Software
Til at overclocke motherboardet er der to muligheder. Enten en Windows udgave af Click BIOS'en eller Control Center programmet.
Her er der adgang til alle parametre, du skal bruge for at overclocke eller spare strøm, hvis det er det, du har i tankerne.
Super Charger er et lille program, der styrer opladning af eks. telefoner og mp3 afspillere gennem USB porten.
Når Super Charger står på "on", så vil bundkortet automatisk finde ud af, at det er en enhed, der skal lade, og starter automatisk med at sende mere strøm til USB porten for at lade enheden hurtigt.
Winky 3:
Der ligger også et indbygget Linux baseret styresystem på bundkortet kaldet Winky 3.
For at starte Winky 3 skal man først ind i BIOS, her skal man trykke på Browser, og trykke ja til at gå ud af BIOS og ind i Winky 3.
Det tog ikke mere end 10 sekunder at få startet Winky 3 helt op og var klar med dette skærm billede. Det er nu muligt at gå på nettet med FireFox.
Oppe i højre hjørne er det muligt at se dato, skrue op eller ned for lyd og se status på netværksforbindelse.
Oppe i venstre hjørne ses disse ikoner. Det første X giver mulighed for at lukke Winky 3 ned. Jordkloden åbner Firefox, S åbner Skype, tale boblen åbner Instant Messenger, der kan logge på rigtig mange forskellige netværk. Det sidste W ændrer Winky til at have mange flere funktioner, men lad os starte fra en ende af.
Her er det muligt at slukke eller genstarte computeren, hvis man enten er helt færdig med at bruge Winky eller man skal bruge Windows.
Her er FireFox åbent. Det giver mulighed for at besøge faktisk alle hjemmesider, man har lyst til, men de fleste af os kender nok til FireFox, og den ligner jo en ganske almindelig internet browser i sig selv.
De fleste af os kender Skype. Det er et program, der giver mulighed for at snakke med sine venner via tale og evt. webcam. Der kan også skrives til hinanden.
I Instant Messenger er det muligt at logge på faktisk alle kommunikationsnetværk såsom MSN, ICQ, AOL og Yahoo.
Når der trykkes på W lukker Winky ned og starter op lidt mere grafisk. Når man trykker på de forskellige billeder, kommer der forskellige underkategorier. Hovedkategorierne er: Photo Viewer (foto visning), Office (programmer som Microsoft Word eller Power Point), Instant Messenger, Web Browser, System Administrators (administrer system såsom opdatering og backup, Skype og Settings (indstillinger). Det er fint til de mest basale behov, hvis du bare lige skal lave en hurtig web-søgning, men funktionaliteten er begrænset.
På næste side tester vi.