Test: OCZ RevoDrive 3 X2 Max IOPS

Solid state disk d.  29. maj. 2012, skrevet af Silent Sniper 34 Kommentarer.  Vist: 23842 gange.

Korrekturlæser: jmose
Billed behandling: svedel77
Oversættelse: Silent Sniper

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 12823,00
Produkt udlånt af: OCZ
DK distributør: n/a

SSD'en i praksis
 

På forrige side kiggede vi på SSD teknologien. Men hvordan er det lige det forholder sig i den virkelige verden? På denne side tager vi et kig på SSD'ens fordele og ulemper, samt et kig på TRIM teknologien som mange nye SSD'er har indbygget. 


Fordele

Som det fremgår af sidste side, så har SSD'en mange fordele i forhold til dens ældre roterende brødre. Da en SSD ikke består af bevægelige dele,  bevirker det at den ikke genererer nogen støj. Dette kan være et plus i mange sammenhænge, hvor der stilles krav om et lavt støjniveau, såsom mediecentre, bærbare PC'er og lign. En anden fordel ved at SSD'en ikke indeholder bevægelige dele er, at den er mere modstandsdygtig over for slag og stød. Den egenskab bliver hilst velkommen i den mobile del af IT-branchen, hvor flere og flere bærbare computere benytter SSD'er frem for harddiske (HDD).
En fordel som også tiltaler det mobile marked er, at en SSD bruger meget mindre strøm end en mekanisk harddisk. Det resulterer i længere batterilevetid, og det kan man vel aldrig få for meget af.

Et andet punkt hvor SSD'en overgår de mekaniske, er den lave søgetid. En gennemsnitlig HDD har en søgetid der ligger på 5-8 millisekunder (ms), fordi det mekanisk læse/skrive-hoved skal bevæges hen over de magnetiske plader. Dette lyder måske ikke af meget, men en SSD har en søgetid på under 0,1 ms svarende til næsten omgående. Det betyder at styresystem og programmer indlæses hurtigere og derved starter hurtigere op. En sidste ting som også er værd at tage med er, at en SSD har en lavere varmeudvikling end de mekaniske, igen pga. de bevægelige dele som SSD'en jo er fri for.

SSD'en kendetegnes ved: 

  • Ingen støj
  • Robust
  • Lavt strømforbrug
  • Lav søgetid
  • Lav varmeudvikling

Den flittige læser bemærker sikkert, at der her ikke bliver nævnt noget om læse- og skrivehastighed. Men da det er muligt at købe mekaniske drev, som er hurtigere end nogle typer SSD'er, er dette punkt ikke medtaget som en af fordelene.
 

Ulemper

SSD teknologien har som beskrevet ovenfor en del fordele frem for den ældre mekaniske teknologi, men den nuværende SSD teknologi har også nogle skyggesider. En af de mere åbenlyse negative aspekter ved en SSD er, at den indtil nu og sikkert også i den nærmeste fremtid har været en del dyrere pr. GB i forhold til de alm. harddiske. I skrivende stund koster en SSD over 10 kr. pr. GB, hvorimod en almindelig gammeldags harddisk kun koster ca. 0,5 kr. pr. GB.

En anden skyggeside som de nuværende SSD'er har, er at de mister ydelse med tiden. Når en SSD bliver brugt. Altså når der bliver installeret programmer, oprettet og slettet filer osv., bliver SSD'en med tiden langsommere, hvilket giver sig udslag i knapt så hurtige læse- og skrive hastigheder. Dette fænomen har mange flotte engelske navne, men på godt jysk kan man kalde det slid. Dette slid forekommer som skrevet når disken bliver brugt, og det kan beskrives således:

Vi har en SSD med en kapacitet på 20 KiloByte (KB) fordelt på 1 blok med 5 pages. I hver page er der 4 KB til rådighed. Læsehastighed: 2 KB/s, skrivehastighed 1 KB/s. Det kan illustreres således:

 


SSD'en bliver bedt om at skrive en fil til blokken. Denne operation ske problemfrit. Efter denne operation er SSD 20% fyldt.



Dernæst bliver SSD'en bedt om at skrive en stor fil til blokken, hvilket også sker problemfrit. Efter denne operation er SSD 60% fyldt.

Hvis nu vi ikke længere har brug for den første fil, smider vi den i papirkurven og tømmer denne. På en HDD ville den pågældende page blive overskrevet (tømt) og være klar til at modtage en ny fil. Men på en SSD bliver page'en ikke overskrevet. På en SSD bliver page'en blot markeret som optaget. Selve page'en er intakt, men indholdet (den lille fil på 4 KB) kan ikke længere benyttes. Styresystemet ved godt at disken kun har tre pages, to tomme og én markeret at gøre godt med, men reelt set er der ved at opstå et lille pladsproblem.


 


Hvis vi nu ønsker at skrive en meget stor fil til blokken, står vi over for et problem. Der er kun to tomme pages tilbage og vi skal bruge tre til billedet. Ganske vist er der tre pages, som kan benyttes af styresystemet, men den ene er ikke tom. Nu breder panikken sig, men der er hjælp at hente og hjælpen hedder cache

Grundet SSD'ernes opbygning kan man ikke blot overskrive en page og på den måde have tre tomme pages til rådighed til den meget store fil på 3 x 4 KB, man er derimod nødt til at overskrive en hel blok af gangen. Det er her cachen kommer ind i billedet. Cachen er en plads mængde som står til klar til at modtage hele indholdet af vores blok. Når der er oprettet en kopi af vores blok i cachen (billede 1 og 2), kan den oprindelige blok overskrives og gøres klar til at modtage filer igen. I cachen bliver blokkens indhold modificeret således, at den nu indeholder tre tomme pages (billede 3). Den meget store fil bliver nu skrevet ind på de tre tomme pladser (billede 4). Til sidst bliver den modificerede blok kopieret tilbage til den tomme oprindelige blok (billede 5).   


   

Hvis vi lige tager et resume af hvad der lige skete: Operationen gik ud på at skrive 12 KB til disken, hvilket også blev udført. Men der blev jo samtidigt udført et par krumspring undervejs. For at skrive de 12 KB data var disken først nødt til at læse 12 KB for derefter at skrive en hel blok - eller 20 KB. Hvis vi kigger på hvilken hastighed dette blev udført med, så bliver det: 12 sekunder med 2 KB/s til læsning og 20 sekunder med 1 KB/s til skrivning, hvilket samlet set giver 26 sekunder til en operation, som kun burde tage 12! For hr. og fru Jensen vil dette se ud som, at skrivehastigheden er faldet fra 1 KB til under 0,5 KB, da det tog 26 sekunder at skrive 12 KB. 

Så med andre ord, bliver en SSD gradvist langsommere i takt med at den bliver fyldt op fordi der ikke bliver ryddet op af og til. (overskrivning/sletning af enkelte pages), Men først når disken er ved at løbe tør for plads. Hvis der ikke er plads i den pågældende blok til den fil der skal skrives, "hopper" SSD'en bare videre til en blok hvor der er plads. Derved tvinges SSD'en til at gøre hovedrent og slette hele blokke af gangen, og dette er en langsommelig proces.  

Denne kedelige tendens er kendt af producenterne, men det er ikke noget de snakker højt om. Det er dog muligt at genskabe de oprindelige læse- og skrive hastigheder, men det er ikke noget man bare sådan lige gør. Man kan genskabe sin SSD ved at overskive hele disken med programmer, men denne proces sletter alt indhold på SSD'en.

Selvom denne slidtage gør SSD'en langsommere, har producenterne et es i ærmet som pynter lidt på det. Dette es hedder TRIM og det skal hjælpe SSD'en med at rydde op, og sørge for at den bevarer sin oprindelige hastighed. 

En ting, der endnu ikke er fuldt kendskab til, er, hvordan de enkelte flash-RAM moduler håndterer gentagne overskrivninger. Man forventer at SSD'er med MLC chips kan håndtere op imod 100.000 overskrivninger, mens SLC chips kan klare ti gange så meget -  altså 1.000.000. Men da SSD teknologien stadig er ny, er det svært at sige med sikkerhed.


TRIM og Garbage Collection

TRIM er et værktøj, som er indbygget i de fleste nye SSD'er. Dette værktøj kan benyttes af styresystemer til at holde disken "i form". Dog er det kun nyere styresystemer som f.eks. Windows 7 og Linux 2.6.33, der kan udnytte dette værktøj. Det bliver aktiveret, når der slettes en fil fra en eller flere pages. Som tidligere skrevet, bliver en page ikke overskrevet med det samme når den bliver slettet, den bliver blot markeret som optaget. Hvis TRIM-værktøjet er aktiveret, vil en page når den slettes blive overskrevet og gjort klar til brug med det samme. Med andre ord så varetager TRIM-værktøjet oprydning af SSD'en, før den løber tør for tomme blokke. Dette medfører at SSD'en beholder sin oprindelige læse- og skrivehastighed længere.




 

Garbage Collection er en funktion der sørger for at frigøre blokke så de kan overskrives. En blok består som sagt af flere pages. En page kan have 3 stadier - VALID: Den indeholder data vi ønsker at beholde - INVALID: Den indeholder data vi har slettet, og FREE : Den er klar til skrivning. Hvis en blok indeholder både VALID og INVALID pages, så sørger Garbage Collection for at flytte VALID data til en ny blok med  FREE pages. Derefter kan den oprindelige blok slettes og får så værdien FREE. Herved opnår man at få mere plads der kan skrives på. Funktionen kører ligesom TRIM når systemet er idle. Det kræver selvfølgelig at man har plads på SSD'en til at flytte VALID data over på. Og en af de mest almindelige metoder til at garantere dette, er at inkludere mere flashram i enheden end brugeren har adgang til - altså overkapacitet.


Overkapacitet

Skiller du en 120GB SSD ad vil du næsten helt sikkert finde ud af at den samlede mængde flashram er højere end de angivne 120GB. Typisk 128-160GB alt efter type. Det har stor betydning for både levetiden og stabiliteten hvor meget ekstra plads der er afsat. SSD controlleren bruger hele den samlede mængde ram til alle tider. Men du har altså kun adgang til en del af det. Det er også controlleren der suverænt styrer TRIM og Garbage Collection funktionerne når den får GO fra operativsystemet. Det kan nogen gange betale sig manuelt at afsætte ekstra plads til overkapacitet, da SSD'en så får nemmere ved at vedligeholde sig selv og have skrivbare blokke klar til brug. Slidte og døde flashram-celler erstattes af friske fra overkapacitetsområdet, efterhånden som drevet slides.

 

Videre til kassens indhold samt SSD'ens specifikationer...

hamderD
 
Elitebruger
Tilføjet:
29-05-2012 10:25:27
Svar/Indlæg:
7263/260
Rigtig god test, gode billeder 🙂

- Man får helt lyst til at bestille sådan en 😲 🙂


Jespert
 
Overclocker
Tilføjet:
29-05-2012 11:02:11
Svar/Indlæg:
11/0
Er der problemer i at smide sådan 2 i raid 0?


Tha_noob
 
Elitebruger
Tilføjet:
29-05-2012 11:24:29
Svar/Indlæg:
3854/175
#2 Ja.

De sidder jo i en PCIe port, og dem kan du ikke raide pt.


MazdaMadsen
 
Moderator
Tilføjet:
29-05-2012 11:25:45
Svar/Indlæg:
5039/109
#2, hardware raid jeg ret sikker på ikke er muligt. Men software raid i win 7 burde være muligt. Men det vil ikke være muligt at boote der fra.


Silent
 
Skribent
Tilføjet:
29-05-2012 11:25:49
Svar/Indlæg:
3223/205
-> #1 Tak, havde det ikke været for prisen så skulle jeg da helt klart have en siddende i dyret 😀 😛

-> #2 Kunne være fedt, men som #3 nævner så er det ikke en mulighed 🙂


Silent
 
Skribent
Tilføjet:
29-05-2012 14:03:20
Svar/Indlæg:
3223/205
Testen er blevet opdateret med AS SSD becnhmark også 😀


SIOUX
 
Elitebruger
Tilføjet:
29-05-2012 14:54:12
Svar/Indlæg:
1478/40

God og detaljeret test 🙂


NoNig
 
Elitebruger
Tilføjet:
29-05-2012 15:32:05
Svar/Indlæg:
23132/740
God anmeldelse. Brødteksten alene er awesome ❤

Men, jeg tænkte på:

Benchmark er én ting. Noget andet er real-life. Så derfor ville jeg høre, om du reelt har kunnet mærke forskel i brug (starter programmer, OS, etc. hurtigere op)?


MazdaMadsen
 
Moderator
Tilføjet:
29-05-2012 15:54:50
Svar/Indlæg:
5039/109
Jeg har en "almindelig" revodrive 3 120 gb. Læsehastigheden når op på over 1000 mb/s.

Synes virkelig at windows er meget mere smooth og responsivt, men synes ikke det har gavnet vildt meget på load tider i spil, har dog kun prøvet med et spil, Dirt 3.

Om det var 2500 kr værd, tja, kunne ikke udnytte sata 3 porten på mit bundkort da der sidder en crap chip fra marvel med 2 porte, som kun har en enkelt pci-e bane til at kommunikere igennem.


Silent
 
Skribent
Tilføjet:
29-05-2012 16:03:27
Svar/Indlæg:
3223/205
-> #7 Takker 🙂

-> #8 Tak, 🙂 har ikke kunne mærke den store forskel i f.eks. start af programmer/spil mv.

Der hvor RevoDrive virkelig kommer til sit rette miljø, er hvis den får lov at arbejde med f.eks. virkelige tunge databaser, samt grafiskarbejde så RevoDrive er vel nærmere målrettet det professionelle marked i stedet for konsumer marked.

Kunne sagtens forstille mig den ville været et stort plus i f.eks. Terminal Server/Citrix miljøer med tunge applikationer bagved.

Men til os dødelige mennesker, med undtagelse af dem som har vundet i lotto så vil jeg mene at man sagtens kan "nøjes" med en alm. SATA baseret SSD.
Alternativt, kunne man kigge på nogle af de mindre udgaver (læs plads) spørgsmålet hertil må så være om det ikke var bedre at købe 2xSSD og sætte dem i RAID0.


Tha_noob
 
Elitebruger
Tilføjet:
29-05-2012 16:52:03
Svar/Indlæg:
3854/175
Glemte helt at spørge om noget.

Kører den på 95 eller 98 oktan? 🤡


simon14
 
Enthusiast
Tilføjet:
29-05-2012 17:21:05
Svar/Indlæg:
135/19
ville man ikke kunne få højere hastigheder hvis man købte sata ssd'er for 12000 kr og satte dem i raid?

hvad var boot time med revodrive?


Tha_noob
 
Elitebruger
Tilføjet:
29-05-2012 17:26:52
Svar/Indlæg:
3854/175
#12
Sådan en her [1] sammen med 8 Kingston HyperX 120 GB SSD så tror jeg at du ville have en hastighed der kunne hamle op med Revo'en. Og så med dobbelt kapacitet

[1]http://hwt.dk/Test/21968/HighP...


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Tha_noob :) d. 29-05-2012 18:12:41.


Silent
 
Skribent
Tilføjet:
29-05-2012 18:28:22
Svar/Indlæg:
3223/205
-> #11 RevoDrive bruger ingen af delene, kører alene på træsprit 😛

-> #12 Det kunne faktisk godt være, men så går lidt af det "smarte" af da dette fylder mere i kabinettet, kunne være et problem hvis det skulle sidde i en Server, hvor pladsen i forvejen er træng, for uden at nævne de fleste Servere jeg arbejder med er basseret på SAS harddiske vs. alm SATA diske 🙂


SoundWave
 
Elitebruger
Tilføjet:
29-05-2012 19:26:43
Svar/Indlæg:
3011/103
En af de vigtigste parametre er vel, at man bibeholder fuld understøttelse af TRIM? Ud over det kan man jo godt gøre det billigere ved at købe flere mindre drev og smække dem i RAID. Spørgsmålet er så om man kan opnå samme hastigheder.


Silent
 
Skribent
Tilføjet:
29-05-2012 19:54:31
Svar/Indlæg:
3223/205
-> #15 Lige præcis, må håbe at MS og OCZ snart får løst dette 😕 RevoDrive understøtter Trim out of the box, bare MS som er banditten her...

Tror dog det har lange udsigter endnu, med at få det implementeret.

Though the Revo3 card supports TRIM, because the architecture is based on SCSI, the Microsoft
Windows StorPort architecture currently does not support either TRIM or SCSI UNMAP. As such, these
commands are not generated by the OS, which of course prevents VCA from executing them. We are
working with Microsoft to have this functionality enabled as soon as possible.
http://www.ocztechnologyforum....


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Silent Sniper d. 29-05-2012 19:55:27.


da9els
 
Chefredaktør
Tilføjet:
29-05-2012 21:09:12
Svar/Indlæg:
4438/91
#16 .. Nu vi nu snakker database og server, så er vi også nød til at sige Linux, som allerede understøtter TRIM på dette "drev".


Tha_noob
 
Elitebruger
Tilføjet:
29-05-2012 21:18:08
Svar/Indlæg:
3854/175
#17 Hvad er linux? 🤡


da9els
 
Chefredaktør
Tilføjet:
29-05-2012 21:19:23
Svar/Indlæg:
4438/91
#18 .. Det er noget man putter på toast. Du vil sikkert ikke kunne lide det. Det er kun for voksne 😛


simon14
 
Enthusiast
Tilføjet:
29-05-2012 21:36:06
Svar/Indlæg:
135/19
#18

linux er et styresystem. du kunne evt. google? 🤡


Tha_noob
 
Elitebruger
Tilføjet:
29-05-2012 21:37:03
Svar/Indlæg:
3854/175
#20 Godmorgen 🤣 😀


Silent
 
Skribent
Tilføjet:
29-05-2012 21:53:39
Svar/Indlæg:
3223/205
->#17 Havde godt nok en mave fornemmelse om at trim ville virke med Linux hehe 😀


Die_Happy
 
Elitebruger
Tilføjet:
29-05-2012 23:45:06
Svar/Indlæg:
3385/80
Jeg er godt nok ikke imponeret..

"RevoDrive 3 X2 (Test-1) begynder at vise tænder ved 32.0KB testen med imponerende 523 MB/s det samme gør sig gældende ved 64.0KB med hele 843 MB/s."




Stod i ca. 2400 kr., og klarer væsentlig større datamængde ved 32 og 64 kB filer.


da9els
 
Chefredaktør
Tilføjet:
29-05-2012 23:56:56
Svar/Indlæg:
4438/91
#23 .. Hvad er søgetiden og 4K hastighederne for den?


Silent
 
Skribent
Tilføjet:
30-05-2012 00:14:47
Svar/Indlæg:
3223/205
-> #23 Tak for informationen, måske skulle jeg opdatere testen vedr. test i Queue Depth 4 vs 10 så det var helt afklaret 🙂

Det er vigtigt at huske du har testet med en Queue Depth 9 hvor jeg har testet med en Queue Depth 4 for at have noget at sammenligne med (selvom det ikke helt kan sammenlignes, altså RevoDrive og alm. SSD'er)

Men du får da gerne lige et skærmdump kørt med Queue Depth 10 🙂




Smid lige et skærmdump testet med Queue Depth 10 🙂



laerling
 
Elitebruger
Tilføjet:
30-05-2012 00:33:31
Svar/Indlæg:
922/13
teh rape 😎


Die_Happy
 
Elitebruger
Tilføjet:
30-05-2012 12:51:00
Svar/Indlæg:
3385/80
#24 Sig hvad jeg skal teste med, så kører jeg en test.

#25 Det vil jeg gøre så snart jeg kommer hjem :) Havde glemt det med queue depth, så bliver spændende at se hvad den siger. Synes dog stadig mit setup til små 2400 kr. performer ret godt kontra Revo'en til 12800 kr.


da9els
 
Chefredaktør
Tilføjet:
30-05-2012 13:54:32
Svar/Indlæg:
4438/91
#27 .. Det kunne være vildt interessant at se en AS-SSD bench ifht.
Netop det med at pris / ydelse ikke går hånd i hånd. Samt hvor meget man får for de sidste 10K 😛


Svaret blev redigeret 2 gange, sidst af da9els d. 30-05-2012 13:55:47.


#29
jeme
 
Bruger
Tilføjet:
30-05-2012 14:30:44
Svar/Indlæg:
4/0
#13 : Burde ikke være nødvendigt med så mange diske, har selv 3 x OCZ Vertex 3 240GB sidende på et LSI 9265-8i og det ligger meget tæt på resultaterne i den her test.


da9els
 
Chefredaktør
Tilføjet:
30-05-2012 14:49:54
Svar/Indlæg:
4438/91
#29 .. Du må meget gerne smide et par screenshots af ATTO med samme queue depth som benchen i artiklen og gerne et AS-SSD også.
Det er da lidt spændende hvordan det performer mod hinanden 🙂


Skumleren^
 
Overclocker
Tilføjet:
30-05-2012 16:00:10
Svar/Indlæg:
23/0
Jeg er bare skuffet over, at den ikke er blevet udloddet til en konkurrence.. 😉


da9els
 
Chefredaktør
Tilføjet:
30-05-2012 16:50:10
Svar/Indlæg:
4438/91
#31 .. Det skal du ikke være. Jeg ville have rigget resultatet 😀


#33
jeme
 
Bruger
Tilføjet:
30-05-2012 18:06:49
Svar/Indlæg:
4/0
#30 : Gider ikke lige til at kører tests på dem igen.

Men kørte nogle få den gang jeg fik dem, de resultater er at finde her: http://forums.anandtech.com/sh...

Siden er de blevet firmware opdateret og det er LSI kortet også, men aner ikke om det er til den positive eller negative side, drevene selv havde det vist med at midste performance i nogle firmware updates og så indhentede de vist noget igen, men aner ikke hvad slut resultatet for OCZ blev på den front, hvilket jeg jo nok ikke har fulgt med i da jeg ikke kan påstå jeghar været utilfreds siden >.<...

ATTO er jo så kørt over 1GB frem for 256MB, men tror det var eneste ændring i forhold til standard. Og her opnås max 1450 MB/s for Writes og knap 1550 MB/s for reads, som vist ikke er lagt efter det i artiklen her, kurven følger vist også nogen lunde, men har ikke nærstuderet det.

AS SSD testne ligger lidt mere efter, specielt i 4K writes testsne, mens resten ligger tættere på...

Men taget alt i en teknisk forstand snakker 3 vs 4 SF controllers. Så syntes jeg egentlig det ligger ret godt op imod, kunne have været sjovt at prøve med et fjerde drev... MEN... gider ikke til at reinstallere og alt det pjat :P...



Die_Happy
 
Elitebruger
Tilføjet:
30-05-2012 22:16:24
Svar/Indlæg:
3385/80
Tror jeg har et driver problem - eller også er det mine to 5970 der driller på interfacet.. Der er ihvertfald sket noget med ydelsen!

Skal undersøges lidt nærmere når jeg har tid.

Efter 2 dages up time:



Efter genstart:



Forskellige ATTO tests:



Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Die_Happy d. 30-05-2012 22:17:29.