Indholdet af kassen:
Det første man lægger mærke til er kassens størrelse når man modtager højtalersættet og dernæst kassens vægt når man skal have højtalersættet med hjem - kassen vejer 27 kg!!!!. Højtalersættets stor vægt tages i første omgang som et udtryk for at der i dette højtalersæt er anvendt kvalitets produkter, sandsynligvis er det subwooferens magnet som giver en stor del af vægten - man skal også huske på at Logitech jo tidligere havde problemer netop med deres subwoofer.
På billederne vises et kig ned i kassen, hvor lidt mere end halvdelen af pladsen går til subwooferen (den del der på billederne ikke er pakket ud endnu), den anden halvdel indeholder to lag hvor man finder kontrol center, center højtaler, kabler, og satellitter. Under den løse flamingo plade finder man dels den viste advarsel, og dels to stropper til at løfte subwooferen ud med. Jeg forsøgte at tage et billede af disse stropper, men da de er af klar plast påtrykt med rød skrift blev billedet ikke til noget - desværre.
Kassen indeholder: 4 satellit højtalere
1 center højtaler
1 subwoofer
6-kanals direct kabel
Digital SoundTouchT kontrol-/styreenhed
Trådløs fjernbetjening med batterier
Bruger manual
Højtalernes design:
Jeg vil i det følgende give nogle beskrivelser af de forskellige enheder som indgår i sættet.
Satellitter og Center højtaler:
Højttalerne (satellitter og center) har en størrelse, som efter min mening måske er lidt for store som bordhøjtalere, specielt hvis pladsen på bordet er lidt trang. Hvis højtalerne der imod skal hænges op på væggen finder jeg størrelsen fin. Højtalerne er fastmonteret på en fod, som blot drejes/vendes alt afhængigt af om højtalerne skal stå på et bord eller hænge på en væg. Foden har en god størrelse som passer fint til højtalerne.
Såvel satellitter som center højtaler er udført med et grå-sort kabinet med en alu front og de har en sort forntbeklædning. Frontbeklædningen er monteret på en ramme, som er lige til at tage af og sætte på uden at dette forvolder nogen form for skade. Inde bag ved frontbeklædningen er alu designet ført med, således at højtalerne fremstår med en flot front uanset om de er monteret med frontbeklædningen eller ej. Den eneste umiddelbart forskel mellem satellitter og centerhøjtaler er at centerhøjtaleren er lagt ned i forhold til satellitterne.
Subwoofer:
Ud over sin imponerende størrelse er subwooferen mindre interessant. Ud over at skulle give dybde til bassen, fungerer den her også som forstærker, hvortil hhv. kontrolcenter, satelitter og centerhøjtaler tilsluttes. Den smart indrettet med farvekodede stik til de forskellige højtalere, og forsynet med en tænd/sluk knap samt 220V tilslutning.
Kontrol center:
Der medfølger et seperat kontrolcenter til højtalersættet, med tilhørende fjernbetjening. Kontrolcentret er holdt i helt samme stil som resten af højtalersættet. Den har et stort letlæst display med blå baggrundsbelysning og er ellers domineret af en stor volumenknap. På bagsiden af kontrolcentret finder man tilslutningerne til de forskellige indgangssignaler. Kontrolcentret anvendes til alle indstillinger af systemet, og efterfølgende til valg af indgangssignal og som volumenkontrol. Jeg finder at fjernbetjeningen er i denne sammenhæng er mindre interessant, og vil blot nøjes med at konkludere, at den er enkelt og logisk opbygget, samt at den virker tilfredstillende uden at imponerere.
Efter min mening et alt i alt et glimrende design!