Test: Midt-Data No1 Ultra Game

Kabinetter d.  15. april. 2005, skrevet af Lockheed 7 Kommentarer.  Vist: 13211 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Sd-Data A/S
DK distributør: Sd-Data A/S
Produktet er venligst udlånt af: .
Produktet distribueres i DK af: .
Link til producentens website: .

Testen & Overclocking


Så er det blevet tid til at tænde for bæstet og i modsætning til den AMD baserede maskine vi tidligere har testet, så larmer den her ikke ret meget. Ved fuld belastning, var den kun lige til at høre når den stod ved siden af de vandkølede maskiner i testparken.

På næste billede ses et screenshot fra nVidia indstillingspanelet, hvor det fremgår at vi kører med to stk. 6800Ultra kort i Sli.



Her ses også temperaturerne på kortene og som tidligere nævnt så er det to grafikkort leveret med hver deres type af køler hvilket da også ses i en temperaturforskel på ca. 10 grader til Zalman kølerens fordel.

Som nævnt kommer maskinen med Windows preinstalleret og alt fungerede ganske efter hensigten.

Maskinen var installeret med Forceware 71.84 driver til grafikkortene nyeste driver til bundkortet.

Alle tests med maskinen er udført ved standard indstillinger fra Midt Datas side.

Til sammenligning har jeg anvendt resultater fra to andre Intel platforme, som kan ses i det følgende.

Test setup:
  • Windows XP SP2
  • nVidia nForce4-SLi Intel Edition
  • Intel Pentium 4 660 3.6GHz
  • 2 x Kingston 512MB DDR2 RAM PC2-4200 (3-4-4-8 timings).
  • Maxtor Sata 200 GB sata150 7200 Rpm / Fluid
  • 2 x Leadtek 6800 Ultra / 256MB DDR / PCI-E


    Maskine 1 til sammenligning:

  • Windows XP SP2
  • CPU: Intel Pentium 4 560 3.6GHz

  • Bundkort: Gigabyte GA-8ANXP-D 925X

  • RAM: 2*512MB Corsair Twin2X PC5400

  • Grafikkort: Aopen 6600GT

  • HDD: 80GB Seagate P-ATA



  • Maskine 2 til sammenligning:

  • Windows XP SP2
  • CPU: Intel P4EE Gallatin 3.46GHz

  • Bundkort: Asus P5AD2-E
  • RAM: 2*512MB Corsair XMS2-5400

  • Grafikkort: Aopen 6600GT

  • HDD: Seagate P-ATA


  • Jeg har valgt at teste med følgende programmer:

  • 3Dmark2003
  • 3Dmark2005
  • PCMark 2004
  • SiSoft Sandra 2005 Memory test
  • SiSoft Sandra 2005 CPU test
  • SuperPI

    Her skal det dog retfærdigvis nævnes, at i de rene grafikbenchmarks har jeg ikke medtaget resultater fra sammenligningsmaskinerne, da de ikke er testet med tilsvarende grafikkort, så en direkte sammenligning vil ikke være rimelig.

    Vi starter med et kig fra CPU-z, hvor vi ser at det er en 660 P4 baseret på Prescott kernen vi har med at gøre.



    Næste billede fra CPU-z viser at det er et bundkort baseret på nForce4-SLi til Intel processorer.



    Næste billede fra CPU-z viser hastigheden på vores RAM, samt hvilke timings de er sat til at køre med.



    Vi ser her, at RAM kører ved standard hastighed, nemlig hvad der svarer til DDR533.

    Så kigger vi nærmere på selve ydelsen på maskinen og vi starter med Sisoft Sandra og memory- samt CPU ydelsen.

    SiSoft Sandra 2005



    Sammenlignet med Testmaskine 2 ser det ikke voldsomt imponerende ud, men her skal tages med i betragtningen at denne maskine kører noget hurtigere på RAM. Sammenlignet med Testmaskine 2, ser det straks mere fornuftigt ud.

    Det er ikke sindssygt imponerende scores vi ser på memory siden, men direkte sammenlignet, uden nogen form for tweaks og vel og mærke med Value RAM, må det siges at være fornuftige resultater.

    Kigger vi på den rene CPU ydelse ser det således ud:



    Her ligger Midtdata maskinen rigtig pænt med. Det er svært at lave direkte sammenligning mellem de tre maskiner, da det er tre forskellige processorer, men det giver dog en indikation af, at nForce4 bundkortet yder som det skal i forhold til den monterede processor.

    Det samme gør sig gældende for Multimedia delen af Sisoft Sandra 2005.



    Så kigger vi lidt på grafik ydelsen og her skulle vi gerne få nogle imponerende resultater, når man tager i betragtning hvilke grafikkort, der er monteret i maskinen.



    Og den lader vi lige stå lidt..

    Intet mindre end imponerende. En score på næsten 22.000 i 3DMark03 for en maskine, der kører med standard indstillinger over hele linien.



    Også i 3DMark 05 går det rigtig stærkt og det var en ren fornøjelse, at se flere af enkeltscenerne i denne version af 3DMark køre forholdsvis flydende.

    For PCMark 2004's vedkommende ser det således ud:



    Her ligger Midtdata maskinen pænt med, oven i købet mod vores testmaskiner, som ikke kan siges at anvende f.eks. Value RAM eller lignende.


    SuperPI
    Ved beregning af SuperPi ligger Midtdata systemet sig meget tæt op af de øvrige kort vi har testet. Her giver de voldsomme grafikkort ikke noget forspring da det udelukkende er systemets ydelse med tryk på processor kraft, der anvendes.



    Alligevel formår Midtdata systemet at levere en SuperPi tid på kun 35 sekunder, hvilket igen indikerer, at det her chipset er kommet for at blive.





    Overclocking


    Så er vi nået til overclockningsdelen af testen - et efterhånden naturligt indhold af enhver test. Indledningsvis skal det dog nævnes, at nForce4 bundkortet i denne Midtdata maskine blev leveret med en Evaluation BIOS, som ikke ligefrem opmuntrede til det helt vilde. Der var ingen muligheder for at justere på spændingen til CPU og derudover var det en meget rodet BIOS, som de af os, der er vant til Intel baserede bundkort, nok lige skal vænne sig til.
    Men det skal da ikke afholde os fra at vise hvad der kunne lade sig gøre og det var det her:



    En FSB hastighed på 226MHz resulterende i en CPU hastighed på lidt over 4GHz. Det er ganske pænt, taget i betragtning det er ved standard spænding og uden andre fintuningsmuligheder i øvrigt. Når vi senere decideret kigger nærmere på nForce4 bundkortene, skal vi nok få fundet ud af hvor de virkelige grænser ligger henne.

    Med hensyn til overclockning af grafikkortene, så lader det sig tilsyneladende ikke gøre med den Forceware driver, som systemet blev leveret med, når vi kørte i Sli konfiguration. Jeg prøvede efter råd fra Woodgnome at skifte til en ældre driver, 66.93, og her ville de to Leadtek kort gå så langt som fra 425MHz til 430 på kernen og fra 1100 til 1110MHz på RAM. Meget tamt efter min mening og der er vist noget her der skal arbejdes med. Om problemet ligger i driveren eller i hardwaren ved jeg ikke, men jeg afprøvede efterfølgende et af Leadtek kortene alene, for at se om det blot var dem der var makset ud. Det anvendte kort til denne del er det med den originale Leadtek køler på.



    Ikke voldsomt imponerende, men dog giver det en smule mere for pengene.
  • hestenhenning
     
    Elitebruger
    Tilføjet:
    15-04-2005 18:29:16
    Svar/Indlæg:
    1137/24
    Hmm, en 400W Q-tec til en P4 3,6, 1 gig ram, 2x6800u, NF4 mobo, 200 gb hd og DVD brænder... De er da ikke rigtig kloge...
    /Thomas



    Deep
     
    Superbruger
    Tilføjet:
    16-04-2005 05:13:46
    Svar/Indlæg:
    507/141
    Q-Tec gemmer data for den PSU ret godt - men kigger man grundigt efter ser man at den opgives til en spidsstrøm på 16A på +12V, og en kontinuert effekt på 12A.

    Hvert grafikkort kan trække op mod 4,5A fra +12V, læg dertil ca. 10A fra CPU'en og vi er oppe på 19A.

    PSU'en kan altså åbenbart levere mere end angivet - men ja, det er en totalt tåbelig opsætning.



    TwinX!
     
    Superbruger
    Tilføjet:
    16-04-2005 12:10:25
    Svar/Indlæg:
    909/40
    Pga. af den 400W PSU er det jo heller ikke muligt at OC'e grafikkortene, og da slet ikke i SLI....
    Til sådan et setup skal man da i al fald op på en PSU der kan klare +20A @ 12v og meget gerne mere...
    En passende PSU til det sys. ville nok være en OCZ powerstream 520W, eller bare en Aspire der leverer 28a @ 12v..
    Fuldstændig latterligt at smide sådan en skod PSU i en så vild maskine :l



    Sakari46
     
    Overclocker
    Tilføjet:
    16-04-2005 13:19:48
    Svar/Indlæg:
    51/21
    argh, føj, den er grim :)

    men hvad f******************************
    tænker de på... en Q-tec PSU, og en TT køler?!, føj!
    hvis du skal have et SLI system, så skal ALT!, være i god kvali.
    Det eneste du får ud af at købe den spand, er en varm lugtende PSU, og masser af støj.

    ffs, hvorfor skal alle springe over hvor gæret er lavest?

    SKAM JER! PRODUCENTER! :(



    hestenhenning
     
    Elitebruger
    Tilføjet:
    17-04-2005 17:26:20
    Svar/Indlæg:
    1137/24
    #2 Ja, jeg har også ledt forgæves efter spec's to flere at deres PSU'er...

    Tror det er begrænset hvor lang tid den PSU overlever, da den bliver voldtaget hvergang man tænder maskinen...
    /Thomas



    Jesse
     
    Superbruger
    Tilføjet:
    18-04-2005 15:20:08
    Svar/Indlæg:
    1373/34
    Hva laver den Q-tec psu der? Er den gået forkert eller hva? Sikke en lorte psu at smide i en ellers fed maskine



    Lars
     
    Elitebruger
    Tilføjet:
    18-04-2005 17:43:58
    Svar/Indlæg:
    3712/44
    Jeg er sikker på at man kunne overclocke både cpu og ikke mindst grafikkortene langt mere med en noget bedre PSU.

    Jeg må indrømme at jeg mildest talt er imoneret over at systemet overhovedet virker med den psu, men hvos det var mit system skulle der altså godt nok en anden psu i. Det skal blive spændende at se om Midtdata får nogle reklamationer på de psu'er når folk har fået gamet på systemerne.