Test
En af de vigtigste funktioner ved en NAS, er for mange mennesker hastighed samt om det data der ligger nu også er sikret. I lige netop denne NAS er der kun plads til en disk, så alle former for RAID er i forvejen dømt ude. Ydelsen på denne NAS har jeg valgt at vise, ved at bruge et par testprogrammer. Dette vil så blive fulgt op af nogle personlige erfaringer jeg har gjort med den undervejs i testen.
Testhardwaren består af følgende:
NAS: QNAP TS-119P+ med en 1 TB Seagate 7200 RPM disk
Stationær: Gigabyte P55A-UD3 med gigabit Ethernet adapter
Switch/Router: Cisco 5 port gigabit switch
Programmer:
Atto Disk Benchmark
CrystalDiskMark 3.0.1
Nas Performance tester 1.3
Test med ATTO
Med ATTO Disk Benchmark overfører disken med ca. 60 MB/s write og 70 MB/s read hvilket må siges at være fornuftigt. Og det er egentlig dette billede vi ser uanset hvilket program jeg smider efter den.
CrystalDiskMark
Igen med CrystalDiskMark er resultatet lidt langsommere end med ATTO, men alt i alt er det det samme billede jeg oplever.
NAStester 1.3
Billedet med NAS tester 1.3 giver hastigheden et lille nyk nedaf, så vi nu lander på 58 MB/s read og 45 MB/s write, dette er dog stadig fornuftigt taget i betragtning af hvad enheden har at gøre godt med.
Ydelsen derudover
Udover ovenstående har NAS’en fået lov til at lave lidt af hvert, streaming af musik klarer den smertefrit ligesom film via UPNP også virkede efter hensigten. UPNP er dog lidt mærkeligt på den firmware NAS’en kører på og jeg forstod aldrig rigtig hvad jeg gjorde for at få det til at virke. Ikke desto mindre har den ingen problemer med at streame så længe det er til en PC. Desuden forsøgte jeg om jeg kunne få min AC Ryan HD boks til at modtage også, dette lykkedes desværre aldrig.
Hvad det øvrige hardware angår virker NAS’en til at være ganske fornuftig så længe man tager dens begrænsninger i betragtning, og i den tid jeg har haft NAS’en til test lykkedes det mig at få dens CPU i knæ et par gange. Så selvom applikationerne ligger til rådighed på NAS’en via eks QPKG skal den ikke have alt for meget at lave ad gangen.
eSATA-porten giver mulighed for at sætte en form for RAID1 op, som QNAP kalder for Q-RAID. Rent teknisk fungerer det ikke som RAID1, men i praksis er resultatet det samme, da dataen bliver kopieret over på den eksterne disk løbende. Det ville alligevel nok ikke kunne ses på ydelsen, da det er to forskellige controllere der varetager den interne og eksterne lagerplads.
Så kom vi til en konklusion...