Test
Jeg startede med at hente driveren på SteelSeries's hjemmeside og installerede den på under 1 minut. Der er ingen konfiguration eller indikation i Windows, så i første omgang troede jeg ikke den havde gennemført, men fandt den i installerede programmer, så den må være god nok.
Herefter oprettede jeg en ny bruger på http://www.simraceway.com og hentede spillet. Det blev til lidt ventetid, da spillets installationsfil fylder hele 1.725 GB.
Lang om længe kom filen ned og jeg fik installeret spillet. Der er ikke brug for nogen konfiguration af rattet i selve spillet, netop fordi rattet er lavet til spillet.
Så blev det tid til nogle øvelsesrunder, hvor jeg kunne komme i gang med at instille den grønne Assist knap og følsomheden i antal grader rattet skal reagerer. Efter en masse prøven frem og tilbage fandt jeg den rette indstilling og det var helt lige til.
Her stødte jeg så på den eneste ting jeg finder skuffende. Der er ingen indbygget vibrator, hvilket jeg har på mit eget rat og som jeg virkelig manglede. Men her ud over har jeg ikke andet dårligt at sige. Inden jeg havde set mig om havde jeg kørt practice i næsten 2 timer, uden at være træt i armene.
Da jeg så ville prøve at køre mod andre var jeg nødt til at væbne mig med tålmodighed, for enten var serverne fyldte eller også var der ventetid på op til 30 minutter.
Selve spillet ligger sig meget op af virkeligheden og når man kører mod andre online, ja så har man 70 sekunder til at varme sine dæk op og bruge så meget benzin som muligt, da dette påvirker kørslen mod dine modstandere, nøjagtig som i de rigtige løb, en fed detalje i mine øjne.
De eneste problemer jeg oplevede, var ved samtidig brug af bremsen bag på og brake knapperne på fronten - mine fingre var simpelthen ikke lange nok til at nå det hele.
Herefter ville jeg teste rattet i Dirt 3 og efter en masse læsen på nettet om hvordan jeg kunne bruge denne controller i spillet, lykkedes det mig at få den sat op og det kørte bare derud af, aldrig før har jeg hygget mig så meget i et bilspil. Det er jo ikke så avanceret med brug af en masse knapper ingame lige som simraceway og her oplevede jeg ikke de samme problemer med knapperne bagpå.
Det tog mig ca. 1 time at få det konfigureret fuldt ud, men så fungerede det også bare perfekt.
Herefter tog jeg et af mine gamle DirectX 8 bilspil frem, her fungrede rattet også, dog kunne jeg ikke få den til at reagere ordenligt. Det så ud til at den oversatte dataene forkert. For med Grøn assist sat til High og grader sat til 360, ja så kunne jeg lige få lov til dreje. Men ved selvfølgelig ikke om dette er et enkeltstående tilfælde og det er jo nok også begrænset, hvor mange der har så gamle spil liggende i gemmerne.
Er det The "Stig" fra TopGear, der er på besøg hos Electronics Center, Esbjerg under "Roadshow 2012" for at finde sig et nyt rat?
www.roadshow2012.dk
Men ellers en kanon controller som jeg vil anbefale til alle der elsker bilspil og ikke har råd til et rigtig godt rat til påmontering. Det kan også være til dem der er til mange netparties, hvor der ikke er den store plads på bordene, her er størrelsen virkelig optimal.