 
 

Jeg syntes det er fine tal den maskine smider af sted. Træerne vokser ikke ind i himlen, men det er ganske brugbart til et mindre kontor eller hjemmet.



Der er ikke så meget mere at tilføje så jeg vil gemme guldkornene til konklusionen på næste side.

 

Xcalibur
 
Elitebruger
Tilføjet:
17-11-2011 09:50:59
Svar/Indlæg:
109/11
Jeg har haft denne NAS i et stykke tid, og det skal siges at nogle udgaver af DS211 har en blæser der larmer en del. Det er der også andre der har været ude for [1], men heldigvis var blot at skrive til Synology support, og så sendte de en ny blæser med posten jeg kunne sætte i, og siden har den ikke sagt noget.

Men en god NAS med rigtigt mange muligheder, og der kommer ofte firmware opdateringer, nogen gange med fejlrettelser andre gange med nye features. Og hvis man logger ind via SSH og installerer optware, har man en fuld linux computer, hvor man selv kan compile/eksekvere programmer.

En lækker sag.


[1] http://forum.synology.com/enu/...


tipsen
 
Elitebruger
Tilføjet:
17-11-2011 10:09:26
Svar/Indlæg:
197/63
x12-modellerne er jo netop kommet ud, så denne model er eks. overhalet af DS212 ligesom der også er kommet DS212+ og DS212j.


colombodk
 
Elitebruger
Tilføjet:
17-11-2011 11:36:55
Svar/Indlæg:
826/60
well, DS211 er nu en udgået model... hvad kan DS212 mere ifht DS211?


da9els
 
Chefredaktør
Tilføjet:
17-11-2011 19:22:19
Svar/Indlæg:
4438/91
#1 .. Jeg var også imponeret over den. Der var dog ikke nogen støj som var værd at skrive om. Den kunne godt høres når den bootede og gik op i fulde omdrejninger. Men selv når jeg benchede over længere tid, var den ikke generende på nogen måde, og jeg havde den stående på bordet ved siden af mig.

#2 .. Jeg ved godt den er ved at have lidt tid på bagen. Der har været noget sygdom og så har den været strandet lidt. Men bedre sent end aldrig, right?
Jeg håber på vi får DS212 hjem til test også. Det ville være oplagt at give den en tur også, for at se hvad de har fundet på.

#3 .. Det håber jeg at jeg snart kan finde ud af 😀



The
 
Chefredaktør
Tilføjet:
18-11-2011 11:06:21
Svar/Indlæg:
4741/1690
#2

Der kommer en test af DS212+/ DS712+ i næste måned.


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af The Boss d. 18-11-2011 11:07:25.


KEFiR-
 
Elitebruger
Tilføjet:
18-11-2011 11:21:46
Svar/Indlæg:
274/69
Nogle der ved hvordan de klare flere opgaver på en gang, WEBserver, MySQL server, Bittorrent imens der Streaming f.eks. 1080 film fra den.

Syntes der har været snak om tidligere at de mindre NAS mangler krafter.


da9els
 
Chefredaktør
Tilføjet:
18-11-2011 11:36:42
Svar/Indlæg:
4438/91
Ingen problemer. Du kan selvfølgelig sagtens tvinge den i knæ med en tung SQL alene. Men torrent, streaming til flere klienter og let fil-deling er ikke noget problem.


KEFiR-
 
Elitebruger
Tilføjet:
18-11-2011 11:41:50
Svar/Indlæg:
274/69
#7 super.

Den model jeg overvejer er DS411+ som har 512Mb ram hjælper nok lidt på det.


swoops
 
Newbie
Tilføjet:
21-11-2011 16:29:08
Svar/Indlæg:
3/2
Testede du også overførselshastigheden på et trådløst netværk? og i så fald, hvilke hastigheder fik du der?


da9els
 
Chefredaktør
Tilføjet:
21-11-2011 16:37:38
Svar/Indlæg:
4438/91
#9 .. Nej, det gjorde jeg ikke. Det vil være routeren og andre faktorer der sætter begrænsningen. NAS'en kan sagtens makse en 300Mbit trådløs ud, så resten er op til udstyr og omgivelserne.


SuperflyDK
 
Elitebruger
Tilføjet:
26-11-2011 16:58:45
Svar/Indlæg:
1503/128
Rigtig fin test. Jeg har selv haft en Synology NAS i et par år efterhånden, og den kører bare suverænt. Nogle af de ting jeg især elsker Synology for, er:

- Ekstremt god opdateringsfrekvens
- Ekstremt indholdstunge opdateringer (nye funktioner m.v.)
- God support!
- Genial manual!
- Og så det bedste af det hele: Uanset hvilken model man køber, så er det samme UI og system. Man får altså ALLE funktionerne med, selvom man køber den billigste hardware-version.