Efter en lang dag med møder, sluttede vi af med et besøg ved Geil, som herhjemme nok mest er kendt for deres glimrende RAM moduler.
De indledte med at fortælle os, at de stadig primært producerede RAM, men nu også er begyndt at brede vingerne lidt ud, i form af et koncept de kalder DAVID, Digital Audio Video Intelligent Device. I bund og grund er det MP3 afspillere i flere forskellige afskygninger, hvor nogle af dem kan afspille videoklip i ekstremt dårlig kvalitet. Grundliggende fører de to udgaver, en iPod klon, hvor kvaliteten på Engineering Sample var meget dårlig og så den som i kan se på billedet herunder.
En meget sød lille fyr, som er lavet i aluminium og desuden har et meget lækkert O-LED display, som står utrolig flot. De kan fås fra 256MB og op til 1GB udgaver.
Selvfølgelig var hovedårsagen til at vi var der, at få nogle flere Geil RAM til test, og på dette område var der også et par enkelte nyheder.
RAM klodserne på billedet er Geil's "standard" DDR2-667 udgave, med deres vante heatspreader, der dog ikke længere er i crom, men i slebet aluminium.
På næste billede ses Ekstrem udgaven af deres DDR2-667 RAM, som er lavet med heatspreadere i en lækker orange lakering og som imponerer med deres 3-3-3-8 rating.
Såvel DDR2 modulerne og den lille MP3 afspiller kommer til test på www.hardware-test.dk indenfor den nærmeste fremtid.