Korrekturlæser: jmose
Billed behandling: svedel77
Oversættelse: Silent Sniper

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 2330,00
Produkt udlånt af: Intel
DK distributør: Techdata

Bag om SSD


Vi skal starte med at hitte hoved og hale i hvad det egentlig er for en størrelse sådan en SSD, for der er nemlig en verden til forskel på en HDD og en SSD.

Faktisk er de eneste lighedspunkter på en HDD og en SSD at de begge lagrer data, kan bruge de samme interfaces og at de har samme standardiserede størrelser.

Hvor en HDD bruger roterende magnetiske plader og et mekanisk læse/skrive-hoved, så har en SSD slet ingen bevægelige dele og er derfor meget mere modstandsdygtig og i det hele taget mindre latent for fejl. En HDD er faktisk bygget op efter de samme grundprincipper som et floppydrev med en diskette i. Dette design er så blevet optimeret og genopfundet en helt masse gange, førend vi er nået dertil hvor HDD teknologien er i dag. Men vi kan altså hurtigt blive enige om at idéen ikke ligefrem er helt ny.

Her er det så at man kunne foranlediges til at tro SSD så bygger på noget helt nyt - det gør den bare ikke.

En SSD er bygget op af hukommelseschip, der er forbundet parallelt, og disse chips er i bund og grund ikke meget anderledes end de RAM der har været en fast komponent i computere i endnu længere tid end HDD har været det.

SSD er dog stadig i sin spæde barndom, og derfor er det også rigtigt spændende at følge udviklingen netop nu, da det mere er menneskelig opfindsomhed og nye idéer, end det er fabrikationsstørrelse på selve chipsene der er en afgørende faktor. Så selv om teknologien faktisk har været ved hånden i mange år, så har de kloge hoveder ikke fået lov at udvikle ret mange nye idéer. Simpelthen fordi der ikke har været penge i det pga. produktionsomkostningerne, hvilket ultimativt betyder for høje priser. Hvis priserne er så høje at ingen køber, er der ikke noget marked. Er der ikke noget marked, er der ingen penge der skifter hænder. Derfor har ingen for alvor brugt tid og energi på teknologien før idag.


Men nu er det heller ikke fordi de chips der sider i en SSD er helt "almindelige" som dem er sidder i en computer. Der findes to forskellige typer hukommelseschips: Volatil og non-volatil. Almindelige RAM er volatil, hvilket betyder at data kun kan lagres så længe der er strøm på. Fjernes strømtilførslen (slukker computeren), så forsvinder al data med det samme og kan aldrig genskabes. Man kan næsten sige de formaterer sig selv hver gang strømmen bliver afbrudt.


Den anden type - som er den der findes i SSD - er non-volatil, hvilket vil sige at data lagres i chippen, selvom der ikke er tilført strøm. Der findes rigtig mange forskellige typer af både volatil og non-volatil RAM, og dem der findes i en SSD hedder helt præcist NAND flash RAM.

NAND refererer til måden data lagres i chippen på, og i denne verden gælder det om at klemme så meget data som overhovedet muligt, ned på mindst mulig fysisk plads. Der hvor revolutionerne sker, er enten når selve fabrikations-størrelsen for chippen kan gøres mindre, eller når der findes en nyere og bedre måde at gemme data i chippen på. Vi kan sammenligne det med de forskellige måder at komprimere billede- og musik-filer på. Hvor .wav og .bmp kan komprimeres til .mp3 og .jpeg, kan en datachip også være "komprimeret" på forskellige måder - her kan der bare ikke indgåes nogen former for kompromis, ligesom med f.eks .mp3 og .jpeg.

 

Helt ned på celle-niveau..

En celle i en NAND flash SSD er enten bygget som 1-bit (SLC) eller som 2-bit (MLC). Rent fysisk er de lige store, men MLC kan indeholde dobbelt så meget data. SLC har dog den fordel, at det tager kortere tid at "læse" indholdet af cellen, da hver celle kun indeholder 1-bit data, hvor en MLC indeholder 2-bit data. Dette er fordi fremgangsmåden for at  "læse" indholdet, foregår ved at man tilfører en spænding og venter på svar, er cellen tom forøges spændingen hvilket gør den næste celle bliver spurgt og så fremdeles.


Altså skal en MLC-celle checkes med 4 forskellige spændingsniveauer, hvor en SLC kan nøjes med to.

Inde i en SSD sidder der ikke kun MLC el. SLC chips. Der er en anden meget vigtig komponentet, og det er controlleren. Controlleren er den der "styrer" al data der skal frem og tilbage, og en controller der skal håndtere MLC har op til 3x mere at lave end en controller der skal håndtere SLC. Derfor er netop denne komponent meget vigtig, specielt i MLC-baserede diske, hvor den kan have en afgørende indflydelse på ydelsen.
 


Den mindste håndterlige mængde af data på en SSD er 4 kilobytes, det er intet mindre end 32.768 bits. Det vil sige at computeren arbejder med mindst 32.768 bits af gangen på en SSD. Det lyder måske som rigtig rigtig meget, men det synes du måske ikke når du får det store perspektiv.

4 kilobytes hedder også en "page", og disse er igen grupperet i blokke. En blok indeholder 128 pages hvilket er 512 kilobytes eller 4.194.304 bits.

Når man har 1024 blokke kaldes det et "plane", der indeholder 512 megabyte eller 4.294.967.296 bits

512 megabyte er som regel størrelsen på hver enkelt chip der sidder i en SSD, men synet kan bedrage, fordi en enkelt chip kan faktisk indeholde helt op til 4 lag i ét (dvs. 2048 megabye (2 GB) pr. enkelt-chip).


Videre til SSD i praksis...

kbr100
 
Superbruger
Tilføjet:
24-04-2012 09:42:46
Svar/Indlæg:
313/103
Fin artikel, ikke mindst de indledende sider med forklaring af SSD'ernes teknik mv.

Undervejs tales der om en vis overkapacitet for, at SSD'en bedre kan modstå slid, som I kalde det. Hvad er overkapaciteten på det testede produkt, Intel S520 240 GB?

Med venlig hilsen og tak
Kenneth


hhh
 
Superbruger
Tilføjet:
24-04-2012 14:10:54
Svar/Indlæg:
25/0
75% i score og "Product of the Year", og så endda i April..

wow 😉


NicklasAPJ
 
Skribent
Tilføjet:
24-04-2012 19:01:18
Svar/Indlæg:
1893/88
Man kan se i har øvet jer på det, den har været åbent før.
Men ellers nice review!

Og det var da ikke meget den kom op på 😐
5xx MB/s men det er sikker pladsen man betaler for.


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af NicklasAPJ d. 24-04-2012 19:02:30.


Tha_noob
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-04-2012 19:37:23
Svar/Indlæg:
3854/175
#3 De fleste af de ting vi tester er test sampels, hvilket vil sige at Tomshardware, Tweak eller et eller andet andet hardware site kan have testet dem inden os. Derfor.

Desuden, så er seq read/write ikke det absolut vigtigste når vi snakker SSD. Ting såsom 8kb (random) read/write er ligeså når vi snakker dagligdags ydelse.
Iøvrigt er det svært at nå hastigheder over dem vi ser SF 2281 controllerne præsterer, så længe vi kun leger med SATA 6 Gbit/s


Silent
 
Skribent
Tilføjet:
24-04-2012 19:55:19
Svar/Indlæg:
3223/205
-> #1

Jeg har ikke kunne finde noget info omkring hvor meget overkapaciteten er for det testede produkt.
Om ikke andet, så er den "ekstra" plads alligevel ikke noget vi har adgang til, det er alene kun controlleren som har adgang til dette område.

-> #3 hehe ja vi har øvet os mange mange gange på at åbne pakken 😛 spøg til side som #4 nævner har den været forbi andre sites så derfor den lidt mere "smadret" pakke 😉

Men ja de 5xx er max, for de SSD'er med SF 2281 som jeg har testet.


kbr100
 
Superbruger
Tilføjet:
24-04-2012 22:16:08
Svar/Indlæg:
313/103
#5
Det er rigtigt, men det er et udtryk for den kvalitet som Intel ønsker skal retfærdiggøre merprisen ifh. til andre SSD'ere. Så man må formode at den er stor, men indtil videre må det blive ved formodningen 🙂


Aliaz
 
Elitebruger
Tilføjet:
17-08-2012 00:21:48
Svar/Indlæg:
1015/333
Synes ikke helt jeg kan gennemskue om jeg skal vælge Intel 520 eller fx Agility 3 ell 4 i dag.
Intel er måske mere stabil, men hvem kan egentligt afgøre det?
Til allround brug. Ej gaming.
Har en lille Agility 3 i dag og der var kun problemer i starten med tidlig firmware.

520 er lidt dyrere, men hvis der kommer et nyt cashback tilbud, så er det ca. samme pris.


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Aliaz d. 17-08-2012 00:22:40.


Nittenti
 
Elitebruger
Tilføjet:
17-08-2012 08:57:46
Svar/Indlæg:
1495/34
#7

Intels SSD'er er ikke måske mere stabile, de ER mere stabile.

De mest stabile blandt de hurtigste pt er Intel 520 og Samsung 830


Gripen90
 
Senior Skribent
Tilføjet:
17-08-2012 09:32:06
Svar/Indlæg:
15982/637
Og Intel 330 ^^ basalt set samme controller.