Test: ZenBook UX31E

Bærbare d.  01. marts. 2012, skrevet af @ngler 10 Kommentarer.  Vist: 19816 gange.

Korrekturlæser: jmose
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 8490,00
Produkt udlånt af: ASUS
DK distributør: Techdata

Layout / Design

 

Asus Zenbook ux31e er simpelthen smuk. Det elegante aluminiumskabinet og de runde former er simpelthen en kombination af det enkelte med funktion. Underdelen er kileformet og skærmen er svagt buet. Dette gør at den er spids i den ene ende og buet i den anden. Der er lidt ying yang (asiatisk lære om modsætninger) over det. Lille, men alligevel hurtig. Lille skærm, men alligevel stor opløsning. Lille, men alligevel lang batterilevetid.  Formen alene gør den smuk, og så endnu mere fantastisk er at den kun er 17 mm på det tykkeste - det er tyndere end mange mobiltelefoner.

 

 

Apple fans vil jo nok argumentere at UX31e er en kopi af MAcbook air og jo der er mange lighedspunkter, fx. er tænd og slukknappen samme sted. Omvendt har Intel jo nok haft en del at sige omkring det tekniske design af motherboard etc. da der også skal være plads til køling. Asus bruger lidt synsbedrag, da siderne ser meget smalle ud for at få computeren til at se endnu mindre ud, selvom den virkelig er lille. Tricket er at lave skrå kanter, så ser selve kanten ikke så stor ud. Et yndet trick på mange tablets. Rent visuelt får det ux31e til at se endnu mere lækker ud. Som bonus er det også nemmere at slide computeren ned i den medfølgende computermappe.

 

 

Yderskallen er da også helt i aluminium og en del af det indre er endda også i aluminium.
Tastaturet er metalfarvet, men er desværre i plastik. Det samme gælder den store touchpad.  Det er lidt ærgeligt da det ellers ville give en endnu mere ekslusivt feel. En ting som der desværre mangler er baggrundsbelyst tastatur.

 

 

I vanlig Asus stil er der mange gode genvejstaster via fn tasten., fx page up og down på piltasterne. Dog kunne der godt være en fn tast i højre side af tastaturet så man kunne bruge genvejstasterne med en hånd. Selve rammen om tastaturet er elegant fræset med en skrå kant i top og bund hvor tastaturet starter, men med en lige kant i siderne så man rigtigt kan se at det er aluminium. Samme design stil er også brugt til touchpadden. Touchpadden er visuelt delt i to med en sort streg så man nemmere kan se forskel på højre og venstre klik.

 

 

Skærmen er på bagsiden beklædt med aluminium der matcher resten af det ydre. Indersiden  er der en lille sort gummikant der lige sørger for at skærmen lukker tæt og ikke får ridser under transport. Samtidig er der en sort kant omkring skærmen.  Det ser lidt kikset ud, da det ikke f.eks. er gorilla glass, og samtidig går det ikke helt ned til kanten af låget. Omvendt kan man sige at det bryder lidt med det grå i grå. I toppen er der selvfølgelig et webkamera og en lille diode der viser om den er tændt og mikrofonen er i toppen.

 

 

For enden af skærnen og tastaturet - lige ved skærmhængslet -  har Asus lavet udluftningshuller. Genialt da det gør at de ikke sidder i vejen på siderne, eller endnu værre bliver stoppet af lår, tøj mm. På undersiden er der også nogle små udluftningshuller ved bagkanten.

Powerknappen og Wifi knappen er der en lille diode som gør at man kan se om der er tændt.

Højre side
Strøm, USB 3.0 , minivga og miniHDMI stik, samt en diode for at vise om systemet er tændt

Man må omvendt sige at USB stikket og strømstikket sidder alt for tæt. Der skal ikke meget til at man ikke kan bruge porten hvis man skal lade samtidig.

 

 

 

Venstre side
 En USB 2.0 port, minijack til øretelefoner og en 7-i-1 kortlæser.

 

 

Bunden er udstyret med solide gummifødder og lidt udluftningshuller.

 

Hakan1986
 
Overclocker
Tilføjet:
01-03-2012 09:22:46
Svar/Indlæg:
424/11
God test!

Og alt for lækker bærbar!
Hvis jeg ikke allerede havde min bærbar, en Asus u36jc for under et år siden (som også er en meget god bærbar), så havde jeg kraftigt overvejet denne her bærbar 🙂


sortiarius
 
Superbruger
Tilføjet:
01-03-2012 09:39:56
Svar/Indlæg:
353/59
Har haft 2 zenbooks (128gb SSD'en og 256gb'eren) siden oktober-november og er fuldtud enig med de forskellige punkter fremhævet i denne anmeldelse.

God anmeldelse, godt arbejde 🙂

Lige et tip: Vil svært anbefale alle med en Zenbook og formatere og installere et clean OS, det får den til at køre meget mere smooth end med den medfølgende bloatware - det er altså ikke små ting vi snakker.


@ngler
 
Redaktør
Tilføjet:
01-03-2012 10:56:27
Svar/Indlæg:
4033/364
#2

fed bærbar, endte faktisk med at min T420 arbejdsbærbar kun blev hevet frem 1 gang i testforløbet...fordi jeg skulle brænde en DVD...

jeg har læst flere steder at Asus softwaren skulle gøre den ustabil - godt nok opdaterer jeg alle drivere før testen, men jeg oplevede ikke at der var problemer med softwaren.. (omvendt hvis man ikke bruger det, så er det bare fyld)


Zessen
 
Superbruger
Tilføjet:
02-03-2012 11:27:34
Svar/Indlæg:
92/7
Jeg kan simpelthen ikke forstå at i nævner det med mangel på registrering af tastetryk som en tilvænningssag?

Jeg har selv haft den pågældende bærbar og leverede den tilbage samme dag efter 6 timers arbejde på den. Den var så vanvittigt dårlig til at registrere tastetryk at vi taler om 1-2 tryk per ord(!), hvilket er et gigantisk problem i min verden. Det skete specielt med taster der lå yderligt, hvor der kun bliver trykket med lillefingeren som f.eks. shift, som mere end halvdelen af gangene slet ikke registrerede et tryk.

Jeg har overvejet om jeg havde fået fat i en mandagsmodel, men samtlige review sites nævner problemet, omend de ikke tillægger det lige så stor betydning som jeg selv.


Nittenti
 
Elitebruger
Tilføjet:
02-03-2012 11:53:53
Svar/Indlæg:
1495/34
#4

Tror det er et Asus problem, jeg har samme oplevelse på min Transformer dock.


tf-uno
 
Elitebruger
Tilføjet:
02-03-2012 13:29:45
Svar/Indlæg:
317/39
Zessen# Har samme opfattelse som dig. Det er mega irriterende at den ikke opfatter alle taste tryk. (ikke til at skrive hurtig på fordi man hele tiden skal tilbage og rette).

Ville dette problem blive løst, vil jeg sige det er den fedeste bærbar der er lavet til dd.


@ngler
 
Redaktør
Tilføjet:
02-03-2012 14:19:41
Svar/Indlæg:
4033/364
#4

Det skete et par gange i starten, men jeg syntes nu ikke at det var et problem i resten af perioden.. og jeg skriver da en del på tastaturet (og jo jeg skriver med 10 finger system). Men ok det er ikke lige så lækkert som min Lenovo T420 og en testperiode varer ca 14 dage (så den er jo relativ ny)


jakkemaster
 
Overclocker
Tilføjet:
02-03-2012 19:17:21
Svar/Indlæg:
95/17
Nogle her der ved om ssd'en har trim funktion?

Står nemlig og overvejer om jeg skal have denne som studiecomputer. Jeg bryder mig dog ikke helt om de problemer vedr. tastetryk som i nævner, men ved i om denne er at finde i butikkerne så man lige kan skrive en tekst eller to, for at teste trykevnen? Eller hvordan gøres dette bedst ?


p0Pe
 
Elitebruger
Tilføjet:
03-03-2012 12:29:43
Svar/Indlæg:
3100/53
Er det ikke muligt at få nogle billeder Í har taget, og ikke nogle som producenten har haft igennem halvtreds timers photoshop? :)

Vil gerne se hvordan den ser ud irl, og ikke på renderinger 🤣


bauner
 
Passiv Hwt crew
Tilføjet:
09-07-2012 23:11:24
Svar/Indlæg:
853/71
Har købt lillebroderen med i5, og er mægtig tilfreds. Syntes faktisk det er en MacBook Air med Win7 🙂