Test: ADATA S511 240 GB SSD

Solid state disk d.  24. februar. 2012, skrevet af Silent Sniper 3 Kommentarer.  Vist: 12886 gange.

Korrekturlæser: jmose
Billed behandling: svedel77
Oversættelse: Silent Sniper

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 2649,00
Produkt udlånt af: AData
DK distributør: Techdata

Bag om SSD

 

Vi skal starte med at hitte hoved og hale i hvad det egentlig er for en størrelse sådan en SSD, for der er nemlig en verden til forskel på en HDD og en SSD.

Faktisk er de eneste lighedspunkter på en HDD og en SSD at de begge lagrer data, kan bruge de samme interfaces og at de har samme standardiserede størrelser.

Hvor en HDD bruger roterende magnetiske plader og et mekanisk læse/skrive-hoved, så har en SSD slet ingen bevægelige dele og er derfor meget mere modstandsdygtig og i det hele taget mindre latent for fejl. En HDD er faktisk bygget op efter de samme grundprincipper som et floppydrev med en diskette i. Dette design er så blevet optimeret og genopfundet en helt masse gange, førend vi er nået dertil hvor HDD teknologien er i dag. Men vi kan altså hurtigt blive enige om at idéen ikke ligefrem er helt ny.

Her er det så at man kunne foranlediges til at tro SSD så bygger på noget helt nyt - det gør den bare ikke.

En SSD er bygget op af hukommelseschip, der er forbundet parallelt, og disse chips er i bund og grund ikke meget anderledes end de RAM der har været en fast komponent i computere i endnu længere tid end HDD har været det.

SSD er dog stadig i sin spæde barndom, og derfor er det også rigtigt spændende at følge udviklingen netop nu, da det mere er menneskelig opfindsomhed og nye idéer, end det er fabrikationsstørrelse på selve chipsene, der er en afgørende faktor. Så selv om teknologien faktisk har været ved hånden i mange år, så har de kloge hoveder ikke fået lov at udvikle ret mange nye idéer, simpelthen fordi der ikke har været penge i det pga. produktionsomkostningerne, hvilket ultimativt betyder for høje priser. Hvis priserne er så høje at ingen køber, er der ikke noget marked. Er der ikke noget marked, er der ingen penge der skifter hænder. Derfor har ingen for alvor brugt tid og energi på teknologien før idag.

 

 

 

Men nu er det heller ikke fordi de chips der sider i en SSD er helt "almindelige" som dem er sidder i en computer. Der findes to forskellige typer hukommelseschips: Volatil og non-volatil. Almindelige RAM er volatil, hvilket betyder at data kun kan lagres så længe der er strøm på. Fjernes strømtilførslen (slukker computeren), så forsvinder al data med det samme og kan aldrig genskabes. Man kan næsten sige de formaterer sig selv hver gang strømmen bliver afbrudt.

 

Den anden type - som er den der findes i SSD - er non-volatil, hvilket vil sige at data lagres i chippen, selvom der ikke er tilført strøm. Der findes rigtig mange forskellige typer af både volatil og non-volatil RAM, og dem der findes i en SSD hedder helt præcist NAND flash RAM.

NAND refererer til måden data lagres i chippen på, og i denne verden gælder det om at klemme så meget data som overhovedet muligt, ned på mindst mulig fysisk plads. Der hvor revolutionerne sker, er enten når selve fabrikations-størrelsen for chippen kan gøres mindre, eller når der findes en nyere og bedre måde at gemme data i chippen på. Vi kan sammenligne det med de forskellige måder at komprimere billede- og musik-filer på. Hvor .wav og .bmp kan komprimeres til .mp3 og .jpeg, kan en datachip også være "komprimeret" på forskellige måder - her kan der bare ikke indgåes nogen former for kompromis, ligesom med f.eks .mp3 og .jpeg.

 

Helt ned på celle-niveau..

En celle i en NAND flash SSD er enten bygget som 1-bit (SLC) eller som 2-bit (MLC). Rent fysisk er de lige store, men MLC kan indeholde dobbelt så meget data. SLC har dog den fordel, at det tager kortere tid at "læse" indholdet af cellen, da hver celle kun indeholder 1-bit data, hvor en MLC indeholder 2-bit data. Dette er fordi fremgangsmåden for at  "læse" indholdet, foregår ved at man tilfører en spænding og venter på svar, er cellen tom forøges spændingen hvilket gør den næste celle bliver spurgt og så fremdeles.

 

 

Altså skal en MLC-celle checkes med 4 forskellige spændingsniveauer, hvor en SLC kan nøjes med to.

Inde i en SSD sidder der ikke kun MLC el. SLC chips. Der er en anden meget vigtig komponentet, og det er controlleren. Controlleren er den der "styrer" al data der skal frem og tilbage, og en controller der skal håndtere MLC har op til 3x mere at lave end en controller der skal håndtere SLC. Derfor er netop denne komponent meget vigtig, specielt i MLC-baserede diske, hvor den kan have en afgørende indflydelse på ydelsen.

 

 

Den mindste håndterlige mængde af data på en SSD er 4 kilobytes, det er intet mindre end 32.768 bits. Det vil sige at computeren arbejder med mindst 32.768 bits af gangen på en SSD. Det lyder måske som rigtig rigtig meget, men det synes du måske ikke når du får det store perspektiv.

4 kilobytes hedder også en "page", og disse er igen grupperet i blokke. En blok indeholder 128 pages hvilket er 512 kilobytes eller 4.194.304 bits.

Når man har 1024 blokke kaldes det et "plane", der indeholder 512 megabyte eller 4.294.967.296 bits

512 megabyte er som regel størrelsen på hver enkelt chip der sidder i en SSD, men synet kan bedrage, fordi en enkelt chip kan faktisk indeholde helt op til 4 lag i ét (dvs. 2048 megabye (2 GB) pr. enkelt-chip).

 

Videre til SSD i praksis...

Gylle
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-02-2012 13:00:29
Svar/Indlæg:
1704/19
Lækker SSD, den ligger også ret godt på Toms SSD Performance Hierachy Chart 🙂


SSD Performance Hierarchy Chart
Tier 1
Mushkin Chronos Deluxe 240 GB
OCZ Vertex 3 Max IOPS 240 GB
Patriot WildFire 240 GB
Samsung 830 SSD 256 GB
Other 240 GB second-gen SandForce SSDs with Toggle NAND

Tier 2
Adata S511 240 GB
Corsair Force GT 240 GB
Kingston HyperX SSD 240 GB
OCZ Vertex 3 240 GB
Other 240 GB second-gen SandForce SSDs with Sync ONFi NAND

Tier 3
Crucial m4 256 GB
Intel SSD 510 250 GB
Mushkin Chronos Deluxe 120 GB
OCZ Vertex 3 Max IOPS 120 GB
Patriot WildFire 120 GB
Samsung 830 SSD 128 GB
Other 120 GB second-gen SandForce SSDs with Toggle NAND

Tier 4
Corsair Force 3 240 GB
OCZ Agility 3 240 GB
Patriot Pyro 240 GB
Other 240 GB second-gen SandForce SSDs with Async ONFi NAND

Tier 5
Intel SSD 510 120 GB
Crucial m4 128 GB

Tier 6
Adata S511 120 GB
Corsair Force GT 120 GB
Kingston HyperX SSD 120 GB
OCZ Vertex 3 120 GB
Samsung 470 SSD 256 GB
Other 120 GB second-gen SandForce SSDs with Sync ONFi NAND

Tier 7
OCZ Agility 2 240 GB
OCZ Vertex 2 240 GB

Tier 8
Corsair Force 3 120 GB
Intel SSD 320 300 GB
OCZ Agility 3 120 GB
OCZ Solid 3 120 GB
Patriot Pyro 120 GB
Samsung 470 SSD 128 GB
Other 120 GB second-gen SandForce SSDs with Async ONFi NAND

Tier 9
Corsair Force 3 60 GB
Crucial m4 64 GB
Kingston SSDNow V+100 128 GB
Intel SSD 320 160 GB
OCZ Agility 3 60 GB
Patriot Pyro 60 GB
Other 60 GB second-gen SandForce SSDs with Async ONFi NAND

Tier 10
Intel SSD 320 80 GB
OCZ Agility 2 120 GB
OCZ Vertex 2 120 GB
OCZ Solid 3 60 GB
Other 120 GB first-gen SandForce SSDs


phgn99
 
Superbruger
Tilføjet:
24-02-2012 14:07:49
Svar/Indlæg:
722/67
#1

Er det meningen at tier 1 eller tier 10 skal være bedst :> ?


Anonym202158143552
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-02-2012 14:20:57
Svar/Indlæg:
3671/66
Må man spørge hvorfor Crucial M4 beskrives som Crucial M64 ?

#1

Er det meningen at tier 1 eller tier 10 skal være bedst :> ?

phgn99 skrev d. 24-02-2012 14:07:49

Tier 1 er den bedste.