NAS Server d. 29. december. 2011, skrevet af martinta 0 Kommentarer. Vist: 14447 gange.
Så blev det tid til designet, og som altid med designs har de fleste mennesker forskellige meninger herom. Jeg vil derfor dels komme med lidt personlig mening om hvad jeg mener om designet, men dels vil jeg komme med fordele og ulemper samt hvad jeg synes om kvaliteten og valg af materiale.
Siderne er bygget i gråt plast med kølehuller i den ene side. Jeg gætter på designet skal ligne noget alu hvilket da også er ganske godt udført. Samlingen imellem siden og front føles robust.
Bagsiden er det eneste sted hvor vi ikke ser plastik i denne NAS, bagpå er der udgang til 2 USB porte, 1x eSATA, 12v strømindgang samt blæser udgang. Blæseren kører ikke konstant men kun når NASen opnår en høj temperatur.
Harddisk monteringen foregår via en holder som åbnes fra fronten af NASen, metoden er kendt som en velfungerende og nem løsning. Dog får man med det samme følelsen af at det er ren plastik man har fast i, ligesom den virker noget uholdbar. Den virker dog som beskrevet men de kunne godt have gjort lidt mere ud af den ved dels at anvende noget andet materiale end plastik, samt at lave en anordning så man var sikker på hvornår man havde fået skubbet disken helt ind.
Harddisk holderen kan desuden bruges til både 3,5” og 2,5” diske, dette vises på selve pladen hvor man kan se hvor 2,5” skal monteres hvis det er sådan en man vil montere. Der skal bruges nogle medfølgende skruer for at montere harddisken i skuffen.
Anmeld
Information