Test: Silverstone SST-DC01 Silver

NAS Server d.  04. juni. 2012, skrevet af da9els 4 Kommentarer.  Vist: 15509 gange.

Korrekturlæser: Verdenshersker
Billed behandling: svedel77
Oversættelse: Verdenshersker

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 972,00
Produkt udlånt af: SilverStone
DK distributør: Tech Data

Installation / Software


Efter jeg havde fået sat drevet i æsken, sat noget strøm til og fået tilsluttet boksen til netværket, blev jeg nødt til at hive manualen frem. Til NAS'er er der normalt et slags identifikationsprogram eller en installationsdisk. Men her var der intet. 
Jeg lod dioden i boksen blinke lidt og ventede til dioden lyste "klar", som der stod i manulen, man skulle og så kunne jeg godt se, den blev tildelt en IP af routeren. Men for at sikre mig at jeg gjorde det korrekt, måtte jeg lige tjekke. Hvis nu der skulle opdateres firmware eller andet i samme process.

Til min store overraskelse beder manualen én om at gå ind på http://www.myakitio.com. Her bliver man så præsenteret for nedenstående skærmbillede, hvor man skal indtaste enhedens MAC-adresse, som står på undersiden af boksen.

     

Jeg gjorde, som der stod skrevet og efter et par sekund blev jeg sendt videre til web interfacets loginskærm. Så www.myakitio.com fungerer, som global identifikations software, hvilket åbner helt andre muligheder i forhold til, hvad man ellers er vant til at se på disse enheder.
Som I kan se i adressefeltet på skærmbilledet ovenfor til højre, så bliver man redirigeret til enhedens interne IP på netværket.

Jeg må indrømme, at jeg var meget overrasket og meget imporneret over den måde identifikationen af enheden foregik på.

Jeg loggede derefter ind og blev præsenteret for drevkonfiguration. Jeg havde kun et enkelt drev sat til i boksen og der var derfor ikke de store valgmuligheder med hensyn til RAID. Det er dog muligt ved at bruge eSATA-porten på enheden til at forbinde et ekstra drev med, og derved være i stand til at sætte RAID0, 1 og JBOD op. Så jeg lod maskinen selv bestemme, hvordan den ville konfigurere drevet.

     

Vi kan passende kigge lidt på selve interfacet, som er et online-skrivebord med mulighed for at lave genveje og de features der nu følger med. Det er set på mange andre NAS-maskiner og fungerer rigtig godt. Det er jo en lille computer i sig selv. Denne endda med en dual-core CPU, så hvorfor ikke give den sit eget skrivebord?

Den automatiske opsætning af drevet foregik stille og uden nogen form for problemer, og efter boksen havde konfigureret drevet med de partitioner og mapper der nu skulle være, var maskinen klar til brug. 

     

Ovenfor til højre er der et skærmbillede af de indstillingsmuligheder, der er på maskinen. Som man kan se, er det fornuftigt inddelt og ikke for kompliceret. Ligesom resten af brugerfladen er maskinen lige til at gå til. Her kan man blandt andet konfigurere de forskellige services og administrere maskinen.

Jeg tjekkede, at Samba-deling stod som den skulle. På billedet nedenunder til venstre kan I se, at der ikke er så mange indstillinger at pille ved. "WORKGROUP" og så er man kørende.
 

     

Screenshottet ovenfor til højre viser de muligheder, der kommer frem ved højreklik i filhåndteringen.
Den har alle de egenskaber, man skal bruge for at administrere de enheder, der er installeret i boksen.

 

Software

Silverstone SST-DC01 har en god stak af programmer, som er lige til at gå til. De enkelte programmer og features er nævnt under Specifikationerne. Men der er lige et par stykker, jeg vil fremhæve, fordi de skiller sig noget ud fra det, man ellers er vant til at se.
Udover FileManager, Torrent-klient, DLNA server, iTunes server, Printer server og den slags, som mere eller mindre er standard i NAS'er nu om dage, så byder DC01 også på en media player. Så udover at man kan streame sit indhold til sin foretrukne afspiller, PS3 og den slags, er boxsen også i stand til at afspille en lang række forskellige formater - direkte i webinterfacet. 
Enheden bruger en open source afspiller, som hedder JW Player. JW Player er optimeret til HTML5 og Flash og jeg tror, det er på grund af muligheden for at afspille direkte i webinterfacet, at maskinen er udstyret med en dual-core CPU.

På skærmbilledet nedenunder til venstre er maskinen ved at afspille .avi udgaven af Sintel. Det klarer maskinen helt uden problemer - endda samtidigt med at en af mine unger sidder og streamer video til HTPC'en.

     

Jeg tjekkede også lige, hvordan downloaderen virkede, da det - for nogen - er en vigtig feature. Her kopierede jeg bare selve torrent URL'en direkte ind i "Add" og så røg filen i downloaderen, men der gik dog lidt tid

 

SoundWave
 
Elitebruger
Tilføjet:
04-06-2012 08:51:51
Svar/Indlæg:
3011/103
I skriver pris og navn på den sorte model, men viser billeder af den sølvfarvede?!
Den sølvfarvede er noget dyrere.


da9els
 
Chefredaktør
Tilføjet:
04-06-2012 10:46:18
Svar/Indlæg:
4438/91
Prisen er god nok. Det var navnet jeg havde glemt at rette. Det skulle være på plads.


Humlee
 
Superbruger
Tilføjet:
04-06-2012 13:28:53
Svar/Indlæg:
41/2
Rigtig fed test, tak for det.

Hvis man kun skal bruge den som printer-server og airplay server, kan den så anbefales? nogen der eventuelt kender andre produkter som gør det bedre indenfor dette område?



Svaret blev redigeret 2 gange, sidst af Humlee d. 04-06-2012 13:33:28.


da9els
 
Chefredaktør
Tilføjet:
04-06-2012 15:51:24
Svar/Indlæg:
4438/91
#3 .. Jeg har ikke haft mulighed for at teste Mac-delen. Men jeg er sikker på den klarer opgaven lige så godt som de andre prøvelser den har været udsat for.
Hvis designet og features betyder noget så er det faktisk et godt bud.

I det prisleje er der vist ikke ret meget andet end Synology's 1-disk NAS som kan måle sig. Der er dog plusser og minusser ved begge produkter.