Produktet er venligst udlånt af: http://www.Sapphiretech.com
Produktet distribueres i DK af: http://www.ITButikken.dk
Link til producentens website: http://www.Sapphiretech.com
Kortet
Sapphire har valgt at bruge standard layout og PCB'et er derfor rødt som alle andre Radeon kort og ATi's reference køler. Køleren er lavet af både kobber og aluminium og dække både VPU og RAM på forsiden af kortet. Til at fjerne varmen fra køleprofilen er denne blevet udstyret med en radialblæser, der godt kan virke skræmmende, når man tænker på sine ørers helbred.
Vender man kortet om kan man se, at Rage Theater chippen ikke er monteret og der er derfor ingen TV-in funktionalitet på dette kort. På bagsiden er det også kun blevet til en heatspreader af aluminium, til at køle de 4 RAM chips.
Det nye PCI-E interface kan levere en del mere strøm end AGP interfacet kunne, men sat sammen med et X850XT må PCI-E interfacet alligevel give fortabt. Derfor er kortet udstyret med et af de nye PCI-E strømstik, så mangel på strøm ikke bliver et problem.
Kigger vi på de tilgængelige stik, så er udvalget 1 stk. DVI-I stik, et stik til S-Video, samt et VGA stik.