Produktet er venligst udlånt af: www.com-tra.de
Produktet distribueres i DK af: N/A
Link til producentens website: www.lics.de
Montering og testen
Indledningsvis skal vi lige kigge lidt på monteringen af LICS kølehovederne og vi starter med AAF-1 hovedet. Monteret ser det ud som på følgende billede.
Monteringen af kølehovedet er meget ligetil. I stil med mange andre fabrikater, så skal der fire bolte igennem hullerne på bundkortet og så spændes kølehovedet fast nedover dem, ved hjælp af fingerskruer og fjedre til at holde et tryk ned på CPU'en.
Det samme gør sig gældende for M-1 kølehovedet.
Ingen problemer med monteringen, hvor boltene blot går igennem monteringspladen i stedet for en plexi top, som på AAF-1 hovedet.
Testen
Selve testen er udført i flere omgange og alt er lavet på vores faste vandtestbænk. Derfor kan testresultaterne på CPU kølehoveder sammenlignes direkte, med de andre kølehoveder vi indtil videre har testet på dette setup. Der skal dog i forbindelse med flowet gøres opmærksom på, at det ikke har været muligt for os at fremskaffe ½" studser til ¼" gevind, så resultaterne i flow grafen skal tages med et gran salt, da jeg har måttet gå fra ½" slange til 3/8" for at få dem tilsluttet.
Begge CPU kølehoveder er som sagt blevet testet i samme setup som tidligere tests af CPU kølehoveder og også med både med en lavt og en højt ydende pumpe, for at se om dette skulle have en indvirkning på resultaterne.
Selve testsystemet er opbygget som følger:
Testmaskinen
Hardware Abit IC7-MAX3
3.0GHz Pentium 4 Prescott CPU
Ati Radeon 9800 grafikkort
Vand-setup
LICS AAF-1 / LICS M-1
Dangerden Z-chip chipset kølehoved
OCLabs Monoblock WBNKG2 VGA
Thermochill 120.3 radiator
Innovatek reservoir
3 stk. Pabst 4412 F/2GL blæsere
Flowmåler
Har man ikke tidligere set vores vandkølingstestbænk, så kan den ses på nedenstående billede, som er fra en kommende pumpetest version 2., som er på vej her på www.overclocking.dk
Men lad os få kigget på testresultaterne.
Som grafen viser, ligger ydelsen på AAF-1 hovedet meget tæt på ydelsen på f.eks. Dangerden TDX hovedet, men dog stadig et stykke fra vores reference. Vi ser at flowet på AAF-1 hovedet ikke har nogen nævneværdig indflydelse.
Lidt anderledes forholder det sig med M-1 hovedet, som faktisk viser sig bedre end TDX hovedet på alle områder. Og med dette hoved kan der faktisk hentes ca. 1 ºC ved et højere flow.
Vi skal også lige kigge på flowmålingen, som ser således ud.
Den kan i dette tilfælde ikke bruges til helt så meget som vanligt, da jeg som tidligere nævnt måtte går ned i slangestørrelse i systemet for at kunne tilslutte kølehovederne, og det har naturligt nok haft en indflydelse på modstanden i systemet. Det er derfor svært at konkludere hvor restriktive LICS kølehovederne er.