Test
Så er det tid! Køleren skal nu vise hvad den er værd, og det bliver meget spændende at se om det er "all show, no go" eller om ydelsen lever op til de massive dimensioner.
Prime95 er blevet brugt til at belaste alle fire kerner 100% ved brug af "Blend" settings, og Realtemp er brugt til at måle temperaturen. Da Realtemp viser temperaturen for alle fire kerner er disse værdier lagt sammen og divideret med fire, det noterede resultat er medianen heraf. Rumtemperaturen er 21*c.
Testmaskinen består af :
Asus Maximus IV Gene-Z m. BIOS version 0902
Intel Core i5 2500k
Gainward Phantom GTX 560 1gb
2*4gb Corsair Vengeance 1600mhz
Cooler Master Silent Gold 800
Corsair Force GT 120gb SSD
Blå er idle og rød er load.
I første omgang tester vi køleren med processoren ved stock frekvens.
Det er ganske tydeligt, at en stock Core i5 2500k ved 3.3ghz og 1.2 vcore slet ikke er nogen udfordring for PH-TC14PE køleren. Det er vist på tide at skrue lidt på knapperne, og se om vi kan få denne Goliat af en køler til at svede.
Denne gang er der blevet stukket lidt til 2500k'eren som nu render 4.7ghz med en saftig vcore på 1.4v, og selv ved denne frekvens klarer køleren sig fremragende. Og det er først ved større belastninger, at det rigtigt bliver synligt hvor meget varme køleren kan lede.
Støjniveau
Det er bestemt ikke et tilfælde, at Phantek inkluderer deres QFA (quiet fan adapter) til at skrue ned for blæserne. De larmer en del ved 12V, og hvis man ser på de ovenstående resultater, så er der ikke meget performance at vinde ved 12v. I alt den tid køleren har været til test har jeg kun kørt blæserne ved fuld damp i forbindelse med benchmarking, ellers har de altid været tilsluttet adapteren. Støjniveauet ved brug af QFA'en er meget mere behageligt, men efter mine ører kunne man snildt have skruet endnu længere ned for omdrejningerne, og elimineret endnu mere støj. Testresultaterne indikerer også at dette er en mulighed. Det allerbedst ville naturligvis være at bruge blæsere med PWM styring, men det har man af ukendte årsager ikke valgt at gøre.
Følg med på næste side hvor vi afsiger den endelige dom.