Software
En af de vigtigste ting ved en medie afspiller er dens software. Det er den der afgører hvordan det brugeroplevelsen er og hvis softwaren ikke virker ordentligt og er langsom så gider man bare ikke at bruge afspilleren. Men lad og tage et kig på denne afspillers software.
På det første billede ses hovedmenuen, altså det første billede man ser når man har startet maskinen op. Som man kan se på billedet er menuens farver præget af sort, blå og hvid. På denne side har man adgang til alle undermenuerne i venstre side. I højre side kan man få et overblik over afspillerens status. Altså hvor meget plads der er tilbage og hvilke enheder der er tilføjet.
Hvis man går ind i den første menu, film, får man denne side frem. Det første der springer i øjnene er de manglende thumbnails. I den tid jeg har brugt afspilleren er det aldrig lykkedes mig at få thumbnails på filmene så man visuelt kunne se hvad den hed, men på en eller anden måde må det vel være muligt at få dem ind.
I den næste menu, billeder, er der som du nok har gættet en billede fremviser. Denne funktion virker helt som man havde ønsket sig. Let og lige til.
Det næste punkt på menuen er filhåndteringen. I denne menu har man mulighed for at få et bedre overblik over hvad der er på enheden eller hvad enheden fanger fra netværket. Når man er inde i en af enhederne får man et list view som man kender det fra windows.
På billedet ovenfor kan man se harddisk undermenuen til filhåndtering. Her er mapperne på harddisken listet og igen er der mulighed for at få thumbnails på mapperne. Men de mangler stadig.
I internetmedie menuen er der adgang til diverse internet sider som Youtube og Facebook. Det virker alt sammen ganske godt bortset fra at man kun har en fjernbetjening at styre med. Det betyder at man skal bruge et onscreen keyboard hver gang man skal taste noget og det bliver rigtig hurtigt meget irriterende og for langsomt.
Den næstsidste menu hedder Jukebox og er en menu hvor man kan få en mere medie afspiller agtig opstilling af sine videoer. Til denne Jukebox er der et program til PCen, som vha. bl.a. IMDB (Internet Movie DataBase) laver et katalog over ens film. Det lyder ganske godt når man hører at den kan det. Men som man kan se har programmet kun fundet info på 3 af mine film og serier. Ud over det er hele processen ganske kringlet. Så en god tanke men i praksis virker det ikke optimalt.
På de næste 3 billeder kan man se menuen og hvad den bl.a. indeholder. De første 3 menuer indeholder de ganske basale ting som sprog, lyd og TV format.
I de sidste 2 menu punkter finder man nogle lidt mere spændende indstillinger, i den første menu kan man nemlig tænde, slukke og indstille alle afspillerens netværks funktioner, såsom NAS, DLNA og så videre.
På næste side kan du læse lidt om hvordan jeg har oplevet afspilleren i brug.