Test: Cooler Master Hyper 412PS

Køling d.  26. august. 2012, skrevet af Lyngze 14 Kommentarer.  Vist: 9573 gange.

Korrekturlæser: Verdenshersker
Billed behandling: Lyngze
Oversættelse: Lyngze

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 287,00
Produkt udlånt af: Cooler Master
DK distributør: MMD.dk

Installation

Installationen af køleren udføres som anvist i manualen, og jeg må sige, at monteringen af Cooler Master Hyper 412 køleren er en af de nemmeste monteringer jeg endnu har udført! Nedenfor ses instruktionerne som fulgtes "nøje".
 


Som sagt så har installationen af Cooler Master Hyper køleren for mig været en af de nemmeste og hurtigste installationer af en køler til dags dato. Det gøres ved først at montere bagpladen som klistres fast på bagsiden af bundkortet og afstandsstykkerne indsættes i hullerne, så det er til at skrue møtrikkerne på. Også på disse afstandsstykker er der klister; så det er praktisk talt ikke nødvendigt at holde nogen af delene selv ved monteringen. Herefter fæstnes bagpladen ved at skrue møtrikkerne på afstandsstykkerne. Igen gøres dette nemt ved brug af det medfølgende værktøj.
 


 

Når bagpladen er monteret skal selve køleprofilen monteres på CPU'en. Her gøres dette også som det plejer: påføring af kølepasta og derefter montering af køleprofilen med det medfølgende beslag, som kan indstilles på mange måder, alt efter hvilken sokkel du bruger (alt dette er selvfølgeligt udførligt beskrevet i installationsvejledningen).
 


 

En af de mere smarte ting ved installationen, som mange producenter heldigvis også er ved at have lært, er at bagpladen og køleprofilen monteres af to omgange. På den måde undgår man at skulle holde ting på både for og bagsiden af bundkortet, samtidigt med at man skal holde skruer og skrue disse i!
Desuden har Cooler Master også lavet en lille "split" (vist i billede nr. 4 i instruktionen), som man skal passe ind efter beslaget. Der er altså både en knop der går ned i selve køleblokken og fastholder køleren, samtidigt med at der er denne "split" som sørger for at køleren har den rigtige vinkel. Endnu engang færrere ting man skal holde styr på under monteringen.

Villads
 
Elitebruger
Tilføjet:
26-08-2012 09:33:04
Svar/Indlæg:
1495/69
"hvilket gør køleren ufatteligt lydløs."

Neeeeej den går altså ikke Lyngze. 😉
Lydløs kan ikke gradbøjes.
Den kan være ufattelig larmende, men når vi kommer ned på lydløs, så stopper skalaen. 😀


Lyngze
 
Redaktionsassistent
Tilføjet:
26-08-2012 10:05:46
Svar/Indlæg:
686/80
Haha, min fejl.
Køleren er utroligt støjsvag, det er selvfølgeligt hvad der menes 😉


Villads
 
Elitebruger
Tilføjet:
26-08-2012 11:31:20
Svar/Indlæg:
1495/69
Ja den kan gradbøjes i det uendelige. 🙂


Dolph
 
Superbruger
Tilføjet:
26-08-2012 13:16:35
Svar/Indlæg:
655/39
#1 Du bad selv om det! 🤣




Villads
 
Elitebruger
Tilføjet:
26-08-2012 13:18:37
Svar/Indlæg:
1495/69
😀


OverLorD
 
Superbruger
Tilføjet:
26-08-2012 15:06:55
Svar/Indlæg:
1471/40
Vi er ude i noget semantisk flueknepperi ja,at lydløs ikke kan gradbøjes er korrekt, men måske er det for forfatteren ufatteligt, at køleren er lydløs. Hvilket jo så gør sætningen semi-valid 🙂


Villads
 
Elitebruger
Tilføjet:
26-08-2012 15:24:01
Svar/Indlæg:
1495/69
"hvilket, ufatteligt, gør køleren lydløs."

Skulle det så være.
Dog en lidt fjumset sætning, som nok er gangbar i aviser o.lign. men ikke bør tolereres på et lødigt forum som HWT, hvor kompetente korrekturlæsere våger utrætteligt over de nørdede skribenters skriblerier og således forhindrer at kvaliteten synker ned på dagbladsniveau. 😎

Fortsæt det gode arbejde. ❤


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Villads d. 26-08-2012 15:39:13.


Villads
 
Elitebruger
Tilføjet:
26-08-2012 15:36:43
Svar/Indlæg:
1495/69
Ellers en lækker lille køler. 🙂
Jeg vil tro at den ligger i klasse med den
Xigmatek Gaia SD1283 jeg har valgt at bruge. Ikke sandt.
http://www.coolerkit.dk/shop/x...
Min har dog ikke CDC som er en lille men lækker detajle, som jeg tror vil blive efterlignet flere steder.
Hvorfor skulle der gå så lang tid før nogen fik den ide?


Lyngze
 
Redaktionsassistent
Tilføjet:
26-08-2012 16:06:50
Svar/Indlæg:
686/80
8#
Præcis, de har dog været på rette vej i nogen tid efterhånden med at heatpipes kommer ned og røre selve køleoverfladen, at teknikken så kan finpudses yderligere, det er der selvfølgeligt altid plads til 🤣

Størrelsesmæssigt ligner den køler du bruger nogenlunde 412PS'eren, kan dog ikke svare omkring kølerens ydelse, da det ikke er en jeg selv har haft fat i.


Villads
 
Elitebruger
Tilføjet:
26-08-2012 16:15:36
Svar/Indlæg:
1495/69
Er det ikke lidt mistænkeligt så små skridt de tager med den slags udvikling. 🙂

Jeg ved heller ikke hvor effektiv min er, men jeg har sat en ekstra blæser på så den er parat den dag jeg rigtig fyrer op under CPU'en.

Core temp siger 25 27 34 27 på kernerne.Til surfing,email og jazz på winamp.
D.v.s de står og svinger en del hele tiden.
Max er 32 35 39 33


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Villads d. 26-08-2012 16:16:23.


Lyngze
 
Redaktionsassistent
Tilføjet:
26-08-2012 16:18:00
Svar/Indlæg:
686/80
Ja, men der skal selvfølgeligt også være en udvikling for at der kan være et salg... hvem ved, måske holder de igen for at blive ved med at sælge nye kølere? 🤡


Villads
 
Elitebruger
Tilføjet:
26-08-2012 16:21:20
Svar/Indlæg:
1495/69
Ja, men hvis jeg havde været i heat pipe brancen ville sgutte tage mig tyve om at komme på den med CDC. 🤣


VojenZ
 
Elitebruger
Tilføjet:
30-08-2012 12:15:35
Svar/Indlæg:
331/7
Kan ikke umiddelbart se havde der adskiller denne fra CM 212 EVO rent ydelsesmæssigt og prisen er ca. det samme også.


Lyngze
 
Redaktionsassistent
Tilføjet:
30-08-2012 14:40:27
Svar/Indlæg:
686/80
Jeg ved ikke 100% hvordan 212 EVO yder på.mit system, så en direkte sammenligning kan ikke give dig der...

Jeg kan dog fortælle dig at 412 slim er både højere og tykkere end 212 EVO, hvilket uniddelbart skulle betyde mere køleevne, samyiditt med at den kommer med 2 blæsere der hver især, ifølge coolermaster selv, skulle yde ca. Lige så godt som 212 EVO'ens ene.

Samtidigt med skulle 412 slim også larme en smule mindre (1dB i maks støj til forskel).

Dette er dog konkluderet ud fra Coolermasters egne oplysninger, da jeg ikke selv har haft 212 EVO på testbænken.